Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK VED JURGEN BALZER

Regal:
Cl.: Columbia (Skandinavisk Grammofon A/S)
HMV.: His Masters Voice f

Pol.: Polydor og Polyphon (Nordisk Polyphon A/S)
Br.: Brunswick

1/ Haydn: Cellokoncert i d-dur. '(H~l N."". D 1518-20 å 6,50 kr.) .

Toneskønt og musikalsk gengivet af Guilhermina Suggia. Orkesteret er ikke helt på højde med solisten.

1/ Mozart: Obokvartet i f-dur. Kóchel 370. (Cl. LX 256-57 å 6,50 kr.).

To Mozartplader, for hvilke det er vanskeligt at finde andet end lovord. Det ganske korte, tre-satsede værk har nærmest serenadekarakter og i overensstemmelse hermed musicerer Lenerkvartetten med Goosens ved oboen friskt og uhesværet. Klangen er henrivende. Det er en af de optagelser, der ikke høres bedre i koncertsalen.

11 Mozart: Concertante symfoni. K,5chel 364. (Cl. DX 478-81 å 5,00 kr.).

Albert Sammons og Lionel Tertis, der udfører henholdsvis violin- og bratschpartiet, er to af Englands kendteste instrumentalister, dygtige og musikalske, men i art og karakter ikke deciderede Mozartspillere. London filharmonikerne under Hamilton Harty er ansvarlige for den orkestrale del. Det er præcist og nydeligt. Klangen i optagelsen er varm og levende.

11 Brahms: Trio i c-dur, op. 87. (Pol. 95286-89).

En noget romantiserende gengivelse ved Berner trioen. Optagelsen er ret svag i klangen, hvad der naturligvis ingen rolle spiller ved gengivelse ad elektrisk vej. 8. pladeside er optaget af andanten af Mozarts 5. trio i g-dur.

11 Brahms: Symfoni no. 3 i f-dur. (Cl. LX 220-23 å 6,50 kr.).

En af de skønneste Brahms-optagelser, jeg har været ude for. Musikalsk så levende og klar, at man rigtig føler, hvor nær Brahms står klassikerne. Teknisk er den så plastisk i gengivelsen som få. Forskellen mellem piano og forte er næsten naturlig. Symfonien er optaget i Amsterdamer koncertpalæet; det må, akustisk set, være et herligt rum. 1~lengelberg er jo bekendt som en af vor tids fineste Brahms-interpeter, og orkesteret er ham et lydigt redskab. Der er meget at glæde sig over og meget at lære af denne optagelse.

/1 Saint-Saéns: Danse macabre. (Pol. 95204, 6,50 kr.).

Programmusik, ja ganske vist, men med en god portion elegance og humoristisk sans. Berliner filharmonikerne spiller under Oskar Frieds inciterende ledelse. Teknisk upåklagelig.

// Wagner: »Der Månner Sippe« af »Valkyrien«. - »Dich teure Halle« af »Tannhduser«. (Pol. 66868, 6,50 kr.).

Det må jo være en lækkerbidsken for Wagner-elskere at få serveret to så vidtforskellige udtog (for man tør jo ikke sige »arier«) i en så prægtig udførelse som Delia Reinhardt her lader dem blive til del. Også teknisk er optagelsen god.

/1 Stravinski: Suite af »Ildfuglen«. (Pol. 95052-53 å 6,50 kr.).

1 1919 ominstrumenterede Stravinski fem stykker af balletten »Ildfuglen« og sammenkædede dem til en suite, der

bl. a. rummer ballettens mest karakteristiske nummer: »Danse infernale«. Udførelsen ved Oskar Fried og Berliner filharmonikerne er god. Teknisk kunde man nok ønske noget mere vidde i den omtalte sats.

// Ravel: Trois chants hébraiques. (Pol. 62706, 4,50 kr.).

Ravels hebraiske sange hører til hans skønneste vokalkompositioner. Madeleine Grey, til hvem de er komponeret, udfører dem her med blændende kunst. Især er den første, »Kaddish« (dødsbønnen) skønt sunget. De to andre: »Ni-lejerke« og »Den evige gåde« er af lettere natur, men ikke mindre interessante. Teknisk er pladen ganske fortræffelig.