»Det kan godt være hårdt, men det er egentlig ikke anstrengende at lytte til ny musik«

DMT’s udsendte har talt med en MGK-elev, som var til koncerter ved årets Suså Festival

Af Peter Bruun

Suså Festivalen fandt i år sted for 14. gang på Susåskolen i Skelby på Midtsjælland. Efter den velkendte, succesrige opskrift: En weekend med danske ensembler og solister, som spillede musik af nulevende danske komponister. Den lange række af velbesøgte festivaler har ført til, at festivalen i år var udvidet med et ‘vindue mod Norden’: Ensemblet Ars Nova fra Malmø gæstede festivalen med et program med nutidig svensk musik. Til næste år tages yderligere et skridt i udvidelsen af Suså Festival, idet festivalen fremover vil finde sted over tre dage og samtidig flyttes til Næstved Kulturcenter, ”Grønnegade”, Ny Ridehus. Efter forhandlinger med Sammenlægningsudvalget i Ny Næstved Kommune er det lykkedes at tilvejebringe meget tilfredsstillende rammer for en ny, re-lanceret Suså Festival i Næstved, både økonomisk og hvad angår de praktiske rammer for festivalen. I Næstved vil der også være mulighed for fx orgelkoncerter, musikdramatik og foredrag.

Gennem alle årene har Suså Festivalen haft et samarbejde med områdets uddannelsesinstitutioner: Gymnasier, seminarium og ikke mindst MGK’erne ved musikskolerne i Køge og Slagelse. Studerende fra uddannelsesstederne inviteres til koncerterne, og de forberedes gennem besøg af komponister på skolerne.

DMT har talt med Berit Holst, som studerer sang på MGK (Musikalsk Grundkursus) ved Køge Musikskole:

– Hvad er din egen musikalske baggrund - og hvad laver du lige for tiden?

Jeg er vokset op med radio/populær musik hjemme og i skolen bl.a. The Beatles, Gasolin, Roxette, Enya osv. Vi har ikke lyttet til klassisk musik. Mine forældre har heller ikke spillet på instrument. Jeg har ikke fået undervisning på et instrument som barn, men jeg kiggede da i nogle nodehæfter og fandt også ud af tangenternes navne. Jeg lærte mig selv at spille lidt. Jeg kan nok synge med på det meste musik der er blevet spillet i radioen siden 1982 ... Jeg har fået eneundervisning i klassisk sang i tre år og synger i Bellahøjs Kirkes kor. De seneste år har jeg medvirket i forskellige musical- og operaopførelser. Den sidste var her i sommerferien, hvor jeg medvirkede som korsanger i Carmen i Opera Frescas opsætning af operaen i Lyngby Kulturhus. Det var en fantastisk oplevelse, og det gav blod på tanden, bl.a. fordi der var professionelle og inspirerendesangere med fra Operakoret. Det kommende år har jeg valgt at fokusere mere på min egen musikalske udvikling i stedet for at være med i en forestilling. Jeg vil gerne have ro til forberede mig til konservatoriets optagelsesprøve. Så jeg er kun musikalsk aktiv i forbindelse med mit studie på MGK og kirkekoret.

– Hvilken erfaring og baggrund har du inden for den klassiske musik?

Hos mine bedsteforældre lyttede vi til gamle danske sange i radioen og i fjernsynet. Vi har også været i kirke en gang imellem, og det er nok det nærmeste, jeg kommer til klassisk musik. Det var mere som teenager, jeg begyndte at lytte til noget, der nærmer sig klassisk musik. Jeg lyttede en del til Sarah Brightman. Jeg sang også i kirke i gymnasietiden, hvor der også blev lavet en del motetter og opført korværkerunder højtiderne. Min største erfaring med klassisk musik er opera. Jeg har været inde at se mange generalprøver på Holmen. De sidste var Tosca og Barberen i Sevilla! Det var fantastisk at se Tosca. Det var godt og underholdende hele vejen igennem. Jegkoncentrerer mig mest om sangerne, deres udtryk, følelserne og selve handlingen, end jeg lytter koncentreret til musikken. Det er vel, fordi jeg selv drømmer om at stå på scenen en dag. Jeg går sjældent til koncerter, hvis der ikke er en sanger i fokus. Det var anden gang jeg så Barberen i Sevilla. Det var rigtig sjovt, meget humor og ballade.

- Hvad er det, der tiltrækker dig ved at arbejde med klassisk musik fremfor fx at arbejde med rytmisk sang, musical, eller skuespil?

Jeg har valgt den klassiske musik, fordi jeg synes, den er mere seriøs. I starten ville jeg bare gerne lære at synge klassisk, fordi jeg syntes, det lød flot og ville se, hvad det kunne føre til. Men jeg er efterhånden blevet mere seriøs og har fået ambitioner. Jeg vil give det en chance, og se hvad der sker. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis jeg ikke ser, hvad jeg kan drive det til, selv om det er en usikker levevej. Hvilket jeg iøvrigt bliver mindet om ofte af folk, der ikke kan forstå det. De synes, det er for usikkert. Generelt synes jeg, at klassisk musik rører ved noget i mig, får mig til at føle noget. Det gør popmusik sjældent. Jazz har jeg også overvejet at synge. Jeg kan også lide musik som Anathema - gotisk rock. Faktisk har jeg en ret bred musiksmag. Jeg har heller ikke fravalgt musical helt. Hvis jeg får tilbudt en god rolle i en musical, vil jeg nok ikke sige nej til den. Louise Fribo og Kiri Te Kanawa synger fx også både musical og klassisk! Desuden er skuespil jo også en stor del af klassisk sang, hvis jeg kommer til at medvirke i en opera. Jeg har faktisk planer om at få skuespil-timer inden for den nærmeste fremtid.

- Hvad så med den moderne klassiske musik?

Jeg har kun erfaring med moderne klassisk musik fra Suså Festivalen. Jeg synes, det er meget spændende med ny musik. Især at man fx kan bruge instrumentet på forskellige måder. Dog holder jeg mest af, når det er mere melodisk i stedet for al for mange brud. Det kan godt blive stressende! Men det handler også om at høre den samme musik flere gange, så jeg lærer den at kende og forstå. Sådan tror jeg, det er med de fleste genrer inden for musik.

- På Suså Festivalen er I, MGK'ere, til en dobbeltkoncert søndag formiddag. Forud for koncerten har I haft besøg på musikskolen af en af de komponister, hvis værker er på programmet. Hvad synes I om det?

Desværre er mit indtryk at en del MGK-elever ikke synes om ny musik i det hele taget. Så de føler nok, det er anstrengende at lytte til, men jeg tror, det hjælper, når de møder komponisten før selve koncerten. Så er det nemmere at forstå musikken under koncerten. Jeg har som sagt en ret bred musiksmag, så jeg hører til den gruppe, der har det bedre med ny musik. Jeg synes, det er sjovest at lytte til sangere, fordi jeg selv synger, Värme Kvartetten med Eva Bruun var god. I år kunne jeg også lide guitarist-stykket af den unge komponist, der var på Køge Musikskole og holdt foredrag om sit stykke. (Jeg kan ikke lige huske, hvad han hedder).

- Det var Simon Steen Andersen, der havde været på Køge Musikskole. På hvilken måde ‘hjalp det’, at I havde mødt ham inden koncerten. Nu spørger jeg nok lidt ledende, men har det noget at gøre med, at man får en fornemmelse af, at der er et menneske bag ved musikken. Altså at der er en eller anden ‘mening med galskaben’?

Mødet med Simon Steen Andersen gjorde, at jeg var villig til at lytte. Det er også sjovt, når man kan genkende noget fra foredraget til koncerten. Jeg kom til at forstå, at han ville noget med musikken. Men det vil de fleste komponister/kustnere vel. De har et budskab, de vil frem med. Simon fortalte, at han selv havde spillet guitar som yngre, men så droppet det. Det havde vist været tragisk for ham. Derfor er det jo interessant at han skriver musik for guitar. Man kan vel sige, at han har konfronteret sig selv med noget, han har frygtet eller haft det svært med. Jeg fandt ud af at, han ville bruge hele guitaren som instrument. Altså det var ikke kun strengene han brugte, men også træet osv. - Jeg synes, det er helt utroligt, hvad man kan lave på en guitar. Det havde taget guitaristen flere måneder at lære at spille stykket. Imponerende, sikke et arbejde han har haft! Jeg tror, jeg ville ha’ stået af eller følt mig lidt udenfor, hvis jeg ikke havde været til foredraget og lært baggrunden for musikken at kende. Som person var han (Simon) sød og nærværende, det giver jo også mere lyst til at følge med i musikken, end hvis det havde været en overlegen person. Det er også virkelig godt, at man som publikum møder komponisten, når han får overrakt blomster, efter at stykket er blevet spillet. Så kommer der ansigt på musikken.

- Taler I om oplevelserne bagefter? Du skriver, at mange nok føler, musikken er anstrengende at lytte til. Altså, er den anstrengende på en provokerende måde, eller den bare anstregende på en træls og kedelig måde?

Vi har talt om koncerten bagefter. Nogle MGK-elever tager afstand til den nye musik. Men jeg tror, det er, fordi de konservative og ikke er åbne over for anderledes musik i det hele taget. Nogle af MGK’erne har selv spillet ny musik før. De virker mere imødekommende. Det betyder noget, at man kender til det i forvejen og har givet sig tid til at lytte til det. Vi var på introtur, så det var ikke det vilde, vi snakkede om koncerten. Folk var blandt andet trætte, fordi de havde været længe oppe om natten ...

Musikken er provokerende, men selv synes jeg egentlig ikke den er anstrengende. Jeg forstår ikke, hvorfor ny musik er så meget anderledes end den ‘gamle’ musik. Jeg synes, ny musik, som jeg har hørt i Suså, er ekstrem musik. Det kan godt være hårdt, men det er egentlig ikke anstrengende at lytte til ny musik, fordi der er så mange ‘insisterende lyde’. Man kan ikke undgå at føle musikken. Men det kan jeg faktisk godt lide: Musikken forlanger at blive lyttet til. Jeg har bare brug for nogle pauser indimellem.

- Og det leder til det næste, lidt tricky spørgsmål. For nu at spørge meget direkte: Ansporer mødet med musikken (og med komponisten) jer til at gå videre, selv gå i kødet på den nye musik?

Jeg vil også gerne selv spille ny musik. Det har jeg dog stadigvæk til gode! Det virker bare meget svært! Som sanger synes jeg, det er sjovt, når sangerne kommer med lyde i stedet for ord, sætninger. På den måde virker en sanger mere som et instrument på lige fod med blandt andet violinen. Sangeren træder ikke så meget ind i solistrollen, som fx ved en liedkoncert. Det synes jeg er ret interessant. Det bliver et andet udtryk!