OS OG DE ANDRE II

»Lad os bryde med vanetænkningen og få et bredt og mangfoldigt bud på musikken af såvel kvinder som mænd, hvilket kræver, at der opfordres, lyttes og ikke mindst gives plads.«

Marlene Dröge Nielsen, kommentar inde i bladet.

Danskheden er til debat. Men hvad er egentlig ‘danskhed’ eller ‘dansk kultur’? Kultur er kommunikation og således et begreb i konstant bevægelse og forandring, der kommer til udtryk gennem en befolknings liv og færden. I kraft af at befolkningssammensætningen hele tiden ændrer sig, må kulturen nødvendigvis også gøre det – dansk kultur har mange ansigter og tager sig forskellig ud, alt efter om man ser den udefra eller indefra.

Kunst er ikke kun en vare, der skal sælges til et publikum. Kunst kan også være en platform for kulturmøder og integration, og i den forbindelse kan også den ny musik være en vigtig aktør. Improvisation, komposition og det at fortælle gennem musikken udfordrer børn på en anden måde, end de er vant til i anden faglig undervisning. Samarbejdet i den kreativt skabende proces styrker børnenes sociale kompetencer, og integreret i undervisningen kan den ny musik således indirekte bidrage til sammenhængskraften i det danske samfund. Læs mere om nye tiltag med børn og ny musik i dette nummer.

Kunst virker på mange måder som et spejl for det samfund, den udspringer af, men kan af den grund ikke tages til indtægt for at have en bestemt form for kulturel identitet. Har den danske kultur mange ansigter, har kunsten og ikke mindst musikken det også. Det ny musik-miljø er inde i en brydningstid, hvor det, der måske i en periode har fremstået som et homogent miljø, i disse år tager sig mere og mere heterogent ud. Genrer og udtryksformer blandes, hvorved nye opstår. Publikum ændrer sig tilsvarende, og det er en faktor, som både kulturinstitutioner og koncertarrangører må forholde sig til i udformning og formidling af deres aktiviteter.

Ud over at det kræver en konstant stillingtagen til, hvordan man integrerer nye og gamle publikummere, er medie- og underholdningsudbuddet inden for kultur stort, og konkurrencen hård. Layout og design er derfor afgørende for at tiltrække publikums opmærksomhed, men det må ikke være indpakning det hele. Det brede udbud gør mange mennesker selektive og kritiske, og der er et stigende krav om, at kunsten skal være vedkommende. Dansk musikritik har længe været loyale over for partiturmusikken, men såvel dagbladskritikere som formidlere i Danmarks Radio har ændret holdning fra at være mildt beskyttende til enten at droppe omådet redaktionelt eller gengive den oplevelse, de faktisk har i koncertsalen. DR’s program Lyt til Nyt uddeler »tæsk til ny dansk musik«, og en dagbladskritiker opfordrer til at »lukke festivaler«.

At imødegå denne kritik med strudsens holdning, fremmer ikke den vigtige sag. DMT’s redaktion ønsker at lægge sider og tryksværte til kritik og debat. Ikke som smagsdommere i forhold til hvad der er godt eller dårligt i og ved miljøet, men for at sikre den ny musiks udvikling, udbredelse og overlevelse gennem en mangfoldig, levende og kritisk dialog.

Et heterogent miljø for ny musik er ensbetydende med mange forskellige stemmer i debatten om, hvad ny musik er. I redaktionen er vi enige om, at denne mangfoldighed er frugtbar for ny musik-miljøet, fordi den kræver en konstant stillingtagen til, hvor musikken bevæger sig hen, og hvad der berettiger dens eksistens. Kritik udspringer af interesse og engagement for det, der kritiseres og bør tages som en hjælp til udvikling og forbedring frem for personlig hetz.