FRA OPERAHUS TIL MODERNE MUSIKTEATER

Sanne Bjerg er nyudnævnt teaterchef på Den Anden Opera, og hendes visioner for teatret er høje. Der skal ske en drastisk omvæltning, både i selve produktionen af forestillingerne, og hvordan de præsenteres udadtil. Ellers hører bevillingerne op, og huset vil forsvinde i løbet af kort tid, mener hun. En af planerne er at flytte teatret ud iog i samarbejde medskabe et ‘Moderne musikteater’, hvor opera ikke nødvendigvis er en del af repertoiret. Nøgleordet i hele forvandlingsprocessen er: Dialog.

Af Lisbeth Rindholt

»Det er ikke for sjov, jeg gør det her«, siger Sanne Bjerg og griner højt. Hun er åben og afslappet i sin facon, men der er ingen tvivl om, at hun tager sit fremtidige hverv som teaterchef meget alvorligt. Hendes planer med Den Anden Opera er store – og hvordan det er lykkedes hende at gennemføre sine visioner, vil man kunne opleve om et år, i sæsonen 06/07. Men først ligger der et hårdt benarbejde, forhandlinger og igangsættelse af nye projekter forude. Lige nu arbejdes der på at finde nye lokaliteter til Den Anden Opera.

»Det her hus har faktisk altid været for lille. Der er kun én scene, som er lille og alt for smal. Vi savner også en bagscene, så man kan rykke rundt med scenografien og komme til at arbejde med flere forestillinger på én gang«, fortæller Sanne. Hun har skrevet librettoer til flere operaer, der er blevet opført på Den Anden Opera i halvfemserne, så hun har kendt huset længe.

»Sammen med Dansescenen har vi derfor budt ind på Turbinehallerne, der har mange scener og muligheder. Meningen er, at vi vil lave et ‘Moderne musikteater’ i et stort produktionshus med en kunstnerisk ledelse, der suverænt bestemmer, hvad der skal produceres. Det var Komponistforeningen, som startede hele processen, og de bakker stadig op om projektet. Men de skal ikke have indflydelse på, hvad der spilles på teateret. Det er vigtigt, at det ikke bliver en almen interesseorganisation «, understreger hun.

»Det er dog stadig uvist, om vi flytter ind. For Turbinehallerne ejes af Københavns Energi, som lige er blevet solgt til DONG – og der ligger en lokalplan, som tillader, at man bruger hallerne til teknik. Problemet er lige nu, at ingen ved, hvad DONG har tænkt sig at gøre med dem«, siger Sanne og forsikrer om, at det stadig er muligt at blive i det nuværende hus i Kronprinsensgade, hvis Turbinehallerne ikke bliver til noget.

Ligegyldigt hvor teatret kommer til at ligge i fremtiden, har Sanne Bjerg mange visioner for stedet. Da hun søgte stillingen som ny teaterchef, sendte hun en femten sider lang ansøgning ind. Her havde hun opstillet et dusin punkter for, hvad man kan gøre for at forny Den Anden Operas nuværende form og repertoire, som fortrinsvis består af operaforestillinger med ny kompositionsmusik.

»Formen er håbløs, fordi der er en afgrundsdyb kløft mellem den nye kompositionsmusik, som gerne vil være eksperimenterende og nyskabende, og så en to hundrede år gammel teaterform med forvekslingskomedier, dødsarier og det store udtræk. Sådan har forestillingerne været bygget op indtil nu«, fortæller hun.

Har du ikke selv skrevet nogle af librettoerne til de forestillinger?

»Jo, det har jeg«, griner Sanne. »Men det er også slut nu. Vi skal helt væk fra begrebet ‘opera’, og teatret skal heller ikke længere hedde Den Anden Opera. Jeg har endnu ikke fundet et godt navn. Men det kommer jeg til. For opera passer ikke ind i det nye koncept - af flere grunde: Operasangere er skolet i en bestemt måde at bruge stemmen på, som er meget snæver i forhold til den moderne musik. Der er et kæmpe spektrum af andre muligheder, man kan gøre ved stemmen og musikken - og musikdramatik kan blive meget mere interessant, når det ikke hedder opera.«

»Derudover er der hele forholdet mellem komponisten, partituret og dirigenten, som også er en to-tre hundrede år gammel patriarkalsk og hierarkisk tradition. Her har vi i virkeligheden Gud, Biblen og Profeten. Komponisten er Gud, partituret fungerer som en Bibel - og dirigenten er Profeten, der beder musikerne spille det, der står i partituret. Det tror jeg slet ikke, man kan få levende forestillinger ud af.«

Plejer den treenighed ellers ikke at fungere udmærket?

»For nogen måske, men ikke for mig. Hidtil har det været sådan på Den Anden Opera, at der først kommer en libretto, som sendes til komponisten. Han laver så et partitur, som sendes videre til dirigenten og instruktøren. Og ingen af de involverede behøver i realiteten af møde hinanden. Det er jo helt forrykt. Der skal være meget mere dialog mellem de enkelte personer.«

For at realisere visionen om et ‘dialogbaseret’ samarbejde mellem de enkelte kunstnere på en produktion, har teaterchefen besluttet at librettister, komponister, instruktører m.v. skal arbejde i grupper. Hvis teatret får bevilget penge til det, bliver der nedsat i alt seks grupper. De får tildelt et rum i huset, hvor de kan holde møder og afvikle workshops – og der vil være mulighed for at hente hjælp fra en konsulent eller coach undervejs.

»Det foregår sådan, at jeg taler med fx en instruktør om, hvordan han eller hun forestiller sig et stykke musikdramatik kunne se ud, og så finder vi sammen ud af, hvem der ellers skal kobles på projektet. Der vil altså fra starten være en dialog mellem alle involverede og et fælles koncept at arbejde med. Hele forløbet skal være én lang proces«, siger Sanne uden tvivl i stemmen.

Det lyder meget svært at realisere i praksis. Har du erfaring med den arbejdsform?

»Kun at jeg selv har arbejdet i sådanne grupper. Jeg har altid forsøgt at undgå den hierarkiske form, og jeg er selvfølgelig også ramlet ind i kriser og konflikter og samarbejdsproblemer undervejs. Men hvis man er vant til kriser og ved, at de opstår, er man også bedre forberedt på, hvad man skal gøre. Jeg synes, det er vigtigt at leve krisen helt ud, for det er faktisk her, der sker noget, og man begynder at overskride traditionerne.«

»Samtidig mener jeg, at det simpelthen er vores forpligtelse at tage eksperimenterne på os. Hvis de hybride kunstarter skal udvikle sig, må der også skabes rum, hvor de kan have gode vækstbetingelser. Jeg vil fx. åbne meget mere op for elektronisk musik og rap og andre stilarter, som er interessante og vedkommende. For hvis der ikke sker noget nyt nu, risikerer teatret bare at gentage det samme igen og igen«, siger Sanne og ser pludselig meget træt ud i øjnene.

Gentagelse er generelt et ‘fy-ord’ for det nye musikdramatiske teater, Den Anden Opera skal forvandles til. Det samme er kedsomhed, stagnation og monolog. Hvis man skal være et dynamisk teater, er det nemlig ikke nok at have en procesorienteret form ‘indadtil’. Der skal også være en dialog med publikum og resten af verden i teatrets kommunikation ‘udadtil’. Og inde på Den Anden Operas nuværende hjemmeside er der oprettet en ‘mailboks’, hvor man kan komme med kommentarer og input.

Hvordan fungerer mailboksen?

»Uha, den er ikke helt oppe at køre endnu«, indrømmer Sanne. »Den er stadig på idéplanet. Men meningen er, at vi gerne vil viderebringe den bevægelse, vi er i gang med nu – væk fra opera og hen imod et moderne musikteater – til vores publikum. De skal kunne følge med i alle processerne, så de får øjnene op for, at musikdramatik kan være mange forskellige ting. Det skal vi have skabt en rigtig god debat om.«

Kan man så få indflydelse på forestillingers udformning?

»Nej! Vi vil ikke lave en voxpop på hver forestilling og så vælge dén model, folk helst vil have. Men vi vil til gengæld lave interaktive forestillinger, der kommer til at minde om totalteater, hvor publikum er mere involveret på andre måder. Her vil vi fx gå ud og spørge hvilken effekt, forestillingen har haft på den enkelte.« Men Sanne Bjergs ambitioner rækker endnu længere end til det umiddelbare publikum i teatersalen. Hun drømmer også om at lave en ‘vidensopsamling’ for alle de erfaringer, hun kommer til at gøre sig i det nye musikdramatiske teater. Erfaringer, der skal deles med bl.a. erhvervsfolk. »Jeg vil gerne have kunst og erhvervsliv til at tale sammen. Vi deler interessen for den procesorienterede arbejdsform med folk i erhvervslivet. Og jeg tror, det vil være meget givende at udveksle måder at bruge processen på og få nye redskaber til at videreudvikle den. Men det er næste trin i udviklingen«, slutter hun.

Nu gælder det i første omgang det store arbejde med at ‘forvandle’ Den Anden Opera til et hus for ‘Moderne musikteater’. Det nye navn ligger ikke fast. Teatrets fremtidige beliggenhed er også uvis. Men én ting er sikker: Der bliver ingen grandiose opsætninger af hverken Puccini eller Wagner. Den første forestilling under Sanne Bjerg er skabt af bl.a. performancekunstneren Signa Sørensen. Den bærer arbejdstitlen: Seven Tales of Misery og har premiere d. 6. september 2006.

Lisbeth Rindholt er uddannet cand.mag. og arbejder som journalist og oversætter.

BLÅ BOG

Navn: Sanne Bjerg.

Alder: 40 år.

Civilstand: Gift og har en søn på 4 år.

Uddannelse: Hun har gået på Forfatterskolen.

Værker: Har skrevet romanen Papaya-passionen (1987), em række teaterstykker samt librettoer til 6 operaer, bl.a.: Den sidste virtuos (1991) med komponist Lars Klit, Løgn og latin (1998) med komponist Svend Aaquist Johansen og I-K-O-N (2003) med komponist John Frandsen.

Legater: Har bl.a. modtaget legater fra Statens Litteraturråd (1997 og 1998), Kunststyrelsen (1989, 1995 og 1997) samt Teaterrådet (1993).

Job: Teaterchef på Den Anden Opera. Hun overtog stillingen efter den svenske komponist og librettist, Jonas Forsell.

DEN ANDEN OPERA

Har eksisteret siden 1994. Har hidtil lavet opera med ny kompositionsmusik, men satser efter det nye lederskifte på moderne musikdramatik. Vil i denne sæson spille forestillingerne: Sporløs og Kunsten at vælge (for voksne) og Stillevejsbump, Transit og Sandslottet (for børn). Vil fra 2006 have en personalegruppe på i alt 6 personer: 3 teknisk personale og 3 i administrationen. Modtager 1-årige produktionsbevillinger fra Kunststyrelsen. Få mere information på hjemmesiden: www.denandenopera.dk