I hvert sekund møde det nye og altid overleve

Den lille by Kalv i Sverige med 380 indbyggere sørger for at du får et uforglemmeligt ophold under Kalv-festivalen i august.

Af Rolf Haglund

Sveriges mærkeligste festival for ny musik overlever minst endnu en sæson, imod alle odds, i den lille by Kalv, just der hvor Vester Götaland, Halland og Småland mødes, lidt tilbagetrukket fra rigsgrænsen mod Danmark og 80 km sydøst for Göteborg.

Ideen til festivalen blev fostret af en amerikaner, Bob Kelly, som ledte efter et sommerhus i det naturskønne Kalv, samme mand som tidligere restaurerede et gammelt hus i Älvsborgsbron i Göteborg, som blev til den unikke kunsthal Röda Sten. Da han stod i det naturskabte amfiteater ned mod Kalvsøen drømte han om at høre en sælsom musik blandt alle løvtræerne.

Med kontakter i foreningen Levande Musik i Göteborg blev processen sat i gang. Ideen var så usædvanlig og umulig, at alle blev interesseret: Kalvs bystyre, kommune og region, alle musikkens netværker helt op til Rikskonserter og Musikaliska Akademien, derefter Nordisk Kulturråd, Nomus och SAMI.

Pludselig trak alle gode kræfter i den samme retning. Der blev fisket penge op af lønmodtagerfonde via stiftelsen Fremtidens Kultur, i første omgang 1,15 mio. svenske kroner. Pludselig havde Sverige en ny mødeplads for samtidsmusik, med et mål om at blive et internationalt centrum.

Men det, som i sidste instans gjorde det hele muligt, var de 380 indbyggere i Kalv. Byen blev i 1987 udpeget til svensk ‘fremtidsby’ som et led i kampen for at bevare bygden mod udenlandsk turisteksploitering. Kalvsjögården blev skabt som et lokalt kulturhus og kro. Det lokale demokrati blomstrede. Da skolen var i fare, etablerede man en privatskole. Alle sluttede op om forretning og service. Kalv blev en af landets

14 ‘håldbare bygder’, med støtte fra Jordbruksverket, rådet Hela Sverige skall leva og Landbrugsuniversitetet. De foretagsomme søgte supplerende støtte i EU. Planerne om privatisering blev bekæmpet med camping, udlejning og friluftsaktiviteter. Det hus, hvor oprøret begyndte, er nu et pensionat.

Da Kalv-festivalen endelig kom i gang i 2004 fik den en fantatisk start. Forud for den første koncert havde man solgt 195 festivalpas til alle fire dage. En lang kø stod foran kirken, som snart var propfyldt. Mange gik forgæves. Dette i en by med 380 indbyggere og inden for et område som ny musik. Bystyrets medlemmer stod bi med café og hjemmebag. Kalvs idrætsforening havde åbnet en mad-, vin- og ølbar. Næsten alle indbyggere deltog aktivt i det praktiske eller var en del af publikum.

Det var forunderligt at se den entusiasme, som denne vidunderlige musik skabte – værker af svenske Marie Samuelsson, islandske Karólina Eiriksdóttir, Parker-fantasien af Åke Parmerud med en af Sveriges fineste digtere, Bengt-Emil Johnson, som lun præsentator.

Derefter drog vi til Bob Kellys ‘amfiteater’, hvor Tuomo Haapalas Kalvdans blev spillet på flåder og både på Kalvsjön, en natursymfoni med uforglemmelig sanselighed.

Sådan fortsatte det. Om dagen seminar, derefter uropførelser af

Kerstin Jeppsson, Peter Hansen og Magne Hegdal, et veritabelt chock af tolvtonepioneren Josef Matthias Hauer, og til sidst en finaledag så man blev helt lykkelig. I årets udgave af Kalv-festivalen gav Kjell Perder et klingende udkast til en ny liturgi, en musikprædiken uden ord mod vold og egoisme, og til sidst en drømmekoncert med det norske Cikada Ensemble, med værker af Bent Sørensen.

Indbyggernes nærmest utopiske tro på individets kraft og samarbejdet ledte til næsten Thoreau-agtige nye muligheder. I fjor fortsatte succesen med nogle af de samme kunstnere, Duo Gellert, George Kentros, denne gang Cikada Duo og Åke Parmerud i et af flere projekter med at skabe sceniske udtryk, interaktiv dans og uprætentiøse, morsomme, intensive seancer i forskellige værkstedslokaler.

I år omfatter festivalen kun en weekend, lørdag den 12. til søndag den 13. august, og nu udelukkende med musik. Andre projekter og seminarer kommer igen til efteråret i Göteborg. Men blandingen af god musik og særegne miljøer er uforandret. Efter åbningen i ‘amfiteatret’ kan man opleve danskerne Torben Snekkestad og Jens Hørsving på Kalvsjöholmsfirmaets værksted i årets bestillingsværk. Blokfløjtenisten Samira El Ghatta spiller i kirken med elektroakustisk baggrund, og aftenen afsluttes i Bygdegården. Om søndagen puster Gunno Palmqvist og Wermlandsensemblet plus organisten Johannes Landgren nyt liv i Kalvs altfor længe stumme orgel, med musik af bl.a. Carl-Axel Hall.

I hvert sekund møde det nye og altid overleve, det er Kalvs – og forhåbentlig også Kalv-festivalens – motto.

Rolf Haglund er musik- og kunstskribent i Borås Tidning. Han har arbejdet Sveriges Radio og har skrevet artikler til bl.a. Sohlmans lexikon, Groves Dictionary og MGG – Musik in Geschichte und Gegenwart.

Oversat fra svensk af Anders Beyer.

Yderligere oplysninger om Kalv-festivalen: www.kalvfestival.se Hotelinformation etc.: www.svenljunga.se (og videre til ).