Ny musik uden for murene

Af
| Årgang 81 (2006-2007) nr. 01 - side 18-21

To initiativer som skal udbrede kendskabet til den ny musik og dens udøvere


Af Anders Monrad

Integra og Center for ny musik (CfNM) er to nye projekter, som hver især har til opgave at styrke udbredelsen og interessen for ny musik. Integra er et internationalt, EU-støttet samarbejdsprojekt, med fokus på ny musik med live electronics, mens Center for ny musik er et dansk samarbejds-projekt mellem musikkonservatorierne i København og Odense med fokus på at skabe større interesse omkring ny musik inden for Danmarks grænser.

Integra

Integra – et europæisk kompositions- og performance-forum for integration af livemusik-teknologi er en 3-årig samarbejdsaftale finansieret med €1.035.000 af Europa Kommissionen efter en henvendelse i 2005 fra “the Culture 2000 programme”. Integra blev oprettet i september 2005og bliver ledet fraUCE Birmingham Conservatoire i Storbritannien. Projektets deltagere er:

Ny musik-ensembler:

Ensemble Ars Nova, Sverige

Athelas Sinfonietta Copenhagen, Danmark (co-organiser)

Birmingham Contemporary Music Group, Storbritannien

BIT20 Ensemble, Norge (co-organiser)

Court-circuit, Frankrig (co-organiser)

Forsknings-centre:

CIRMMT, McGill University, Canada

Krakow Academy of Music, Polen

La Kitchen, Frankrig

Lithuanian Academy of Music and Theatre, Litauen

Malmö Academy of Music, Sverige (co-organiser)

NOTAM, Norge

Sammenslutningen af europæiske konservatorier, Holland

Komponister som indtil nu har modtaget bestillinger:

Malin Bång, Sverige (Athelas Sinfonietta Copenhagen)

Natasha Barrett, Norge (Ensemble Ars Nova)

Andrea Cera, Italien (Court-circuit)

Tansy Davies, Storbritannien (BIT20 Ensemble)

Juste Janulyte, Litauen (Birmingham Contemporary Music Group)

Hjemmeside: http://www.integralive.org

E-mail: mail@integralive.org

Baggrunden for Integra

Inden for ny musik har det i årevis været et problem, at værker, der benytter live electronics, ikke har kunnet få fodfæste inden for det, som man kan kalde standardrepertoiret. Dette problem hænger sammen med den teknologiske udvikling, som i løbet af specielt de seneste 30 år har betydet en konstant forandring i den teknologi, der var til rådighed. Teknologien er blevet forældet så hurtigt, at værker, der blev komponeret for fx 20 år siden, ofte kræver et teknologisk setup (hardware, software eller begge dele), som ikke længere er til rådighed, ligesom dokumentationen af de elektroniske parametre har været mangelfuld. Og det er en barriere for, at musikken kan blive opført.

Problemet forstærkes af en tendens til, at musikere og komponister opfatter teknologien som både dyr, risikabel, ufleksibel og først og fremmest som en faktor, der tager magten fra de involverede musikere. Denne forbeholdenhed var mere velbegrundet for 10-30 år siden, hvor teknologien krævede langt større kapacitet, ligesom den var mere uoverskuelig og kompleks. I kraft af den generelle forøgelse af processorkraft i computere er det nu blevet muligt at designe langt mere simple performance-setups, der er lettere at transportere rundt, og som giver musikere og komponister en større fortrolighed med teknologien. Desuden bliver risikoen for fejl minimeret i takt med, at computere hele tiden bliver mere stabile og pålidelige.

Det var på den baggrund, at de to italienske komponister Lamberto Coccioli (chef for musikteknologi på UCE Birmingham Conservatoire og project manager for Integra) og Luca Francisconi (professor i komposition ved konservatoriet i Malmö) tog initiativ til oprettelsen af Integra.

Integra er et samarbejdsprojekt mellem fem ny musik-ensembler, syv forskningscentre og sammenslutningen af europæiske konservatorier, som har til opgave at udvikle et nyt software forum, modernisere værker med live electronics, bestille nye værker samt afholde koncerter og andre offentlige arrangementer. Hovedformålet er at sikre, at musik med live electronics bliver programsat oftere til koncerter med ny musik-ensembler, samt at komponister og musikere får mere bruger-venlige værktøjer og viden til benyttelse af den nødvendige teknologi. Dette indebærer en simplificering af den nødvendige teknologi til musik med live electronics, samt at der skabes en fælles terminologi omkring teknologien på tværs af faggrænserne. Integras strategi er således at arbejde for en integration mellem deres tre aktivitetsområder: Teknologisk forskning, kunstnerisk virksomhed og udbredelsen af musik med live electronics.

Forskning:

Forskningsaktiviteterne dækker to hovedområder: Modernisering af værker komponeret vha. udgået, forældet teknologi, og udviklingen af et nyt softwarebaseret forum for komposition og opførelse af musik med live electronics.

I løbet af projektets første år vil forskningscentrene modernisere teknologien i omkring 30 ældre værker af bl.a. Gérard Grisey, Jonathan Harvey og Tristan Murail. Værkerne er valgt i fællesskab med de kunstneriske ensembler ud fra deres musikalske og historiske relevans. Overførselsprocessen vil primært bestå i softwarebaserede løsninger, hvor man lægger sig så tæt op ad det originale, forældede setup som muligt. Ud over at de overførte værker hurtigt vil finde en plads i repertoiret hos de deltagende ensembler i projektet, håber Integra, at værkerne også finder en plads i repertoiret hos mange andre ny musik-ensembler rundt omkring i verden.

Den viden og erfaring, der opnås i løbet af dette omfattende moderniseringsarbejde, vil udgøre en del af grundlaget for udviklingen af Integras nye softwareforum.

Software-forummet bliver udviklet ud fra en række retningslinjer: Der bliver tale om et open source forum, som skal være platform-uafhængigt (kompatibelt med alle former for styresystemer og software), og det bliver baseret på den såkaldte OSC-protokol (Open Sound Control).

En vigtig del af forummet bliver opbygningen af en database til lagring og dokumentation af alle performance-oplysninger til benyttede live electronics i alle de tilknyttede værker, både nye og gamle. For at integrere de mange forskellige aspekter af komposition og opførelse af musik med live electronics i et fælles, brugervenligt udgangspunkt bliver der desuden udviklet et sæt Integra-værktøjer (synthesis, processing og control værktøjer) skrevet i et af de tilgængelige programsprog for realtime interaktion (Max/MSP, Pd eller SuperCollider).

Kunstneriske aktiviteter:

Hvert af de fem involverede ny musik-ensembler bestiller værker af to komponister fra andre europæiske lande, således at i alt 10 komponister får værkbestillinger igennem Integra. Modtagerne af de første fem bestillinger (se faktaboxen ovenfor) vil komponere værker for små kammerbesætninger (tre til fem musikere) og live electronics, som bliver uropført mellem januar og september 2007. Det andet sæt bestillinger, for store ensembler og live electronics, som bliver offentliggjort i løbet af 2006, vil blive komponeret mellem januar og juli 2008.

Integra bibeholder eksklusiv ret til opførelser af de bestilte værker i tre år, efter at de er blevet komponeret, men med mulighed for at de enkelte tilknyttede ensembler også kan opføre værker bestilt af de andre ensembler.

Komponisterne vil i løbet af to møder (tre ved de større værker) arbejde tæt sammen med forskningscentrene på de bestilte værker. Erfaringer fra dette samarbejde vil også udgøre en del af grundlaget for forskningsgruppens udvikling af Integras softwareforum.

Denne integration mellem musikudøvere og teknologien anser Integra som en nødvendig forudsætning for en større udbredelse af musik med live electronics. Teknologien skal bringes ned på et mere menneskeligt niveau og få status som “endnu et instrument”, der kan benyttes og “spilles på” ud fra dens egen æstetik og idiomatik, ligesom traditionelle, klassiske instrumenter. På den måde vil flere musikere og komponister have mod på at benytte sig af teknologien.

Udbredelse

For at Integras softwareforum bliver en succes, er det vigtigt, at det får en stor udbredelse og accept blandt komponister og musikere i Europa og i hele verden. Det kræver, at der opbygges et netværk med diverse institutioner, individuelle kontakter og også med projekter i relaterede områder (fx for bevarelse af digitale data, for interaktion mellem menneske og computer etc). Udbredelsen og interessen er også nødvendig, eftersom der sigtes på at opbygge en stab af musikere og forskere til at varetage videreførslen af Integras softwareforum, når det afslutter sit officielle liv i september 2008.

Inden da vil Integra præsentere et minimum af 15 koncerter og performance events, hvori de bestilte værker samt mange af de overførte værker indgår. Inden koncerterne vil der blive afholdt åbne workshops for lokale musikere og komponister, og der vil blive produceret en dvd, som dokumenterer Integras aktiviteter og softwareforum. Dvd’en vil blive distribueret til alle ny musik-aktører i Europa.

Integra-projektets mål er at blive standard for opretholdelse, komposition og opførelse af musik med live electronics. Integra vil dermed medvirke til en større strøm af nye værker, der gør brug af live electronics, og glemte værker med forældet teknologi, der atter vil blive aktive repræsentanter i ny musik-repertoiret.

Ny musik-ensembler vil opleve, at deres repertoir vokser betydeligt, og der vil blive dannet grundlag for, at der kan opstå en ny generation af meget mobile, professionelle musikere. Ved hjælp af simpel, tilgængelig og pålidelig teknologi vil de være i stand til at rejse rundt i Europa med deres udvidede repertoire og hjælpe med til at nedbryde de barrierer, som i dag stadig afholder mange musikere fra at bruge teknologi i første omgang.

Center for ny musik

Center for Ny Musik er et kompetencecenter for ny musik, oprettet i 2004 i forlængelse af det såkaldte “Ø-kons”-samarbejde mellem Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) og Det Fynske Musikkonservatorium (DFM). Centret er en 4-årig forsøgsordning, der finansieres af de to konservatorier, og som har til opgave at pleje den ny musiks interesser indadtil (på konservatorierne) og udadtil (i samfundet). Center for Ny Musik ledes af en styregruppe med fælles sekretariat på DFM:

Styregruppe

Niels Rosing-Schow (formand, docent ved DKDM)Erik Kaltoft (næstformand, professsor ved DFM) Bent Sørensen (professor ved DKDM) Hans Abrahamsen (docent ved DKDM)Per Erland Rasmussen (docent ved DFM) Jens Hørsving (docent ved DFM) Sekretariat

Sekretariat

Docent Jens Hørsving (DFM)Center for Ny MusikDet Fynske MusikkonservatoriumIslandsgade 25000 Odense C

Hjemmeside: http://www.nymusikcenter.dkemail: info@nymusikcenter.dk

Center for Ny Musik

Center for Ny Musik blev oprettet på opfordring fra de to rektorer på Det Fynske Musikkonservatorium (DFM) og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM), Bertel Krarup og Steen Pade. Initiativet kan ses som et udslag af en voksende fagfordeling mellem de danske konservatorier. Denne tendens gælder for så vidt i hele uddannelsessystemet og kan ses som et globalt fænomen, hvor de enkelte uddannelsesinstitutioner specialiserer sig i hver deres specifikke fagområder, som de udvikler spidskompetencer i. Fra politisk side opmuntres der også til den voksende specialisering.

Centret er således grundlagt som et kompetencecenter for ny musik, som en stadfæstelse af, at der på DKDM og DFM lægges betydelig vægt på ny musik. På andre konservatorier kan man tilsvarende pege på spidskompetencer inden for elektronisk musik (DIEM i Århus) og musikformidling (i Esbjerg). Man finder endnu et kompetencecenter inden for Ø-kons: Musikpædagogisk Kompetencecenter. DFM danner endvidere sammen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet rammen for Center for Musikersundhed.

Med Center for Ny Musik har man altså formaliseret Ø-kons-samarbejdet mellem DKDM og DFM inden for ny musik-området: København har komponist-klassen, og Odense har de såkaldte musiker-performere. Musiker-performer-linjen i Odense satser specifikt på at uddanne solister til freelance-markedet, med fokus på bl.a. kropsfag, koncertdramaturgi og et solidt kendskab til ny musik. Musiker-performer-linjen adskiller sig således væsentligt fra de andre musikeruddannelser i Danmark, hvor musikere overvejende uddannes i det klassiske repertoire til en plads i orkestrene.

Center for Ny Musik er sammensat af en styregruppe, som består af fastlærer-korpset i ny musik på de to institutioner: Kompositionslærerne på DKDM og henholdsvis Erik Kaltoft, Jens Hørsving og Per Erland Rasmussen, som underviser på musiker-performer-linjen på DFM. Den daglige ledelse varetages af et forretningsudvalg med en formand (Rosing-Schow), en næstformand (Kaltoft) og en sekretær (Hørsving).

Forfatteren af denne artikel satte Jens Hørsving fra Center for Ny Musik stævne på en café i det indre København for at høre nærmere om centrets arbejde og idégrundlag.

Jens Hørsving: »Det overordnede mål med Center for Ny Musik er at udvikle og pleje den ny musik og dens interesser. Vi forfølger en todelt strategi: Centret vil prøve at gøre den ny musik mere attraktiv og interessant for lærerkorpset og de studerende inden for murene på konservatorierne. Her er man typisk “oppe imod” faglærere, som har nogle fastdefinerede dagsordener og fokuserer undervisningen på at føre deres elever op til diverse konkurrencer i det traditionelle, klassiske repertoire. Og det er jo forståeligt nok, eftersom det er det, man kan få et fast job på i et orkester. Så på det punkt har vi en stor opgave med at tale den ny musiks sag og prøve at kommunikere den ny musiks værdier. En anden side af sagen er, at den ny musik ikke har det for let i disse års offentlige kulturlandskab. Derfor har vi også en opgave udadtil med at bidrage til at skabe kendskab og interesse omkring ny musik i samfundet.”

– Hvordan har I tænkt jer at løse de opgaver?

»Vi har, ud fra det opdrag vi har fået fra ledelsen og ud fra de problemstillinger og udfordringer, som jeg lige har opridset, formuleret 10 indsatsområder, som er at læse på vores hjemmeside. Vores aktiviteter, der udspringer fra disse 10 indsatsområder, forløber i tre faser: Vi udvikler projekter, vi realiserer dem, og til sidst dokumenterer vi dem. Vi finder, at dokumentationen af projekterne er næsten ligeså vigtig som selve aktiviteten, da en grundig og lødig dokumentation gør det muligt for andre at drage nytte af centrets arbejde.«

– Hvilke tiltag tager I “inden for murene” på konservatorierne?

»Vi vil overordnet set arbejde for en større faglig og æstetisk forståelse for den ny musik inden for alle faggrupper på konservatorierne. På grund af de studerendes tætpakkede skemaer på konservatorierne er det svært at få presset centrets projekter ind til hverdag. Derfor er vores projekter “inden for murene” primært centreret omkring de to musikfestivaler Pulsar og Musikhøst, som er henholdsvis DKDM’s og Odenses festivaler for ny musik. Dér arrangerer vi så en række koncerter, workshops og masterclasses, hvor vi henter forskellige ny musik-kapaciteter ind. Disse kapaciteter fungerer som instruktører og vejledere for de studerende, der deltager på tværs af konservatorierne. Festival-aktiviterene bidrager til, at der dannes frugtbare kontakter mellem studerende og lærerne på de to konservatorier, samtidig med at der skabes attraktive rammer for de studerendes møde med den ny musik.

Vi støtter endvidere UNM-festivalen (Ung Nordisk Musik) aktivt. UNM er måske den vigtigste ny musik-festival overhovedet for unge komponister og musikere, eftersom den er et fælles forum på tværs af alle de nordiske lande. Her møder man som ung nogle af sine fremtidige samarbejdspartnere og åndsfæller. UNM var i mange år tæt knyttet til konservatorierne, men i løbet af de sidste 10-15 år har der været en vigende opbakning til festivalen fra konservatorierne. Denne udvikling vil vi gerne være med til at vende: UNM skal støttes og styrkes af konservatorierne. Konkret støtter vi festivalen ved at medfinansiere instruktører, dirigenter og jury-arbejdet i forbindelse med festivalen.

Center for Ny Musik ønsker også at åbne dørene for de studerende ud til den internationale musikverden. Vi er således med til at få Arditti Kvartetten til landet i december, og tre studerende fra DFM var i januar sammen med Niels Rosing-Schow nede hos Ensemble Alternance i Paris i forbindelse med et spændende projekt.

I denne tid med den stadigt øgede fokus på akademiseringen af konservatorieuddannelserne, spiller samarbejdet med universiteterne samt lærernes såkaldte FOKU-aktiviteter (forskning og kunstnerisk arbejde) også en væsentlig rolle i centrets arbejde. Vi har planer om at indgå samarbejdsrelationer med Københavns Universitet og Center for Kunst og Videnskab ved Syddansk Universitetscenter. Sammen med strygerfaggrupperne ved DKDM og DFM har vi søsat et projekt, hvor vi vil søge at kategorisere notationen og udførelsen af det væld af alternative spilleteknikker, man finder i komponisters partiturer. Der hersker en del forvirring på området, hvor mange komponister opfinder deres egen notation (med et ret så omfattende indstuderingsarbejde til følge). Ved hjælp af en række kapaciteter, bl.a. celloprofessor Morten Zeuthen, vil vi prøve at få strygerteknikkerne ind i mere faste rammer. Vi vil i den forbindelse producere en dvd med demonstrationer og kategoriseringer, som studerende (og professionelle for den sags skyld), kan bruge som en slags dekoder til partiturerne.”

– Hvad gør I for at udbrede kendskabet til ny musik ude i samfundet?

»Her har vi høj grad valgt at koncentrere vores energi på børn og unge. Vi har søsat to store projekter: Et projekt med kulturinstitutionen Karavane (der er formidler af ny musik til børn og unge), med hvem vi er i gang med at udvikle en koncertturné i 2007 – gerne i forbindelse med Øresundsbiennalen. Der medvirker komponister fra København, musikere fra Fyn samt instruktører fra Karavane. Det er tanken, at komponisterne skal skabe værker specifikt til denne event, og både de skabende og udøvende skal få et indblik i, hvordan man kommunikerer bedst muligt med et ungt koncertpublikum. Projektet bliver grundigt evalueret, så andre også kan få gavn af vores erfaringer. Det andet store projekt er jeg selv primus motor for i samarbejde med Odense Symfoniorkester: I forbindelse med Musikhøsts orkesterkoncert udarbejder jeg en kombineret dvd og hjemmeside, der henvender sig til gymnasierne. Temaerne er klassisk musik/orkestermusik/ny musik anno 2006. Jeg præsenterer materialet for samtlige musikgymnasieklasser på Fyn – omkring 1.000 unge mennesker skulle gerne indfinde sig i Carl Nielsen Salen i Odense 30. november kl. 20 i år.«

– Hvorfor er jeres indsats nødvendig?

»Den ny musik har brug for alle de kræfter, der kan mobiliseres, i en tid hvor den klassiske musik over en bred kam trænges stadig mere i baggrunden i mediebilledet og kulturlandskabet. Her kan alle gøre en forskel, også Center for Ny Musik.«

Anders Monrad er BA i Musikvidenskab og Økonomi ved Københavns

Universitet og Handelshøjskolen i København. Selv aktiv som komponist af

bl.a. elektronisk musik og optaget som studerende på komponistlinjen på

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, med studiestart i august 2006.