Leder

Af
| Årgang 81 (2006-2007) nr. 01 - side 2-2

»Jeg er en ‘menneskelig Gaza Stribe’: konflikter mellem min europæiske og min arabiske side vil fortsætte,« siger Natacha Atlas. I rød kjole på hvid plakat pryder hun gadebilledet i ni danske byer. Med sin sammensatte, tværkulturelle baggrund er hun ikon for festivalen Images of the Middle East.

I den kommende tid kan det danske publikum opleve Mellemøstens kultur i den sjette Images-festival. Politik, globalisering og kulturkonfrontation er blandt temaerne i festivalen, der indtil nu mest har været omtalt i medierne for interne ledelsesproblemer. DMT ser nærmere på indholdet i festivalen og følger op i kommende numre med artikler, der berører det tværkulturelle tema.

Ud over Images-festivalen finder en række arrangementer med ny musik sted i København og resten af Danmark. Public Service – InterAct – Wolfgang Waits Variety – Wundergrund er nye navne på begivenheder i efteråret, som formidler musik på friske måder og med et lidt andet indhold end de traditionelle festivaler. Vi har set nærmere på efterårets begivenheder og giver en indføring i nogle af dem.

I det hele taget er området præget af iværksættertrang, både hvad angår skabelsen af musikken og formidlingen af den. De mange nye initiativer skal nurses og en masse gode ideer skal bringes til udfoldelse. SNYK – Sekretariat for ny kompositionsmusik – er en af de vigtige forsyningslinjer, når det gælder promovering og koordinering af ny musik. Den nye leder af SNYK har høje ambitioner som følge af en økonomisk opgradering. »Ny musik – forstået som musik, ensembler, koncertsteder og komponister – skal være en del af den almenkulturelle bevidsthed,« siger den nye SNYK-leder, Mette Dinesen. Læs mere længere inde i bladet.

Det er ikke til at tage fejl af: Der hersker en ny dagsorden inden for vores område, som er helt forskellig fra situationen for blot fem år siden. Øget professionalisme, samarbejde, dialog, tværæstetik og globalisering hører til det nye vokabular, som aktører er tvunget til at tage stilling til. De nye udfordringer er kommet til, bl.a. fordi ikke meget er, som det var for et par håndfulde år siden – intet er givet, slet ikke offentlige tilskud og bevillinger til eksperimenterede kunst. Vores hverdag, kulturlivet og de måder, vi handler på som kunstaktører, har undergået radikale forandringer.

Med den eksplosive politisk-ideologiske, teknologiske og kulturelle udvikling gennemgår vores livsmønster en hastig udvikling, som vi som kunstformidlere skal forholde os til. Den nye situation har betydning for, hvordan vi forholder os til kunst og dermed til måden, vi oplever og tilegner os musik. Det betyder, at publikumssegmentet til klassisk og ny musik ikke kan opfattes som en statisk størrelse. Alt tyder på, at det bliver tvingende nødvendigt at skabe en endnu tydeligere profil blandt aktørerne, ikke mindst symfoniorkestrene, som vil blive tvunget til at føre bevis for, at det er rimeligt, at staten skal betale så betydelige summer for at opretholde institutionelle dinosaurer, der ikke alt for helhjertet påtager sig forpligtelsen til at afspejle samtidmusikken i al dens frodighed i programmerne. Der har været en offentlig diskussion af symfoniorkestrenes relevans og programprofil i vores nabolande Sverige og Norge. Der er kommet en ny orkesterrapport i Sverige, som har været genstand for heftig debat. I en række artikler i kommende numre vil vi sætte fokus på orkestrene.

Et andet område, som har nydt mediebevågenhed er det nordiske kultursamarbejde. Her er det ikke så meget de mange projekter, der har fået omtale, men i langt højere grad de fremtidige institutionelle perspektiver inden for rammerne af Nordisk Ministerråd, som har mødt højlydt kritik fra enkeltpersoner, over meningsdannere til medlemsorganisationer i hele Norden. De danske kritiske røster har været blandt de tydeligste, hvilket kan skyldes at den nye nordiske model i meget grove træk minder om det system, vi er blevet givet med Kunstråd og Kunststyrelse.

Således vil man i det nordiske system ikke efter 2006 finde kunstkomiteer, som består af fagligt kyndige folk, der uddeler penge til aktører i Norden. Det gælder inden for musikken NOMUS-komiteen, der bl.a. giver midler til turneer, indspilninger, bestillingshonorarer og meget mere. De nordiske kunstkomiteer afholdt deres sidste fælles projekt “Connection Barents” i Kirkenes i Nordnorge sidst i juni. DMT fulgte nogle af begivenhederne i Nordnorge og bringer et rejsebrev.

Nordisterne er også ansvarlige for Nordisk Råds Musikpris. Komiteen nåede også at uddele 2006-prisen, som gik til Natasha Barret for værket ... fetters ... Vi bringer et portræt af komponisten i næste nummer. Og nu vi er i det nordiske hjørne: De nordiske festivaler Nordiske Musikdage og Ung Nordisk Musik (UNM) har i årtier nydt velvillighed i det nordiske bevillingssystem. Hvordan det skal gå disse festivaler i fremtiden, kan ingen spå kvalificeret om lige nu. Så nyd UNM i år: festivalen finder sted i København i slutningen af denne måned.

Sidst – men ikke mindst – ønsker DMT at tage værdig afsked med en af de største komponister i det 20. århundrede: György Ligeti. Han døde 12. juni i Wien efter længere tids sygdom. Ligeti blev 83 år. Læs Karl Aage Rasmussens artikel om kunstneren på de følgende sider.

Velkommen til en ny årgang af Dansk Musik Tidsskrift!

Anders Beyer