MUSIKHØST SET UDEFRA

Af
| DMT Årgang 80 (2005-2006) nr. 03 - side 110-111

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Vil du være medlem af foreningen Seismograf?
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Musikhøst-festivalen 2005 havde amerikansk musik som tema. Komponisten Jason Eckardt og pianisten Marilyn Nonken gæstede festivalen og Danmark for første gang med Ensemble 21. De to kunstnere har sendt et rejsebrev efter besøget.


Af Jason Eckardt og Marilyn Nonken

Da vi blev kontaktet af Musikhøst-ledelsen med henblik på at opføre værker for soloklaver og kammerensemble, blev vi behageligt overraskede. Vi så dette som en spændende mulighed for at informere om ny amerikansk musik til et nyt publikum. At finde nye lyttere er vores ‘mission’, det gælder også i vores arbejde i New York, hvor vi arbejder inden for rammerne af Ensemble 21. Som en slags ambassadører fra USA ville vi i Danmark præsentere noget for det danske publikum, som både var nyt og fremragende. Samtidig var vi meget nysgerrige efter at udforske den danske musik.

Selv om nogle danske komponister er kendt i New York (først og fremmest Poul Ruders og Per Nørgård), opdagerede vi, at mange andre fortjente opmærksomhed. Da partiturer af Niels Rosing-Schow, Ivar Frounberg og Anders Nordentoft ankom til vores kontor, blev vi først overrasket over værkernes ‘strenghed’. Den perkussive kraft i Frounbergs Quasi Una Sonata ..., den villede rigoristiske opbygning i Nordentofts Behind, og den stramme klaversolo som det formale crux i Rosing-Schows Voix Intérieures. Alle disse værker fremstillede et stålhårdt udtryk, som synes at forene dem trods den stilistiske forskellighed. Er den barske, danske vinter reflekteret i disse værker? Måske var vi lidt for opsatte på – ud fra vores egen termonilogi – at identificere denne musik som særlig dansk.

Da vi havde tilbragt nogen tid med den danske musik, fik vi nye indsigter. Senere, i Odense, da vi arbejde med komponisterne, blev vi opmærksomme på de afgørende forskelle der er mellem Nordentofts neo-romantiske musik, Frounbergs selvbevidste kompleksitet, og Rosing-Schows fantastisk raffinerede teksturer. Den blide, lyriske tone i åbningen af Voix Intérieures er så stimulerende, fordi en knugende intensitet leder frem til værkets klimaks og efterlader et indtryk af noget uafviseligt, ja, måske endda en form for tidløshed. Den gestiske og harmoniske udvidelse i Behind forekommer helt naturlig indefra som noget uundgåeligt, som et modspil til værkets stramme dimensioner i det ydre format. Til trods for komponistens beskedne valg af materialer, flyder værkets tre satser sammen i en sand oplevelse af fremdrift og intensitet. Og Frounbergs artilleri-agtige attak i Quasi Una Sonata ... er ikke blot rene og skære bombardementer, men snarere indspark, der trigger et netværk af lineære forbindelse, som er projekteret ud i hele værkets formale design.

Hvordan skal man sætte amerikansk musik sammen med en sådan dansk musik? Da vi skulle vælge de amerikanske værker, måtte vi sande, at mange spørgsmål trængte sig på. Skulle vi forsøge at formidle ‘repræsentative’ spor i amerikansk musik? Skulle vi vælge værker, som på en måde var paralleller til den danske musik? Eller skulle den amerikanske musik fremstille en forfriskende kontrast til den danske? Én ting stod klart: Vi ønskede, at den amerikanske musik skulle vise den stilistiske og æstetiske mangfoldighed i nutidig musik, som er blevet til i vores land.

Drew Bakers Asi Nisi Masa er nok det værk, der kommer tættest på den strenghed, vi i første omgang associerede med dansk musik. Det er indlysende, at den første, brutale del, med ekstremt aggressive akkorder, kunne forbindes med dansk musik. Men ved at sætte fokus på genklangen i disse akkorder snarere end selve anslaget, fremstår en fascinerende, uforudsigelig lydverden. To værker fremført af Ensemble 21 – Jason Eckardts After Serra og A Glimpse Retraced – stod æstetisk set i forbindelse med de danske værker. After Serra fremstår med en skrøbelig slutning, som åndeligt set ikke er langt fra den uafrystelige slutning i Rosing-Schows Voix Intérieures. A Glimpse Retraced finder slægtsskab med Frounbergs Quasi Una Sonata ... i kraft af det gestiske og den formale prægnans. Og det lyriske element i Matthew Greenbaums The War Between the Mice and the Frogs genspejler på sæt og vis det voldsomme i Nordentofts musik.

På overfladen er der lighed mellem Frederic Rzewskis The People United Will Never Be Defeated! og de andre værker, vi valgte til koncerterne. The People United ... er et quasi-tonalt værk med 36 variationer over et folkemusikalsk tema af Sergio Ortega. Det er polystilistisk og virtuost, og det sætter fokus på udøveren som improvisator. Rzewskis musik evner på magtfuld vis at transcendere grænserne for den nationalisme og de kulturer, vi plejer at beskæftige os med. Da komponisten skrev dette opus magnum, ønskede han at skabe et meningsfyldt værk, som evnede at favne mange stilistiske verdener (klassisk, pop, folk og jazz), og på den måde nå lyttere med forskellig baggrund fra forskellige kulturer.

Vi var henrykte over lytternes reaktioner. Ved at arbejde med danske komponister, ved at tale med publikum – et spændende mix af studerende, professionelle musikere, mediefolk, og, måske allervigtigst, lokale koncertgængere med appetit på nye oplevelser – blev vi overmåde opmuntret af deres positive, tankevækkende kommentarer. På den måde fik vi et fascinerende perspektiv til den amerikanske musik, vi fik udveklset viden om velkendte værker samt diskuteret mange amerikanske værker, som blev førsteopført i Danmark under Musikhøst.

Det var slående for os at opdage den entusiasme, som de studerende på Det Fynske Konservatorium udviste. Flere af musikerne i vores ensemble blev kontaktet af studerende, som gerne ville diskutere værker, de var i gang med at indstudere, herunder Karlheinz StockhausensHarlekinog Rzewskis The People United .... En koncert med Musikhøst Sinfonietta, som havde værker af amerikanske Morton Feldman såvel som musik af Nordentoft og Sunleif Rasmussen, viste også de studerendes høje niveau og hengivenhed over for musikken. Det er opmuntrende at erfare, at konservatoriets fokus på ny musik er kraftigt medvirkende til, at en hel ny generation musikere opdrages til at tilegne vor egen tids musik deres virke.

Oversættelse: Anders Beyer

Læs mere om Musikhøst og festivaler på www.dr.dk/lyttilnyt, som bringer en række debatindlæg. I radioprogrammet kan du også lytte til Lyt Til Nyts tema “Tæsk til den nye musik”, hvor Jakob Levinsen indbyder til diskussion.