Finn Høffding. Danske komponister III

Af
| DMT Årgang 8 (1933) nr. 05 - side 121-122

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

FINN HØFFDING

DANSKE KOMPONISTER III, AF MAG. ART. JÜRGEN BALZER

FINN HØFFDING er født d. 10. marts 1899 som søn af grosserer Aage H. og hustru. Han blev student 1917 fra Adlers skole og cand. phil. året efter fra Københavns universitet. Derefter helligede han sig helt sin uddannelse som komponist og rejste i 1920 til Wien, hvor han studerede komposition hos Josef Marx indtil efteråret 1921. Sin videre uddannelse fik han hos Knud Jeppesen og Thomas Laub.

I 1928 blev han lærer ved det kgl. musikkonservatorium i København, hvor han i 1933 fik fast ansættelse.

Høffding er formand for musikpædagogisk forening, medlem af bedyrelsen for pensions- og understøttelsesforeningen for musiklærere og -lærerinder, medlem af repræsentantskabet for Dansk Tonekunstnerforening og af repræsentantskabet for Dansk Koncertforening.

I Høffdings kompositoriske virksomhed afsætter hans pædagogiske interesser tydelige spor. For det første gennem hans udgivervirksomhed sammen med Hakon Andersen. Som resultater heraf foreligger indtil nu: »Gymnasiesangbogen« (1928), »60 danske Kanoner« (1930) og »Gymnasiesangbogen for Piger« (1932). For det andet i hans undervisningsmusik op. 15 og 16. Endvidere udgiver Høffding i år sin »Harmonilære, Lærebog i Harmonisering i dur og moll samt harmonisk Analyse« på Wilhelm Hansens forlag.

Høffding, der ved folkemusikskolebevægelsens fremkomst blev stærkt interesseret i den, har i den senere tid sat sine kompositoriske evner i denne sags tjeneste ved at skrive værker, der gennem deres teknik og stil egner sig til fremførelse af amatørensernbler. Som exempel på stilen i disse værker vedsættes nodeexempel 1, der er taget fra kantaten »Ein Musikus wollt lustig sein« for kor og strygere.

Som koncertkomponist tager H. sit udgangspunkt i Carl Nielsens melodisk-polyfone stil, der så helt præger hans første symfoni »Sinfonia impetuosa« for i tidens løb mere og mere at rykke det rytmiske element i forgrunden. Nodeexempel 2 fra op. 12, symfoni no. 3 viser det bærende princip i dette værk: modsætningen mellem en melodisk klanggruppe (piano II og fagot) og en rytmisk klanggruppe (piano I og strygere).

Værker*) :
*) Angivelser af besætning og opførelsesvarighed, se: Jürgen Balzer: Bibliografi over danske Komponister, Kbhvn. 1932.

Operaer:
»Kejserens nye Klæder« op. 8. 1926-27.
»Kilderejsen« op. 15. 1930-31.

Korværker:
»Karlsvognen« op. 4. 1923.
Symfoni no. 2: »11 canto liberato«, op. 5. 1924.
4 sange for 3 lige stemmer, op. 14. 1930 (Wilhelm Hansen).

Orkesterværker:
Romance for violin og strygere. 1918.
Concerto grosso. 1920.
Suite af operaen »Kejserens nye Klæder«. op. 9. 1927 (W. H.).
Symfoni no. 3. op. 12.1928. (Samf. til udg. af dansk musik, Kistner og Siegel).
Sinfonia impetuosa. op. 3. 1923.
»Nattergal om Dagen« op. 7. 1925 (W. H.).

Værker for amatørensembler:
Ouverture for amatørork. op. 18. 1931.
»Ein Musikus wollt lustig sein«, kantate for kor og strygere. 1931 (W. H.).
Skolekantate for kor, strygere og blokfløjter. 1932.

Kammermusik:
Strygekvartet no. 1. op. 2. 1920.
Strygekvartet no. 2. op. 6. 1925 (W. H.).
Dialoger for obo og klarinet. op. 10. 1927.
Kvartet for sopran, obo og 2-st. piano. op. 11. 1927.

Klaverværker:
7 lette stykker. op. 15. 1931.
3 lettere stykker. op. 16. 1931.

Sange:
7 viser og 3 sange. op. 1. 1920 (W. H.).
2 sange. op. 13. 1928.

Årgang 8/1933, nr. 05