Mere Pinger end Pingpong

De regionale basisensemblers festival i København 27.-29. maj

Af Per Rask Madsen

Det er en solbeskinnet majdag. En snes mennesker står i pænt tøj uden for Den Sorte Diamant og venter på, at den danske kulturminister kan skimtes ude på vandet. Moby Dick hedder den ironisk nok lille båd, som ministeren sammen med festivalens arrangør samt dens kunstneriske leder, ankommer i. Et lille kammerensemble spiller et arrangement af Händels Water Music, mens hovedpersonerne går i land. Minister Mikkelsen skal åbne Basic Classics med en tale. Flere af de kulturpolitisk interesserede, der har taget plads i Diamantens auditorieagtige Dronningesal, er spændte på ministertalen, da den (på det tidspunkt) nært forestående kommunalreform har skabt usikkerhed omkring bl.a. basisensemblernes fremtidige økonomi.

Ministerens tale er uden det helt store engagement, lyder som en pligttale, og han gentager sine pointer flere gange. Men fakta er trods alt mere interessant end flammetale, når det drejer sig om kroner og ører. Han er optimist på ensemblernes vegne, mener, at de er vigtige i den musikalske fødekæde, taler om ‘fyrtårne i provinsen’, og beroliger de nervøse med, at de livgivende tilskud overtages af staten – indtil videre, i hvert fald. Efter sin tale skal han hurtigt videre til royal audiens, så heller ikke i dag får Brian Mikkelsen hørt et basisensemble for første gang. Og det er måske godt nok. For den koncert, vi blev spist af med, tegner ikke tilfredsstillende for de fem ensemblers videre kunstneriske liv. Jo flere musikere, der kom på scenen, jo værre blev det, med et ufrivilligt komisk arrangement af H.C. Lumbyes Columbine Polka for alle fem ensembler.

Festivalen kom omkring i hovedstaden, og søreme om ikke de fleste af begivenhederne var ganske gratis. I Statens Museum for Kunst var Ghita Nørby fortæller i Historien om en soldat. Og i Radiohuset havde man genoplivet den gamle, folkekære quiz Kontrapunkt, her med bl.a. Cæcilie Norby, Martin Spang Olsen, Nikolaj Bentzon og Henrik Voldborg som quizdeltagere. Klassisk musik miljøet tager ikke skade af, at man bringer lidt populisme på banen, og de gode påfund vakte glæde blandt publikum.

Afslutningskoncerten var samme sted, med Frans Rasmussen som dirigent og sprechstallmeister, som min sidemand kaldte ham. Ser vi bort fra “cirkusnummeret” med fire pianister på to klaverer (en idé der er lånt fra Verbier Festivalens Piano Extravaganza, hvor otte pianister spiller virtuosarrangementer af forskellige klassikere), godtgjorde denne koncert, hvad vi måtte have savnet ved festivalens åbning. Især uropførelsen af Thomas Agerfeldt Olesens Königswinter var i særklasse.

Dette værk, som er skrevet for 45 solostemmer, blev endda spillet da capo – en efterhånden sjælden gestus. Man kan kun beklage, at så få oplevede Agerfeldt Olesens genistreg. Programmet indeholdt desuden musik af Mozart og Stravinsky, som jo begge plejer at have publikumstække; var det så pga. dårlig markedsføring, at folk blev væk? Well, rygtet siger, at virksomheden Have PR er blevet betalt 200.000 kr. for at varetage marketing/PR. Den sum burde være tilstrækkelig til at løse den side af sagen. Men var det ikke også samme firma, der skulle være med til, at sikre fuldt hus til den famøse H.C. Andersen-koncert i Parken?

Vi kan trøste os med, at selv om basisensemblerne stadig ikke er kommet på finansloven, er de blevet garanteret mindst et par års levetid endnu. Det var en glimrende idé at bringe dem til København, så gentag gerne konceptet. Måske kan vi være så heldige, at den, der sidder på kulturministerposten ved næste Basic Classics, er personligt interesseret i klassisk musik og ikke tror, at Andrew Lloyd Webber er en operakomponist.