Leder

"Med dette nummer startes et nyt dansk Musikblad som vi haaber maa falde i vort Musikpublikums Smag. Bladet vil udkomme en Gang om Maaneden og vil indeholde flere større Artikler af saavel Indlandets som Udlandets bedste Skribenter..."

»Du må skrive en leder om dette i DMT. Det er dog for galt!«

En oprørt kollega opfordrer nærværende klummebestyrer til at skrive om nedlæggelsen af Danmarks Radios musikblad Klassisk Musik. Det er ganske vist: endnu et musikmagasin drejer nøglen om. Der er gravøl i DR efter udsendelsen af september-nummeret, som bl.a. har fokus på H.C. Andersen.

Det er ikke noget eventyr at drive tidsskrift, det er først og fremmest et spørgsmål om at overleve. På nordisk plan har vi gennem de seneste årtier set det ene magasin efter det andet enten lukke eller udkomme uregelmæssigt. Den siddende danske regerings beslutning om at fratage kulturtidsskrifter deres portostøtte var en ugerning. I manges øjne et angreb på selve ytringsfriheden.

Undersøgelser viser, at niche-publikationer kan overleve, altså tidsskrifter, som henvender sig til en forholdsvis lille, men hengiven læserskare. Vi lærer også, at det er her, annoncører kommer igennem med budskaber. Alt i alt skulle altså dette blad være ideelt i alle henseender og dermed være sikret fremover. Det er ikke tilfældet. Ingenting på kulturområdet er sikret. Alt står til diskussion. Hvis en publikation ikke har abonnenter, annoncører og politisk opbakning, ser det sort ud.

I 80 år har DMT orienteret om ny musik. Det er nordisk rekord. Når det har kunnet lade sig gøre, skyldes det, at bladet har haft skribenter, som for ussel betaling har leveret stof til spalterne. Det skyldes, at bladet har trofaste abonnenter (vi har endnu abonnenter, som tegnede abonnement lige efter krigen). Det skyldes, at annoncører finder DMT interessant som medieplatform. Det skyldes, at skiftende musikpolitiske krumtapper har vurderet, at DMT er en god ting at have kørende.

Med anledning i 80-året for udgivelsen må det være tilladt at takke alle disse instanser. Af hjertet tak.

På en måde er det i de seneste år paradoksalt nok blevet en smule lettere at udgive DMT. Forstået på den måde, at når de andre ­ Danmarks Radio, aviserne, beslægtede tidsskrifter ­ lukker eller går mere eller mindre på stand by med ny musik, bliver DMT endnu mere uomgængeligt. Måske ikke ligefrem det sidste åndehul, men dog det sted, hvor meninger kan brydes uden staccerende åndedræt i kortform.

Der er mere end nogensinde brug for et forum, hvor tidens æstetiske og musikpolitiske emner kan tages under kærlig behandling. Krisen? Siger man ordet tilstrækkelig mange gange, ligner det en selvopfyldende profeti. Det kan lade sig gøre at nå et stort entusiastisk publikum i og uden for Danmark med ny dansk musik. Det aktuelle bevis er projektet Symphonic Fairytales, som vi går tæt på i dette nummer. Kunne dette strålende initiativ blive en kickstart til et mere permanent samarbejde mellem personer og institutioner om andre projekter, ville meget være vundet.

Med dette nummer byder vi alle velkommen til den 80. årgang af Dansk Musik Tidsskrift. Vi vil gerne producere det gamle tidsskrift sammen med jer derude, gøre det tidssvarende, vedkommende, uforudsigeligt. Er du utilfreds så send et læserbrev, er du tilfreds så bed dine venner og fjender om at tegne et abonnement.

ANDERS BEYER