Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK
VED MAG. ART. JURGEN BALZER OG TORBEN GREGERSEN

Regal:
Cl.: Columbia (Skandinavisk Grammofon A/S,)
HMV.: His Masters Voice i

Pol.: Polydor og Polyphon (Nordisk Polyphon A/S)
Br.: Brunswick

1/ J. S. Bach: Brandenburgsk koncert no. 2, f-dur. (Pol. 27293-94 å 5,00 kr.).

Endelig en gang en virkelig god Bachol)tagelse. Og så tilmed af et af de sjældnest opførte værker. De brandenburgske koncerter er de bedste og fornemste exempler på Bachs arkitektoniske opbygning. Det er derfor også de værker, hvori krænkelse af Bach-stile-Li giver sig de uhyggeligste udslag. Den koncerterende stil er jo oprindelsen til terrasse-dynamikken, til den skarpt afgrænsede forskel mellem piano og forte i solo og tutti. I Bachs brandenburgske koncerter når dette formgivende princip sin højeste udfoldelse, inden koncerten overtages af sonateformen. - Concertinoen (solo) i denne 2. Brandenb. Kone. består af trompet, fløjte, ,i,bo og violin, en besætning, der lyder ganske å la Stravinski og som for trompetens vedkommende har lagt opførelsen af denne koncert store vanskelighe(ler i vejen. I nogle tilfælde erstattede man trompeten med en klarinet, (det samme gjorde Mendelssohn ved sine opførelser af den første d-dur ouverture), senere byggede man en særlig lille ftrompet til erstatning for Bach-trompeten, og det er vistnok den, der benyttes i (len foreliggende optagelse. Denne, der er ufført efter Berliner statsbibliotekets urtext, er også mønstergyldig m. li. t. (len øvrige besætning. Grosso'en be

står af et firstemmigt strygeorkester med lille besætning. Allerede dette er bemærkelsesværdigt, thi man glemmer ellers altid, at vi befinder os på grænseområdet mellem kammer- og orkestermusik. Continuoen er besat med violonceller og cembalo, for mellemsatsens vedkommende med solo-violoncel og cembalo. Optagelsen er ledet af Alois Melichar, der her har sat alt ind på at skabe en stilrigtig Bach-optagelse. Det var at håbe, at Deutsche Grammophon vilde fortsætte med at publicere andre Bach-værker i en ligeså fortræffelig udførelse.

1/ J. S. Bach: 6-st. Ricercare af »Das musikalische Opfer«. (HNil V. DB. 4419, kr. 6,50.)

En nydelig optagelse ved Edwin Fischers kammerorkester. Blot kunde man ønske, at Fischer vilde lade være med at forstærke den naturlige akustiske klangforstærkning, der som følge af de forskellige stemmers indtræden gør sig gældende før kadencerne, med et yderligere dynamisk crescendo, der ikke høi-er hjemme i stilen.

// Frederik den store: Allegro af solo per i flauto no. 122 og larfjo, af 2. fløjtekoncert. (Pol. 27290, 5,00 kr.).

En ganske henrivende historisk optagelse. En tysk fløjtenist, Georg Milller, har formået Potsdamer bymuséet til at udlåne Frederik den stores fløjte, og gennem et omhyggeligt studium har han nået en sådan virtuositet, at han kan spille gamle Fritz' egne kompositioner på instrumentet og gøre det godt, således som denne optagelse udviser.

/1 Beethoven: Kvintet for klaver og blæsere, op. 16. (Pol. 27302-05 å 5,00 kr.).

""n yderst kultiveret udførelse. 'Med undtagelse af en enkelt vanskelighed med hornklangen, også fortræffelig i teknisk henseende. De udførende er Berliner Filharmonikernes blæserkvintet med dr. Ernst Wolf ved klaveret.

/1 Beethoven: Variationer over en arie ,af Mozart. (HININ~. DA 915-16 å 4,50 kr.)

Disse syv variationer over duetten »Bei Månnern welche Liebe fiihlen« af »Tryllefløjten« hører jo ikke til Beethovens mest beåndede værker. Pladerne er fortræffeligt indspillet af Pablo Casals og Alfred Cortot.

/1 Beethonen: To sange. (Pol. 90198, 4,50 kr.)

»In questa tomba oseura« og »Ich liebe dich« indsunget af Heinrich Schlusnuss med Franz Rupp ved flyglet. Det kan ikke være bedre!

1/ Chopin: Polonaise as-dur, op. 53. (Pol. 90196, 4,50 kr.)

Krystalklart, perlende og alt det, der skal siges, når Brailofski spiller Chopin. For det er jo godt.

1/ Tjaikofski: Ouverture »18129«. (Pol. 95054-55 å 6,50 kr.)

Det er en imponerende optagelsesteknik, der ligger bag ved optagelsen af disse to prægtige orkesterplader. Som extra raffinement synger Ural kosakkernes kor de indledende folkevisestrofer. Iøvrigt er det Berliner Filharmonikerne under Alexander Kitsjin, der står for udførelsen.

// Debussy: Rhapsodi for orkester med saxofon. (MW. D 2043, 6,50 kr.)

Saxofonrhapsodien er skrevet 1903, vistnok som et lejlighedsværk. Den viser os det begyndende stilistiske omslag hos Debussy efter fuldendelsen af »Pelléas og Mélisande«. - Den er skønt spillet af Viard og et symfoniorkester under ledelse af Piero Coppola.

1/ Ravel: Trio. (HNIN"". 4803-05 å 6,50 kr.)

Komponeret 1915 har klavertrioen dog -mange træk fælles med den langt tidligere f-dur kvartet. (1904). Først og

fremmest gennem den tilbagevenden til det klassiske formprincip, der manifesterer sig ikke alene i førstesatsens sonateform, men især i den langsomme sats, der er en passacaglia. Udførelsen ved Merckel, Marcell-Herson og Zurfluh Tenroe er fortræffe~ig.

1/ JAZZ. Måneden er dennegang præget af gode hot-jazz plader. Ganske enestående er »Wild man blues« (Br.) ~kr. 3,50) spillet af 1Vinn med Armstrong som trompet, Hines ved klaveret og den pragtfulde Doods med klarinetten. Stykket er en slow-fox og består af en række solovariationer for trompet og klarinet, hvis stil i den grad er forbilledlig, at pladen behageligt kan tjene til bevis mod det stadige skuldertræk om, at jazz jo ikke er kunst. Ellingtons stil får åbenbart stadig større betydning og tjener til mønster. Henry Allen har lært, hvilken stor betydning korvirkning har som baggrund for solovariationen. En særlig smuk udformning har basunsoloen i »Patrol wagon blues« (HNIV.) (kr. 3,50) fået. Indspilningens brugsværdi forringes desværre ved en for lang introduction, der ikke giver taktfornernmelsen, hvad der netop er introductions funktion. Ellingtons bedste slow-melodi »Mood indigo« er nu blevet udsendt i to udgaver (HNIV. & Br.) (kr. 3,50), den førstnævnte vel nok den mest vellykkede i arrangementet, men begge ypperligt spillede. løvrigt må hans »Blues I love to sing« (MIN"".) (kr. 3,50) nævnes særlig p. gr. a. det vokale, den kvindlige »natur«stemme, og »Black and tan fantasy« (Br.) (kr. 3,50) med nogle forbløffende trompetsoli.

Red Niehols indspilning af »Nobodys siveetheart« (Br.) (kr. 3,50) udmærker sig ved en smuk anvendelse af hrasskor-tekniken og en fin helhedsvirkning. »Tiger rag«, prøvestenen for et hotorkester, er nu indspillet af Billy Cotton under navnet »Super tiger rag« (Regal) (kr. 3,00). Faren ved dette stykke

er, at et nemt bliver enstormigt, en

beskyldning man ikke kan rette mod Billy Cotton, der til overflod bruger et udmærket vokalt refræn. Til sidst må nævnes den chokerende »Blue prelude«

(Br.) (kr. 3,50) af Casa Loma-orkestret, en slow melodi med smukke solosteder. Alt i alt en usædvanlig samling hot-jazz plader!*