Bernhard Christensen. Danske komponister IV

Af
| DMT Årgang 8 (1933) nr. 06 - side 146-147

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

BERNHARD CHRISTENSEN

DANSKE KOMPONISTER IV, AF MAG. ART. JÜRGEN BALZER

BERNHARD CHRISTENSEN er født den 9. marts 1906 som søn af faktor B. H. Christensen og hustru. Han blev student fra St. Jørgens Gymnasium i 1925 og begyndte samme år at studere musikvidenskab ved Københavns universitet. Året efter begyndte han at tage undervisning i orgelspil hos organist Godske Nielsen og i teori hos mågister J. P. Larsen og tog i 1929 organistexamen fra musikkonservatoriet med udmærkelse. 1 1931 blev han underkantor ved slotskirken i København.

Allerede ved opførelsen af sonaten for klaver og violin (1929) (se nodeex. 1) vakte Bernhard Christensen opsigt ved sin usminkede bekendelse til jazzens rytmik, en bekendelse der også hurtigt førte ham over i dyrkelsen af den rene brugsmusik. Han blev dog ikke stående ved sine første resultater, men begyndte at studere primitiv musik og jazzens kompositionsformer. Resultatet af disse undersøgelser har han nedlagt i en artikelrække i DMT (nr. 6, 7, 8, 1930), ligesom de i praxis har givet sig udslag i en stærkt pentatont præget melodik med forkærlighed for små tertser, et træk der nærmer hans melodik til Carl Nielsens (se nodeex. 2 fra blæserkvintetten). Foruden utallige, lejlighedskompositioner, sange og brugsmusik har Bernhard Christensen i den senere tid også dyrket den mere abstrakte jazzstil og har her, givet prøver på en ret personlig stil, f. ex. i »Københavnerrapsodi«. (Se nodeex. 3.)

I januar 1933 fremkom det værk, der mere end noget andet af hans værker har bidraget til at vække den danske musikverdens og da først og fremmest den danske ungdoms opmærksomhed: jazzoratoriet »De fireogtyve timer« til text af Sven Møller Kristensen, komponeret til opførelse af og for skoleelever. I en tid, hvor den gamle skolekomedie er ved at blive latterlig, og hvor skoleoperaen endnu er et altfor højtideligt begreb, tilfredsstiller dette værk et behov. Både musik og text er i en stil, der ligger vor tids ungdom i blodet, og det kan ved sin ironiske parodi på det sentimentale og ved sin sunde materialisme få betydning ud over det rent musikalske. (Se nodeex. 4, hl. 14: fri).

Værker:
Koncertouverture for orkester. 1928.
Sonate for klaver og violin. 1929.
»Zweifel an menschliche Klugheit«, kantate for fire solostemmer, lille orkester ,og orgel. 1929, omarb. 1932. Koralvariationer over »Glæden hun er født idag« for orgel. 1929.
Kvintet for blæsere. 1930.
Koncert for fløjte og strygere. 1930.
Koncert for klaver og strygere. 1930.
Koncert for saxofon og strygere. 1931.
Musik til »P. H.-revuen«. 1931.
Musik til »Lysistrate«. 1931.
Ouverture til »Kivfuglen«. 1931.
Corner-suite for fløjte, violin og klaver. 1932.
Musik til »P. H-revuen«. 1932.
Musik til skuespillet »Don Juan«. 1932.
»De fireogtyve timer«, jazzoratorium. 1932. (Skandinavisk og Borup.)
Musik til »Thrymskvadet«. 1932-33. (1 samarbejde med Hermann D. Koppel.)
Københavnerrapsodi. 1933.
Trio for trompet, klarinet og bassaxofon. 1933.
Suite i to satser »Amerika-Europa«. 1933.
Endvidere en del lejlighedskompositioner, sange og undervisningsmusik (Børnestykker for klaver. 1930. Skandinavisk og Borup).