Buxtehuderne og Helsingør

Af
| Årgang 8 (1933) nr. 03 - side 41-47

BUXTEHUDERNE OG HELSINGØR

AF OVERLAERER LAUR. PEDERSEN

BUXTEHUDE er en lille By i Hannover, hvis Navn iØvrigt i Danmark maaske er bedst kendt fra Eventyret om Haren og Pindsvinet, der løb om Kap paa Buxtehuder Hede.

Den første Gang, Navnet træffes i Helsingørs Historie, er vistnok d. 10. Decbr. 1616, da der paa Helsingørs Raadstue sammen med flere andre møder en Frands Buxtehude, som »gjorde sin borgerlige Ed« og forpligtede sig til at stille i Borgervæbningen, bevæbnet med Bøsse og Degen. Hans »Forlover« var en Ernst Sprecher, efter Navnet at dømme en Landsmand.

Frands Buxtehude boede nede ved Stranden omtrent ved det nuværende Brostræde og Gammel Færgestræde. Hans Navn forekommer i Skattelisterne endnu 1624. Iøvrigt ved man ikke meget om ham. I April 1619 stævnes han af Byfogden »for Brændevinsdrik, (som) er sket i hans Hus før Prædiken i Bededagene«. I Septbr. samme Aar stævnes han paany for samme Forseelse. Denne Gang opkaldes tillige nogle Vognmænd, der har faaet sig en Rus og er kommet i Slagsmaal i hans Hus; men som dog til deres Undskyldning kan, anføre, at »det skete først, der Prædiken var hart (d. e. næsten) til Ende«, og at de ikke helt havde forsømt Kirken, idet »de havde været til Froprædiken«. Byfogden satte i Rette, om Frands ikke havde »forbrudt, hvis Brændevin han havde med at fare«, og om ikke Vognmændene burde bøde deres 3 Mark; men Afgørelsen er ikke bevaret. Det kunde efter dette se ud, som om Frands Buxtehude var Værtshusholder; men det er dog tvivlsomt, thi de allerfleste helsingørske Haandværkere og handlende drev som Bierhverv Handel med Øl og Brændevin, naar Lejlighed bød sig. Det er derfor højst sandsynligt, at Frands Buxtebude har haft andet Erhverv, men i Borgerskabsbogen oplyses ikke hvilket. Heller ikke kan det afgøres, om han er i Slægt med de andre helsingørske Buxtehuder. Navnet var dengang mulig kun en Hjemstavnsbetegnelse, der endnu ikke var blevet Slægtsnavn. Imidlertid viser det, at der allerede ved nævnte Tid er Forbindelse mellem Helsingør og Buxtehudernes Hjemstavn. Og man maa regne med, at Frands B. har boet i Helsingør i det mindste et Aars Tid, inden han har vundet Borgerskab, saa hans Ankomst maa senest have været c. 1615. Efter 1624 nævnes han ikke. Har han forladt Byen? Er han bleven saa fattig, at han ikke er værd at nævne i Skattelisten? Eller er han død under den store Pest 1625, der for Helsingør betegner Vendepunktet, hvor et Aarhundredes Fremgang hører op og afløses af et Aarhundredes Nedgang? Vi ved kun, at han ikke er begravet fra Byens Hovedkirke, St. Olai, men det er jo ikke usandsynligt, at han som Udlænding kan være begravet ved St. Mariæ Kirke, som var overladt den tyske Menighed.

Den næste Buxtehude, vi træffer i Helsingør, er den berømte Didrik Buxtehudes Fader Hans Jensen Buxtehude, Organist ved Byens Sognekirke St. Olai. Naar Navnet latiniseres, kaldes han Johan eller Johannes, i Skattelister benævnes han Hans Jensen, men han underskriver sig Hans (eller H.) Buxtehude; ligesom Sønnen, der i Skattelister opføres som Dirich Hansen, selv skriver sig Diderich (eller D.) Buxtehude. Dette viser, at Navnet Buxtebude allerede da er gaaet over fra at være en Hjemstedsbetegnelse til at være et Slægtsnavn. Der er da en Mulighed for, at Frands Buxtehude ogsaa kan være en Slægtning. En Landsmand er han utvivlsomt. Hans Buxtehude dør 1674 og det oplyses da, at han er 72 Aar gammel. Han skulde derefter være født c. 1602.

Hvad Tid han kom til Helsingør kan ikke med Sikkerhed oplyses. For de paagældende Aar mangler næsten alle nærliggende Kilder, saa Oplysninger maa findes ad Omveje. Fra 1645 har man bevaret Lister over tre forskellige Skatter: en »Gaard- og Huseskat«, en Kopskat og Skat til Underholdning af Oberst Falck Lykkes Regiment. I ingen af disse findes Hans Buxtebude nævnt, men dette kan hidrøre fra, at han ikke er Husejer og som Organist maaske fritaget for de to sidstnævnte Ydelser. Derimod kan man af Kopskatlisten se, at hans Forgænger Claus Feiter er_ død, thi der opføres paa Organistboligens Plads paa Listen »Inger sal. Claus Organistes« med hendes Tjenestepige Anne Ertmandsdatter. I Huseskatlisten nævnes paa det tilsvarende Sted »Orgemesteren til den danske Kirke hans Residens« som skattefri. Man mangler ved denne Tid nogle Kirkeregnskaber og andre Protokoller, der kunde have givet sikker Oplysning, men det kan dog dokumenteres, at Hans Buxtehude og hans Hustru Helle Jespersdatter allerede i Januar 1645 lader deres yngre Søn Peter døbe i St. Olai Kirke i Helsingør, og at »salig Gaus Organistes Enke« d. 24. April samme Aar er nævnt under en Skifteforretning. Vi maa da nøjes med at fastslaa, at Hans Buxtebude er gift og bosat her i Januar 1645, og at hans Forgænger i April samme Aar ikke er i Live. Det er ikke usandsynligt, at Hans B. allerede en Tid har passet Organisttjenesten under sin Forgængers Sygdom.

1641 er Hans Buxtehude imidlertid Organist ved St. Mariæ Kirke i Helsingborg. Dette ved man af Follins Helsingborgs Historia, der gengiver en Inscription om Orgelets Reparation nævnte Aar. (Hagen: Didrik Buxtehude, S. 14). Og det bekræftes af Intendant v. Helsingborgs Museum, Dr. Torsten Mårtensens lille Afhandling om det gamle Orgel, der 1849 blev solgt ved Auktion til Torrlósa Kirken, hvor det endnu er. Her findes nemlig bevaret en Fylding med følgende Indskrift:

Johannes Büxtehüde
Oldeslöe: Holtsatg.
Organist: Helsingb:
1641.

Vi faar herved Tiden for hans Ansættelse i Helsingør lidt nøjere begrænset, og tillige viser Ordene Oldesloe (nsis) Holsat(us), at han utvivlsomt er kommet her til Sundbyerne fra Oldesloe, der jo laa hans Hjemstavn adskilligt nærmere. I Oldesloe havde Kirken 1624 faaet et nyt Orgel, og i nogle Aar derefter havde den en særlig Organist, medens »das Orgelschlagen« senere i de Økonomisk trange Tider henimod Aarhundredets Midte besørges af »Skrive- og Regnemesteren« ved Latinskolen. I Aarene 1631-38 var her netop en Skrive- og Regnemester ved Navn Johannes, og 1632, Aaret efter hans Ansættelse, finder man den sidste Udgiftspost for Organisten, der faar udbetalt 3 Mark »tho bebuff ihres Zeuges weg tho vören«. Det er ikke usandsynligt, at denne Skolemester Johannes er Hans Buxtebude, og at man har givet den forrige Organist Rejsepas og 3 Mk. til Hjælp til Flytningen, da man har opdaget Hans Buxtehudes Dygtighed til at slaa Værket. Byen havde lidt meget under Krigen 1625-29, de følgende Aar var den plaget af Skatter og Afgifter, og dens Nød kulminerede 1637-38, hvilket mulig er Forklaringen paa, at Hans Buxtebude, som saa mange andre Tyskere under Trediveaarskrigen, søger nordpaa til fredeligere Egne.

I Helsingør lønnedes Hans Buxtehude med 125 Dlr. aarlig + Juleoffer 3 Dlr. og en Fjerding Oksekød til c. 8 Dlr., men under Svenskekrigen fik han ingen Løn. 1662 klager han over, at han rester 20 Dlr. for 1658, slet intet har modtaget for de to følgende Aar og desuden har 81 Dlr. 1 Mk. tilgode for 1662.

Foruden den berømte Søn Didrik havde Hans B. den førnævnte yngre Søn Peter, der 1678 nævnes som Barber i Lybæk, samt to ældre Døtre Anna og Karen eller Catharine, der 1660 ikke bor hjemme. Hans Hustru Hejle Jespersdatter døde ved Juletid 1671 og »blev begraven udi Boghused (d. e. Vaabenhuset, hvor Bogbinderen havde sin Bod), 2 Al. fra Absconseled, og derefter henter Didrik sin gamle Fader ned til sig i Lybæk.

Allerede tidligere maa Hans Buxtehude have været noget aflægs. Der foreligger fra 27. Marts 1669 en ganske vist kasseret Koncept til en kgl. Konfirmation paa et af Borgm. og Raad i Helsingør udstedt Kaldsbrev af 18. Mads s. A, hvorved Hans Buxtehude for Alderdoms Skyld antager Samuel Frederik Sutorius som sin Medhjælper.

Grunden til, at dette Dokument er kasseret, er vistnok den, at Kongen allerede 28. Jan. 1669 havde anta get en Christian Höckendorff til at være Organist ved den danske Kirke i den forrige ved Døden afgangne Organists Sted. Utvivlsomt er Höckendorff 1669 bleven skuffet ved at træffe Manden i Live. I Januar 1671 møder Höckendorff, der formodentlig har hørt om Hejle Organistes Død, imidlertid (paany?) op med sit Dokument og »foregiver, at han ej andet vidste, end den gamle Organist var død, men som mod Forhaabning endnu lever«.

Den 25. Maj 1669 var der mødt en tredje Aspirant, Esajas Hasse, og med ham blev der truffet Aftale, saaledes at Hans B. beholder 100 Dlr. af Lønnen, Resten faar Esajas H, og »desforuden nyde Salen med fri Seng hos Buxtehude og have tvende Nøgler til Salen og Kirkegaardsdøren« samt Kost i Klosteret saalænge den gamle lever. Til Enken bevilgedes der i Naadsens Aar 50 Dlr.

Den 22. Januar 1674 dør Hans Buxtehude nede i Lybæk hos sin berømte Søn, der til hans Minde opfører og udgiver

»Fried- und Freudenreiche Hinfahrt / des alten grossgläubigen Simeons / bey seeligen ableiben des Weilandts Wohl-, Ehren-Vesten, Gross-Achtbaren / und Kunstreichen Herrn Johannis / Buxtehuden. / In der Königlichen Stadt Helsingör an der Kirche S. Olai 32 Aar gewesenen Organisten / welcher in 72 Jahr seines Alters am 22. Januarii des 1674 Jahres / alhier zu Lübeck abgeschieden.

Vi faar her den Oplysning, at Hans B. i 32 Aar har været Organist i Helsingør. Hans Efterfølger, tidligere Organist ved St. Hans og Frue Kirke i Odense, den førnævnte Esajas Hasse fik kgl. Brev paa sin Ansættelse d. 17. Jm. 1671. Efter dette skulde Hans B. være kommet til Helsingør ved Nytaar 1639. Dette stemmer særdeles godt med den Tid, da Skrive- og Regnemesteren Johannes forlader Oldesloe. Der er i og for sig intet, der taler imod, at han allerede da kan have været Vikar for Claus Feiter, der var levende endnu, saa han hævede sidste Kvartals Løn 1641.

Nu mangler for de følgende Aar. baade Kæmner- og Kirkeregnskaber. Men der var endnu en Mulighed for at opspore Hans B. Organistens Medhjælper blev bespist i Hospitalet ved »det øverste Bord« sammen med Skolemester »og dennern som saa bespises«. Her blev ogsaa Inger Claus Feiters bespist til sin Død d. 10. Aug. 1651. Her maatte Hans Buxtehude findes opført for den Tid, han var Organistens Medhjælper. Men desværre mangler ogsaa Hospitalsregnskaberne mellem 1636-1650. Vi maa derfor lade staa hen, om Hans B. virkelig skulde være kommet her til Helsingør 1638 og kun været i Helsingborg som Orgelbygger, eller om Didrik B., der jo utvivlsomt har vidst fuld Besked, har simplificeret Sagen ved at slaa Virksomheden i Helsingør og Helsingborg sammen. Det sandsynligste er maaske, at Hans B. fra c. 1638 har været i Helsingør som Vikar for Claus Feiter, og senere c. 1641 har faaet Pladsen i Helsingborg, som han saa c. 1642 atter har forladt ved Claus Feiters sidste Sygdom og Død.

Hvor Didrik Buxtehude er født, lader sig ikke sikkert afgøre, mulig i Oldesloe ved 1637. Men han er utvivlsomt kommet til Danmark i en Alder af c. 1 Aar. Naar undtages det korte Ophold i Helsingborg har han henlevet sin Barndom i Helsingør. Han bliver derefter Organist ved St. Mariæ Kirke i Helsingborg - uvist hvornaar, men 1/5 1-658-59 bor »Dirich Organist« i »Søndre Rode« i Helsingborg.

I Oktbr. 1660 blev han Organist ved St. Mariæ Kirke i Helsingør, og denne Plads havde han, til han 1668 blev ansat ved St. Mariæ Kirke i Lybæk. Hans Efterfølger i Helsingør tiltræder lste Maj.

I hele dette Tidsrum var Didrik B. vistnok ugift. Paa en helsingørsk Kopskatliste for 1660 findes han opført som boende i Hus sammen med sine Forældre og sin yngre Broder Peter. Han kaldes »Dirich Hansen Organist til den tyske Kirke«. Ligesom Faderen og Moderen er han sat i Skat til 1 Rdl., hvorimod den 15-aarige Broder og Tjenestepigen Ludtze slipper med hver 1 ort.

Huset, som Familien beboede, St. Olai Kirkes Organist-Residens, er et middelalderligt Hus, som nu rummer en Slagterbutik og til Gaden staar dækket med glacerede Fliser, men iøvrigt ikke er meget forandret. Didrik boede ovenpaa, paa Kvisten, eller som det da hed, »paa Salen« i de samme Rum, hvor, som før omtalt, Esajas Hasse fik Bolig.

Her bor Didrik Buxtehude endnu 1666. Han faar da Boligen repareret og forbedret med et Par ny Vinduer og nogle Ruder. Vi gengiver her 4 Dokumenter, som giver Oplysning herom: 1. Snedkeren Johan Schwinges Regning paa Vinduerne, 2. Didrik B.'s Attestation af Murmesterens Arbejde, 3. hans Brev til Borgmesteren Jørgen Buhr med Anmodning til denne om at betale Murmesteren for Arbejdet, 4. endnu et Brev til samme, hvori han anmoder om at 8 Dlr., der er betalt for 4 Vinduer og noteret Buxtehude som Forskud paa Løn, maa afdrages i den udbetalte Sum.


1. Anno 1666 d. 25. September.

Habe ich für Monsör Dirich Buchste-Hude auff Seine Kammer 2 Nye finster
gemacht das stücke ist bedungen für 4 Mk. = 2 Da.
Noch 2 Nye feerkant eingesetz a 2 Sk. = 4 Sk.
Summa 2 Da. 4 Sk.
Johan Schwinge.

Dieses ist nicht Richtig
bezahl(t) Johan Schwinge.

2. Haffuer Oluff Andersen Mure Mester arbeidet her paa Organistens
Residentz udi al Sandhed, och in Summa fiorten Dage.
Kalckslageren haffuer in summa och arbeidet 18 1/2 Dag:
Dette verificerer ieg underschreffne
Diderich Buxtehude manu propria.

Helsingør d. 28. Septemb. 1666.


3. Monsieur Jörgen Buhr.

Efftersom at Mure Mesteren Oluff Andersen haffuer loffuel det brüstfeldige som endnu kand findiss paa Organistens Resedentz at fuldferdige, naar hannem derom vorder anmodet och befalet, at Mons:
Buhr vilde effter Behag, hannem for fiorten Dages Arbeid contentere.
Befalendes hannem med alt kiert Gud i Vold
forbliffuer hans schyldigste

D. Buxtehude M. p.

Helsingør d. 7. November 1666.

4. Monsieur Jørgen Buhr, höytærede och fornemme goede Ven.

Dersom det kunde behages, effter hanss seeniste goede Tilsagn och Löffte, at decortere dette undertegnede, i hvis ieg haffuer aff hannem bekommet, och giöre sig sielff dermed content, scheede mig en angenehmhed. Som er for de 4 Vinduer, Morten Fincke haffuer efter Monsieur Buhrs til mig giffuende ordere beslagit; Stücket 2 1/2 Mk. er 10 Mk., noch 6 Vinduers Jern til hvert Vindeue, stücket 4 Sk. er 6 Mk. Summa 4 Dr. Noch foruden de 4 Vindeuer i sig sielff som koster 4 Dr. maatte ochsaa got giöriss. Efftersom at Summen er iche höy, tuiffler iche paa at Monsieur Buhr jo giffuer Sin Consentz til denne min Begiering och naahr per occasion, sin fulkommenhed. Beder om forladelse for dristig importunitete. Adieu

forbliffuer hanss Thienstskfildigste

D. Buxtehude mp.

Helsingør d. 7. octob:
A:o 1667.


De tre sidste Dokumenter er skrevne af Didrik Buxtehude selv og forsynede med hans egenhændige Underskrift. løvrigt viser de, at han skriver et for sin Tid - og for en Mand af tysk Afstamning og opdragen i det internationale Helsingør - ualmindelig godt Dansk, hvad det er værd at lægge Mærke til i vore Dage, da man næsten er ved at glemme, at den berømte Didrik Buxtehude var Dansk og først i en Alder af c. 31 Aar kom til Lybæk.