SNYK her og der og alle vegne

Høje ambitioner i ledelsen af den ny musiks promoveringsorgan SNYK – Sekretariat for ny kompositionsmusik. Ny musik – forstået som musik, ensembler, koncertsteder og komponister – skal være en del af den almenkulturelle bevidsthed. Det siger Mette Dinesen, ny leder af SNYK.

Af Hjarne Fessel

Mette Dinesen er netop tiltrådt som leder for SNYK – Sekretariat for ny kompositionsmusik. Interviewet blev til over mail og telefon et par varme julidage, og det blev til en snak om visioner og ideer og lidt om et par konkrete tiltag.

HF (Hjarne Fessel): Klikker man lidt rundt på SNYKs og Kunststyrelsens hjemmesider, finder man hurtigt ud af, at sekretariatet i 2006 har fået 1,6 millioner kroner i tilskud til drift og aktiviteter. Da vi skrev sammen før dette interview, mailede du en omfattende visionsplan for perioden 2006-2009. Hvad er SNYK – eller rettere: Hvad skal SNYK være?

MD (Mette Dinesen): SNYK skal sætte ny musik på landkortet. Visionen er, at ny musik, i form af musik, ensembler, koncertsteder og komponister bliver en del af den almenkulturelle bevidsthed. Vi skal udbrede kendskabet til ny musik ved at markedsføre den på nye måder i nye sammenhænge, men også ved at udvikle (nye) samarbejdsformer, netværk og koncert- og formidlingsformer – og opdyrke nye publikumsgrupper. SNYK skal være det sted, hvor man kan få rådgivning og information – både som kunstner og som musikinteresseret. SNYK skal være synlig for at kunne hjælpe og synliggøre kunstnerne, og SNYK skal lave projekter på højt professionelt niveau for derigennem at professionalisere området. Internationalt skal SNYK kunne rådgive musikere og ensembler, der gerne vil ud i verden, om koncertsteder, festivaler og agenturer – og om hvordan man i det hele taget griber det an at ville ud i verden. Omvendt skal vi kunne hjælpe udenlandske ny musik-folk med at navigere i Danmark, og optimalt set lave udbytterige udvekslingsprojekter med langsigtede perspektiver for koncertvirksomhed i Danmark og udlandet.

HF: Det lyder jo både visionært og smukt. Jeg har i grunden lyst til at spørge dig om, hvad ny musik egentlig er for en størrelse, men da det jo er forsøgt defineret og diskuteret i andre sammenhænge uden det store held, vil jeg i stedet spørge lidt mere konstruktivt: Hvordan vil du indfri visionerne? – Hvilke tiltag har du på bedding, og hvordan får “brugerne” – komponister, ensembler og koncertsteder – helt konkret gavn af det nye SNYK?

MD: Lidt mere konkret – klippet direkte fra mine skriverier til vision og handlingsplan:

I 2010 er 10 danske ny musik-ensembler alment kendte i Danmark.

SNYK er sekretariat for en eller flere danske og internationale/nordiske festivaler for ny musik (Øresundsbienalen, Wundergrund, VinterSNYK m.fl.).

SNYK afholder kurser og seminarer og rådgiver og publicerer manualer i markedsføring, fundraising, projektledelse og international turnévirksomhed/samarbejde.

SNYK afholder fra 2008 en årlig “Contemporary Music Award”.

SNYK har sin egen fuldtidsansatte internationale medarbejder med et stort internationalt netværk. Medarbejderen promoverer ny dansk musik i udlandet og giver danske kunstnere hjælp til selvhjælp.

SNYK udarbejder materiale, der kortlægger publikumssituation og -potentiale for ny musik i Danmark. Materialet er tilgængeligt i en form, som små og store arrangører kan anvende direkte.

SNYK skaffer flere midler til området og har egne midler til tilskud af forskellige slags (transport, markedsføring, projektudvikling m.m.), herunder administrerer SNYK en honorarstøtteordning til ny musik.

SNYK har indflydelse på den overordnede danske kulturpolitik der bliver ført på ny musik-området nationalt og internationalt, og er blandt de aktører, der naturligt bliver spurgt om rådgivning ved kulturfremstød i udlandet.

SNYK samarbejder aktivt med musikinformationscentre i Norden og internationalt om erfaringsudveksling, politisk strategi, konkrete projekter og udveksling.

SNYK udvikler og opdyrker nye markedsføringskanaler og -metoder for ny musik (radio, tv, musikvideo, web-portaler, tidsskrifter og dagblade) i forbindelse med projekter, og formidler relevant erfaring og kontakter til aktører i miljøet.

På SNYKs hjemmeside findes information om alle nykomponerede danske værker og uropførelser, med links til digitale partiturer og mulighed for streaming af den klingende musik.

På SNYKs hjemmeside findes information om alle relevante aktører i dansk musikliv og guides til ny musik verdenen internationalt.

HF: Det lyder mere af 16 end 1,6 millioner kroner. Hvem er ensemblerne, og hvordan skal alle tiltagene finansieres? Du skriver, at du vil gøre ny musik alment kendt, gøre den til en del af den almenkulturelle bevidsthed o.l. Det lyder jo umiddelbart meget godt, men ved nærmere eftertanke også meget abstrakt. Hvem er det, du gerne vil gøre opmærksom på den ny musiks eksistens, og hvordan har du tænkt dig at nå publikums – almenhedens – opmærksomhed?

MD: Først et par kommentarer til visionerne: om det er realistisk at 10, eller bare 5 ensembler er alment kendte i Danmark i 2010 er selvfølgelig svært at sige, men jeg mener helt klart, at det er det, vi skal arbejde hen imod: at det potentiale og de ressourcer, som de bedste af ensemblerne har, bliver brugt i mange forskellige sammenhænge. Her håber jeg, at SNYK kan hjælpe med at skabe de kontakter, der gør, at ensemblerne fx kommer til udlandet, at SNYK kan give en hånd med markedsføringsmateriale, inspirere til utraditionelle samarbejder eller koncertformer.

Lige nu er vi gået i forhandlinger om at overtage Øresundsbiennalen fra 2009, og der er også mulighed for, at vi kan “hoste” – være medvært for – andre internationale festivaler i Danmark. Det er jo en måde at give festivalarrangørerne en håndsrækning på og samtidig få et internationalt netværk, som andre igen kan få glæde af via SNYK.

Det er min oplevelse, at der er en masse knowhow i miljøet, som bare ikke bliver systematiseret og formidlet videre. Det er SNYKs opgave at få samlet denne viden sammen og samtidig få afdækket, hvem der har brug for viden om hvad, og dernæst få den formidlet gennem kurser, hjemmeside, publikationer m.m.

SNYK har allerede en del vigtige informationer liggende tilgængelige på hjemmesiden i form af værkdatabase og fortegnelser over ensembler, komponister og arrangører. Det, vi har mulighed for nu, er at udbygge og vedligeholde dette i højere grad end tidligere. Der har i mange år været tilløb til at samarbejde om at have partiturer og klingende musik liggende tilgængeligt på nettet i forbindelse med værkdatabasen. Dette får vi nu forhåbentlig også ressourcer til at føre ud i livet.

Min vision er, at SNYK forsat kan vokse og med tiden komme på omdrejningshøjde med andre genreorganisationer som ROSA og Jazzforbundet. Flere af de ting, jeg nævner, er faktisk allerede sat i værk. Det, jeg tror er vigtigst for SNYK lige nu, er at vi har fået ressourcer til at kunne gå i dialog, til at åbne op, til faktisk at gå ind i projekter. – og så kan mange penge jo faktisk ofte rejses af andre kanaler. Fx har vi netop fået 400.000,- kr. af Københavns Kommune til at lave koncerter på rytmiske spillesteder. Det viser jo, at der er interesse på politisk niveau.

Med hensyn til “alment kendt” mener jeg, at der er et ny musik-publikum, ligesom der er et publikum til fx moderne billedkunst og teater, at der faktisk er en bredere interesse for det nyeste inden for klassisk musik, end vi ser i dag. Vi skal signalere, at ny musik-koncerter er noget, man sagtens kan gå til uden at føle sig dum, hvis man ikke på forhånd har en masse viden om musik. Derfor må vi skabe nogle andre rammer for (nogle) koncerter, hvor publikum bliver taget lidt i hånden, hvor rammen er anderledes end den traditionelle koncertsal, eller hvor den ny musik blander sig med andre genrer og kunstarter. Jeg mener ikke, at alting skal laves om, men der skal være flere typer af tilbud, og markedsføring der retter sig mod et publikum, der er interesseret i nutidig kunst og kultur i bred forstand. Som eksempel har vi i efteråret en ny musik-festival i Københavns Kommune, hvor vi arrangerer 40 koncerter med ny musik-ensembler på rytmiske spillesteder. Nogle koncerter er samproduktioner med solister fra andre genrer fx rock, jazz, pop og elektronica. Bag disse projekter ligger et stort udviklingsarbejde, hvor vi sammen med kunstnere og spillesteder finder ud af, hvordan musikken bedst præsenteres i den kontekst.

HF: Du skriver, at SNYK skal skabe nogle rammer for koncerter, hvor publikum bliver taget i hånden. Hvad forestiller du dig?

MD: Man kan jo gøre så meget, men ofte mener jeg egentlig, det er ret lidt, der skal til. Fx har det stor effekt bare at flytte koncerten til et andet koncertsted – der hvor publikum er. Der kan let gøres meget ved den traditionelle koncertform. Hvis der bliver sagt noget fra scenen, når jeg går til klassisk koncert, så er det ofte et komponistnavn, et land og et årstal, og jeg undrer mig faktisk tit over, hvorfor det netop er de tre informationer, publikum skal have. Jeg elsker, når folk snakker til mig og kommer mig i møde, og jeg synes, det kunne være lækkert at høre om musikernes oplevelser med stykket, eller hvis komponisten selv er til stede, måske at få lidt at vide om, hvad inspirerede til stykket eller arbejdsprocessen bag. – Med mindre selvfølgelig det er pointe: Jeg husker en Kraftwerk-koncert i KB-hallen for et par år siden, hvor det eneste talte ord var Florian Schneider, som sluttede af med at sige “God aften”.

Det, jeg mener, er, at det handler om at tænke lidt mere over den kunstneriske form på koncerten – koncertens dramaturgi. Vi lever i en tid, hvor det gennemkomponerede er i højsædet. Jeg ved godt, at det stiller store krav til musikerne, men vi skal med. Kan man fx få noget ud af omstillingen mellem værkerne, eller det at musikerne ser ned i noderne. Måske kunne man som en pointe, på en kunstnerisk måde lade publikum få noderne at se. Lade dem se det, der normalt er indforstået mellem musikerne, og som vi som publikum ikke får at se.

HF: Du skriver i dine visionsplaner en del om det københavnske og internationale musikliv og nævner flere lokale københavnske tiltag og tiltag på tværs af Øresund. Nu er SNYK jo i al fald på papiret en landsdækkende organisation. Hvad med Vestdanmark? Nogen særlige tiltag dér?

MD: Det er et godt spørgsmål. SNYKs repræsentantskab er landsdækkende, og jeg vil gerne bruge medlemmerne som ressource. Jeg tror, at der er masser af erfaring ude i provinsen, som kan bruges. Specialister som ved meget mere om de lokale forhold end jeg gør. Jeg vil meget gerne vide mere om de lokale forhold og gerne kunne invitere folk fra hele landet til at danne netværker og fungere som SNYKs vidensbank. I fremtiden vil jeg gerne kunne bruge alle medlemmerne i repræsentantskabet som ressource.

HF: Hvordan får brugerne gavn af denne viden og erfaring?

MD: Det er en proces, som går på, at SNYK skal blive mere betydningsfuld, end vi har været hidtil. Det nye er, at SNYK nu har ressourcerne, så jeg kan gå ud og spørge, hvad det er, fx ensemblerne har brug for. Hvis et ensemble kommer til mig i dag og spørger: »Vi vil gerne på turné i Australien, kan du hjælpe os?«, så må jeg i øjeblikket svare blankt nej. Men på sigt er det meningen, at det netop er det, SNYK skal kunne. Jeg vil gerne, at vi i fællesskab med brugerne får opbygget den viden og de kompetencer, der er brug for, fx i form af nationale og internationale netværker og konsulenter som ligger inde med en bestemt type viden.

HF: Så vidt status, ideer og fremtidsvisioner. Kan du ikke afslutningsvis skrive lidt om den helt nære fremtid, hvilke arbejdsopgaver ligger lige for, og hvad er SNYKs aktuelle projekter?

MD: I øjeblikket har jeg travlt med at opbygge et velfungerende sekretariat, med 4-5 arbejdspladser, de rette menneskelige og faglige kompetencer, og nogle gode arbejdsgange. Alt sammen for at vi kan komme til at servicere det miljø, vi er her for.

Desuden er jeg gået i gang med at se på, hvordan vi optimerer vores kommunikation, så det bliver klart for de forskellige interessenter, hvem vi er, og hvad vi kan bruges til – altså en samlet strategi for vores kommunikation internt og eksternt.

På projektsiden har vi i sensommeren og efteråret travlt med to workshops i august: Opuzone – en workshop i anvendelse af ny musikteknologi, og Interact – en international workshop hvor komponister og visuelle kunstnere arbejder sammen om at skabe nye værker.

I oktober går Wundergrund – vores ny musik-festival i København – i luften. Festivalen ligger i forbindelse med Copenhagen Music Week, og det bliver interessant at se, hvordan det spænder af at lægge disse koncerter i forbindelse med et storstilet musikarrangement.

I løbet af efteråret håber jeg vi kan afholde et repræsentantskabsseminar eller nogle netværksmøder, som jeg også tidligere var inde på.

Så er der Ny Scene, som er en koncertrække, der har løbet i nogle år, og som vender tilbage i 2007. Vi vil gøre mere ud af markedsføringen, så ensemblerne får lettere ved at sælge deres koncerter, også på mere utraditionelle steder.

LytNyt, som er vores digitale koncertkalender og halvårlige folder med ny musik-arrangementer skal sandsynligvis have nyt layout – og i samme hug vil vi se på, om distribution og målretning mod publikum kan forbedres.

Og så skal vi i øvrigt i løbet af de kommende måneder have vores resultataftale med Kunststyrelsen og vores handlingsplan for de kommende år på plads, så vi har et godt arbejdsgrundlag!

Hjarne Fessel er cand.phil. i musikvidenskab. Administrator for Århus Sinfonietta og medlem af redaktionen på tidsskriftet Autograf.

SNYK er en genreorganisation for den ny danske kompositionsmusik. SNYK blev oprettet i 2001 af et bredt repræsentantskab bestående af en række interessesammenslutninger, koncertarrangører og ensembler inden for den ny kompositionsmusik i Danmark. I 2006 har SNYK fået midler fra kunststyrelsen til drift, aktiviteter samt udvikling af SNYK som genreorganisation i stil med fx ROSA og Dansk Jazzforbund. Se mere på www.snyk.dk

Mette Dinesen er 35 år og cand.mag. i musikvidenskab. Hun har erfaring fra det tidligere Statens Musikråd, gymnasieskolen, Roskilde Festival og koncertinstitutionen Karavane. Mette har de seneste år drevet firmaet KulturKoncept, der har løst freelanceopgaver for bl.a. DR Radiosymfoniorkestret, Øresundsfestivalen Music Around og Musikskoledage i Tivoli, samt lavet egne musikprojekter.