NYE UDGIVELSER: BØGER

Af
| DMT Årgang 80 (2005-2006) nr. 02 - side 76-77

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Else Marie Pade: Livet i et Glasperlespil.

Forlaget Resonance.dk 2005. 144 sider, rigt illustreret i s/h og farve, kr. 199,00.
ISBN 87-91090-09-1.

Det har været interessant at følge den revival der i de seneste år er blevet Else Marie Pade til del. Efter i mange år at have været glemt at en bredere offentlighed (blandt kendere har hun nu aldrig været glemt!) er Pade i de senere år blevet genstand for en tiltagende opmærksomhed. Hun er blevet hyldet som en af elektronmusikkens pionerer, og som en af de første i Danmark, der arbejdede med konkret musik.

Sidste år fyldte hun 80, og i år er det 50 år siden, at dansk fjernsyn udsendte tv-collagen En Dag på Dyrehavsbakken, angiveligt det første danske stykke konkret- og elektronmusik. I den anledning udsendes denne smukke bog af og om Else Marie Pade (EMP), redigeret af komponisten Hans Sydow.

Bogen består af EMP’s egen beretning om liv og værk, tre af hendes egne artikler og en teknisk journal, og endelig 15 værklæsninger, hvor komponistkolleger og kendere af elektronmusik beskriver og kommenterer udvalgte værker. Tilsammen giver alle disse bidrag et fyldigt og nuanceret billede af en helt særegen profil inden for ny dansk musik, der til dato kun har været rudimentært beskrevet, bl.a. i kraft af artikler i nærværende tidsskrift samt 2003-udgaven af årsskriftet Kvinder i musik, der netop havde EMP som hovedperson (anmeldt i DMT, nr. 3, 04-05).

Vægtigst i denne udgivelse er EMP’s egen beretning. Tidlige barndomserindringer forbindes ganske naturligt med teenage- og voksenlivets perspektiv på tilværelsen, fx den tidlige leg med nipsenåle og et glasperlespil, der trak lange tråde til modne værker som Syv Cirkler og Glasperlespil II.

Musikken kom tidligt ind i EMP’s liv, næsten lige fra begyndelsen ledsaget af en stærk trang til at eksperimentere og udfordre grænserne for det alment accepterede i musikken. Historien om EMP’s liv og værk er spændende læsning, der fletter sig ind og ud af flere af den ny musiks legendariske fix-punkter. Der er betydningsfulde møder med Pierre Schaeffer, Stockhausen og Boulez. Der er deltagelse i Darmstadskurserne i 1962, og der er tv-produktioner – sammen med bl.a. Nini Theilade – med blandede modtagelser til følge.

Og så er der alle de personlige elementer, der naturligvis også påvirker og trækker i forskellige retninger, fx den stærke religiøsitet og oplevelserne i krigens sidste år, hvor hun arresteres og sendes til Frøslev-lejren. Sidstnævnte dukker op som fortrængte traumer mange år senere og får ad den vej igen indflydelse på EMP’s liv.

Der er en sensitivitet over EMP’s refleksioner, som er usædvanlig, og som uden tvivl er afgørende for den særlige karakter af hendes musik. Har det sammenhæng med, at EMP er en kvinde? Jeg tror det. Allerede Jung pegede jo på, at der må være balance mellem den feminine og den maskuline komponent, for at psykisk harmoni kan være til stede, og hér har meget af den moderne musik givetvis været alt for maskulin i sin dyrkelse af benhård intellekt.

Det må være både mærkeligt og smigrende for en komponist at blive genopdaget efter så mange år i, om ikke glemsel, så i det mindste ubemærkethed. Yderst velfortjent er der blevet rettet op på dette. Nye læsere kan roligt begynde hér.

Carl Nielsen Studies, Volume 2, 2005.

Det Kongelige Bibliotek 2005. 250 sider, kr. 250,00 i løssalg, kr. 187,50 i subskription. Subskription kan bestilles hos Det Kongelige Bibliotek, P.B. 2149, 1016 København K.
ISSN 1603-3663.
ISBN 0-7546-5640-3.

Anden ombæring af forskningsårbogen Carl Nielsen Studies er nu udkommet, denne gang i en mere omfangsrig udgave end første bind. Det er med andre ord ikke stofmangel, der tynger redaktionen bag denne seriøse skriftrække, der blev introducerende beskrevet i en anmeldelse i DMT nr. 3, 04-05.

Igen mødes man af det noble, næsten strenge, sorte omslag med den tynde hvide linie og den koncise titel i diskret hvid skrift. Ingen pjank hér. Fire af artiklerne beskæftiger sig med værkanalyser. To artikler fokuserer på fløjtekoncerten og to på strygekvartetterne.

De to undersøgelser af fløjtekoncerten er beslægtede, da de begge beskæftiger sig med de to slutninger på koncerten, som Nielsen komponerede. Efter premieren i Paris var Nielsen øjensynligt ikke tilfreds med specielt afslutningen og reviderede derfor denne, forlængede den og ændre fokus.

Disse forhold diskuteres af Tom Pankhurst og Kirsten Flensborg Petersen, der giver forskellige perspektiver på Nielsens tilgang til problematikken omkring tonalitetsbehandlingen i slutningsdannelsen samt hans tilgang til koncertformen som sådan. Detailstudier, med andre ord, men på en sådan måde, at komponistens tilgang til spørgsmålene om form og tonalitet indskrives i hele historien om modernitetens udfoldelse.

Netop Det Moderne i Nielsens musik er emnet for Friedhelm Krummachers omfangsrige artikel om strygekvartetterne. Krummacher anfører, at der er en tendens til at anskue strygekvartetten opus 44 som Nielsens eneste fuldbyrdede manifestation i denne genre. Et synspunkt, som forfatteren dog mener må revideres i lyset af en nøjere analyse af forgængere som opus 5, 13 og 14, der røber en komponists gradvise emancipation fra traditionen. Artiklen er ledsaget af mange analytiske eksempler, og kræver en vis indsats af sin læser.

Elly Bruunshuus Petersen koncentrerer sig også om Nielsens livtag med strygekvartet-genren, i sin artikel dog med fokus på opus 5 alene. Ved at undersøge efterladte skitser og rettelser sporer hun andensatsens tilblivelse og redegør for de problemer, Nielsen havde med at få sine ideer omsat til en organisk helhed.

Af mere biografisk tilsnit er Peter Hauges artikel om Nielsens kontakt med og arbejde for Göteborgs Orkesterforening som freelance-dirigent i perioden 1914-1931. Valget af repertoire røber naturligvis meget om Nielsens præferencer, hvilket også diskuteres.

Lisbeth Ahlgren Jensen beretter om relationen mellem Nielsen og en af hans mindre kendte kompositionselever, Nancy Dalberg. Nielsen dirigerede flere af hendes uropførelser, og hun hjalp ham med at renskrive partiturer i pressede situationer.

Endelig skriver Knud Ketting om Nielsens forhold til det nye medium, radioen. Selvom han var ambivalent i sit forhold til dette nye tekniske fænomen, samarbejdede Nielsen lige fra begyndelse med Emil Holm (Statsradiofoniens første direktør), og dirigerede en lang række værker ved radio-transmissioner, ligesom mange af hans værker blev udsendt i radioen i hans levetid. Ketting har med stor flid opsporet samtlige registrerede transmissioner med Nielsen og hans værker, det hele anført i et omfattende appendiks til artiklen.

En anden vinkel på – og baggrund for – denne del af Nielsens biografi kan læses i Martin Granaus pragtværk fra 2000, Holms vision. Radiosymfoniorkestret 75 år (udgivet af DR og Radiosymfoniorkestret).

Carl Nielsen Studies, Volume 2, 2005 afrundes med et par rapporter og en opdatering af bibliografien. En vægtig udgivelse – i mere end én forstand – men naturligvis mest for viderekomne Nielsen-interesserede.

Kvinder i Musik. Årsskrift 2004.

Udgivet af Kvinder i Musik 2005. 114 sider. Årligt kontingent: Kr. 225,00, der inkluderer 3-4 nyhedsbreve og et årsskrift. www.kvinderimusik.dk og info@kvinderimusik.dk
ISSN 0907-7625.

Endnu en årbog afrunder denne stak anmeldelser, den umiddelbart undseeligt udseende Kvinder i Musik. Foregående udgave, der blev omtalt i DMT nr. 3, 04-05, havde – som tidligere omtalt i denne anmeldersektion – Else Marie Pade som emne. I år er det musiketnologen Birthe Trærup, der er i fokus. Ikke nok med at Birthe Trærup i rigt mål har skrevet om og undervist i etnisk musik – gennem en periode på ca. 30 år har hun formidlet oplysning om etnisk musik via over 100 radio-udsendelser.

Hendes betydning for dette felt har været meget stor, og artiklerne i dette årsskrift giver et fint indtryk af omfanget og rækkevidden af Trærups indsats. Artikler af Eva Fock og Anne Marie Vang følger op på samme emne med portrætter af hhv. den tyrkiske popdronning Sezen Aksu og det relativt lukkede musikmiljø hos indvandrerkvinder.

Ud over dette indeholder årsskriftet artikler om nutidige kvindelige komponister (Else Marie Pade berøres igen) og en historisk artikel om Emma Hartmann. Endelig er der lidt generel info, boganmeldelser, årsberetning og en nekrolog over Elisabeth Klein.

Sit beskedne udseende til trods er dette et godt årsskrift, som man roligt kan gå om bord i, hvis man er interesseret i det kvindelige aspekt i musikken. Og – som argumenteret tidligere i denne sektion – det burde man nok være, af hensyn til helhedens harmoni.

EUROPÆISK HÅNDBOG FOR KONTAKTSØGENDE

Af Mette Garfield Mortensen

Performing Arts Yearbook for Europe 2005.

The definitive and indispensable directory. 15th edition. Alain Charles Arts Publishing Ltd.

Den 15. udgave af opslagsværket Performing Arts for Europe er nu udkommet. Det er det eneste opslagsværk, der specifikt er rettet mod Europas udøvende scenekunst. Værket er på over 800 sider, og flere end 15.000 poster giver oplysninger om alt lige fra dukketeater til ministerier, konferencer og netværk.

Den er let at finde rundt i, og hver enkelt post indeholder oplysninger såsom navn, adresse og kontaktinformationer ud over andre vigtige detaljer fx turnéplaner, organisationsstørrelser eller repertoirer.

Oplysningerne bliver opdateret hvert år, så man i 2005-udgaven får de allernyeste data inden for 45 europæiske lande. Oplagsværket gør det altså muligt at finde en bestemt kunstner, en bestemt organisation, et særligt netværk, eller finde ud af hvem, der turnerer hvor.

Med bogen følger en cd-rom, der hurtigt giver adgang til de listede web-sider, så det er muligt at søge information, printe labels eller bare få et kig på hjemmesiden. Cd-rommen er til både pc- og mac-brugere.

Årgang 80/2005-2006, nr. 02