Images of the Middle East

Af
| DMT Årgang 81 (2006-2007) nr. 01 - side 10-12

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Kulturel mangfoldighed i Danmark - August og september byder på over 130 koncerter med arabisk musik rundt om i landet. Hvad skulle gøre det relevant at bruge tid og penge på at opleve den slags musik? DMT stillede spørgsmålet til en musikjournalist, der de sidste 20 år har skrevet og lavet radioprogrammer om den.


Af Mik Aidt

»Jeg er en ‘menneskelig Gaza Stribe’: konflikter mellem min europæiske og min arabiske side vil fortsætte,« siger Natacha Atlas. Du har sikkert set hende. Hun sidder i en rød kjole på en hvid plakat, der pryder gadebilledet i ni danske byer. Med sin sammensatte, tværkulturelle baggrund er hun ikon for festivalen Images of the Middle East.

Den sjette Images festival ønsker at vise danskerne, hvad kulturen i det moderne Mellemøsten har at byde på. Samtidig har festivalen bevæget sig ind i sit hidtil farligste minefelt, som handler om politik, globalisering og kulturkonfrontation. Efter Osama bin Ladens terroraktioner og en dansk “tegninge-krise” rammer Mellemøst-temaet plet i forhold til, hvad der rører sig i tiden – og på tv-skærmene. Men festivalen risikerer også selv at blive skydeskive.

Samarbejde

I områderne omkring Israel er der krig i skrivende stund. Og for et par måneder siden var de danske medier fulde af historier om en intern ‘krig’ på det sekretariat i Center for Kultur og Udvikling (CKU), hvor man de sidste par år har arbejdet på at arrangere den storstilede festival, der løber af stablen nu.

Dialog er en svær kunst, når kuglerne flyver. Det er heller ikke let at holde festival, når nye drabstal i Sydlibanon og Nordisrael tikker ind hver dag. Men nu skal ‘Images-konceptet’ vise, hvad det dur til – konceptet, som handler om, at mange samarbejdspartnere slutter sig sammen og laver en festival, der har gennemslagskraft og skaber synlighed. Op mod 40 organisationer, firmaer og kommuner spytter i kassen og skaber et budget i størrelsesordenen 50 millioner kroner. Det giver mulighed for at lave en festival med i alt over 1.000 arrangementer – landets største kulturbegivenhed i 2006.

Men formår festivalen samtidig at blive ramme for en dialog om nogle ting, som er STØRRE end festivalen selv? Kan den vise, at kultur er mere end skåltaler ved ferniseringerne? At musikalske impulser udefra ikke bare er finkulturel aftenunderholdning, men noget, som vi har brug for – og som er alle pengene værd? Ja, svarer Olaf Gerlach Hansen. Han er leder af Center for Kultur og Udvikling. Og han har lige siden den første Images-festival i 1991 været talsmand for, at musik og kunst er noget, der kan skabe udvikling på mange planer – både musikalsk, mentalt og økonomisk.

Mangfoldighed

Ifølge Olaf Gerlach Hansen er det dét, som er visionen med Images-festivalerne. Målet er at gøre klodens kulturelle mangfoldighed til noget tiltrækkende og attraktivt – i stedet for noget, som vi frygter. »Det er vigtigt at kunne mærke, at globaliseringen ikke kun er en trussel, men også noget, der kan inspirere og få os til at føle, at vi trods alle forskellighederne er i samme båd,« siger han.

Da jeg spørger ham, hvorfor man skal bruge 21 millioner kroner af statens budget på at lave en mellemøstlig kulturfestival, svarer han, at en af festivalens allervigtigste missioner er at fremme og støtte mangfoldigheden. »Det lyder umiddelbart meget abstrakt i mine ører,« svarer jeg.

»Forstå nu det her,« siger han og hæver stemmelejet. »Mangfoldighed i verdens kulturer er ikke længere bare nogen selvfølgelighed. Ikke sådan som globaliseringen tromler frem. Tingene bliver mainstreamet. Vi lytter til den samme popmusik i radioerne kloden over. Vi spiser de samme burger-produkter. Hvis vi ønsker, at mangfoldigheden skal overleve – og det gælder også mangfoldigheden på musikområdet her i Danmark – så kræver det, at der bliver etableret nogle systemer og nogle officielle instanser, som kan understøtte og fremme mangfoldigheden. Det kræver, at vi lærer at tage mangfoldigheden alvorligt. At vi dyrker den. Det kræver forståelse for, hvordan man kan støtte de minoritetsgrupper inden for kunst og kultur, som ikke kan overleve alene på markedes præmisser.«

I FN stemte man i oktober sidste år om en ny international konvention, der skal fremme klodens mangfoldighed. Danmark stemte for, sammen med 147 andre lande. Kun to lande, USA og Israel, stemte imod. Så langt så godt. Som nation har vi altså tilkendegivet, at vi tror på det. Vi ønsker at støtte mangfoldigheden, sådan helt officielt og på regeringsniveau. Nu er det meningen, de enkelte lande skal ratificere aftalen, hvilket vil sige: gøre nogle konkrete tiltag for at fremme det mangfoldige.

»Og her kommer et festivalprojekt som Images of the Middle East ind i billedet. For mig at se er det ikke mindst dét, som festivalen handler om,« siger Olaf Gerlach Hansen.

Kulturfestivalen har inviteret 400 kunstnere fra Mellemøsten til Danmark, heriblandt 28 forskellige orkestre, der giver flere hundrede koncerter i ni forskellige danske byer. Fra rap til klassisk oud (guitarens forfader) – og med udstikkere til dødsmetal, electronica og dj-mix. Det er mangfoldigt, så det skummer!

Musik og udvikling

Ud over Images of the Middle East festivalen har CKU sat et projekt i gang, som hedder ‘Dansk-Arabisk Kulturnetværk’, som bl.a. handler om at finde nogle unge talentfulde musikere i Mellemøsten, som gerne vil prøve noget nyt, og så invitere dem til at deltage i en række møder, workshops, konferencer og rejser, hvor de kan møde andre musikere i andre dele af verden – alt sammen med det formål at give musikerne mere selvtillid, flere kontakter, en mere sikker platform at udøve deres musik fra. For tiden er seks musikere fra Yemen, Syrien, Libanon og Egypten kommet her til landet, hvor de nu arbejder og øver sammen med danske musikere. »De holder også en række koncerter, men det er ikke det vigtigste,« siger Morten Gøbel Poulsen fra CKU, som er ansvarlig for projektet.

»Effekten af, at nogen rejser ud, spiller nogle koncerter og så rejser hjem igen, er meget begrænset. Men musik og kunst har en række styrker, som man kan benytte sig af i udviklingssammenhænge. En af styrkerne ved musik er fx, at den kan få folk til at organisere sig omkring noget, som de brænder for.«

Morten Gøbel Poulsen er meget optaget af, hvor musikkens kraft ligger, når det handler om udvikling. I de miljøer, hvor han arbejder – ambassader og institutioner – er det en lang og sej kamp at vinde forståelse for, at musik og kultur i udviklingslandene er værd at støtte på lige linje med alle andre udviklingsprojekter.

»Musik er et fantastisk middel til at nå bestemte, marginaliserede målgrupper, og fordi musik i så høj grad handler om at arbejde med sin egen motivation og selvtillid, er det også noget, der skaber udvikling på flere niveauer. Lige pludselig opstår der ting, som fungerer. Danmark giver milliarder af kroner i ulandsbistand, hvor det typiske mønster er, at vi drager ud i ulandene og ændrer nogle strukturer og bygger nogle hospitaler, og derefter regner vi med, at så går det hele. Men det gør det jo ikke! FN udgav for eksempel i 2002 en rapport om menneskerettigheds-situationen i Mellemøsten, som berettede om, at det står temmelig skidt til på det område.

Som danskere rejser vi ud i verden med et ønske om at lære folk om demokrati, og hvordan man skaber et mere åbent og pluralistisk samfund. Og her kan kommunikation gennem musikken være et godt medium. I musikken kan man prøve grænser af, som ikke ville kunne have været skrevet i en avis. Musik er et fantastisk medie, når det handler om frihed til at udtrykke sig.

Det vil du med garanti komme til at opleve, hvis du går til nogle af de mange koncerter under Images of the Middle East-festivalen. Og som en undersøgelse på norske folkeskoler i starten af 1990erne viste, så har musik også et forsoningselement. Det viste sig, at elever, som jævnligt blev præsenteret for skolekoncerter med musik fra hele verden, blev mere tolerante og åbne over for hinandens kulturer. Man møder hinanden på nye måder gennem musik. Som vi ser det i Mellemøsten lige nu, er krige noget af det allermest ødelæggende for mange lande i den tredje verden. Vi må arbejde på at skabe en mere fredelig verden, hvor vi forstår hinandens forskellige perspektiver. Og dér kan musikken noget, som er fantastisk. Musikken har en kraft, som vi efter min mening i langt højere grad burde benytte os af i bistandspolitisk øjemed.«

Mik Aidt laver to tre-timers udsendelser om arabisk musik i slutningen af august. Se www.dr.dk/mellemoest

Festival tips

Images-festivalens program kan virke stort og uoverskueligt, fordi kunstnerne – selvom mange af dem er noget nær nationalhelte i deres hjemlande – er stort set ukendte herhjemme. Fra kurdernes Bob Dylan, Sivan Perwer, til topnavne som Cheb Mami og Natacha Atlas. Festivalen præsenterer mange sider af den moderne, arabiske musik – fra et palæstinensiske undergrundsorkester, der laver politisk bevidst rap, over et dødsmetalorkester til djs og fusionsorkestre, der blander de mellemøstelige toner med både salsa og soukous.

Den mere traditionelle arabiske musik er repræsenteret af en stribe fremragende solister. Læg her især mærke til koncerten med Anouar Brahem på Copenhagen Jazzhouse den 17. august. Han har vundet stor anerkendelse for sit arbejde med kompositions- og filmmusik og siges at være manden, der har bragt den traditionelle oud ind i det 21. århundede. Dagbladet The Guardian udtrykker det sådan, at Brahem ikke bare er »i forkanten af jazzen, faktisk er han langt foran den«.

Charbel Rouhana er en libanesisk professor, der har udgivet berømte bøger om spilleteknik på den 12-strengede oud. På scenen smelter cello, violin, harmonika og piano sammen med klassisk arabisk, fransk chanson og jazz i en hybrid, der i høj grad afspejler den spændende udvikling, som foregår i en moderne by som Beirut. Han optræder i Hillerød, Skive og København i dagene fra 17. til 20. august.

Endelig kommer den danske musiker Lars Bo Kujahn – der har bopæl i både Kairo og København – og hans orkester Oriental Mood for at give koncert sammen med de seks (i artiklen omtalte) fremragende unge musikere fra Mellemøsten. Det sker den 30. august på Rytmisk Konservatorium i København.

Læs selv meget mere om Images of the Middle East og de mange koncerter på www.images.org