Os og de andre

Os og de andre

Af Anders Beyer

»En af de gode erfaringer jeg har fået som en kunstner, der arbejder regelmæssigt i andre lande, er følelsen af, at vi har et ansvar, og ikke kun for at promovere musik som en vidunderlig ting, der gør os veltilpasse, men også som noget, der har evnen til at forstyrre, til at sætte spørgsmålstegn, til at bryde vandets overflade, til at stille virkeligt svære spørgsmål.«

Sådan siger violinisten i interviewet på de følgende sider. I dette og kommende numre ser vi nærmere på begreber som fx integration, danskhed og multikulturalitet. Vi informerer om projekter med dansk og udenlandsk musik og beretter om kunstnere, der har erfaring med at arbejde på tværs af landegrænser og æstetiske barrierer.

At vi står ved en skillevej i det danske musikliv, er der mange beviser på. Der sker elementært meget, virkelysten er betydelig, og viljen til at forny scenen og lade sig inspirere af alverdens musik er til at mærke. Bare i oktober måned finder 120 koncerter med ny musik sted – og det er noteret som en rekord. Der kommer nye monumentale udgivelser som fx Nielsen og Hartmann, og festivalen PULSAR melder sig i scenenområdet og beder om opmærksomhed. Læg dertil Spil dansk dag og en række uropførelser af dansk musikdramatik. Mer’ vil ha’ mer’: Til næste år må vi også have en Spil udenlandsk dag.

De mange gode tiltag sker samtidig med, at Danmarks Radio fortsætter sin anti-public service-virksomhed. Mediemastodonten forlanger, at DR Klassisk skal præstere en voldsom reduktion i budgettet: Fra tre mio. kr til 300.000 kr. Den beslutning burde få kulturpolitikere til at protestere – det ligner en lukning af kanalen. Først bladlukning så kanallukning.

Samtidig med at der skæres og barberes og fedtsuges, arbejder de små miljøer med at videreudvikle og brænde for at gøre den ny musik til en mærkesag. Et nyt initiativ fra SNYK finder sted i de kommende år. InterAct hedder et samarbejdsprojekt, som angår ny musik i Østersøregionen. SNYK står for tur til en bevillingsmæssig opgradering, hvilket man må håbe sker snart, så den nye musik kan få samme vilkår og betydning som ROSA og Dansk Jazz Forbund.

Både på det kunstneriske og pædagogiske område ser vi spændende tiltag, som er med til at berige vores egen kunst og kultur. Ved at måle os med de fremmede finder vi ud af, hvem vi er, og hvad vi kan bruge vores kunst og kultur til. Kulturministeren har senest brugt sin kulturkanon til at pege bestemte danske værdier over for andres værdier, nemlig indvandrernes. Den holdning stiler mod at etablere én dansk, kulturel referenceramme. Det er kanondumt at stille sin uvidenhed så monumentalt til rådighed – det er formodentlig et af de største kulturministerielle selvmål i nyere tid.