Udstoppet hane eller smuk svane

Af
| DMT Årgang 81 (2006-2007) nr. 03 - side 108-111

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

– ny musik opleves ikke kun med ørerne

Med blandingen af klassisk og rytmisk musik rammer Wundergrund en tendens i tiden, der tilgodeser ændringerne i vores kulturelle forbrugsvaner. Vi lever i en tid, hvor man skaber sin sociale status bl.a. gennem valget af fritidsaktiviteter. Kendetegnende for disse valg er, at vi bevæger os fra en enten/eller-kultur til en både/og-kultur. Dermed sagt at vi sagtens kan drikke Coca-cola samtidig med at vi drysser Læsø-salt på ægget. Den typiske kulturforbruger mellem 20 og 40 år har intet problem med at zappe mellem Mozart, MTV-Show og ny musik festival. Men man er nødt til at vide, at ny musik eksisterer, før man kan se det som en reel valgmulighed, og netop derfor er festivalen Wundergrund relevant, da den tilgodeser vores forbrugsvaner og rammer en tendens i tiden.

Af Sisse Skytte & Marlene Dröge Nielsen

Efteråret har været højsæson for festivaler. Vi besøgte to: det nye initiativ Wundergrund i København fra den 26. okt. - 12. nov. og den etablerede Musikhøst i Odense med 21 år på bagen, der løb af staben fra den 29. nov. - 2. dec.

Hovedstaden var på den anden ende da det blev annonceret, at MTV Europe Music Awards skulle foregå i København. Der var dermed udsigt til, at hele Europas øjne ville blive rettet mod vores ’Wonderful Copenhagen’ og store popstjerner, såsom Justin Timberlake og Snoop Dogg ville betræde den røde løber på dansk jord. Rådhuspladsen blev omdannet til en rock-arena med et lys-setup, som var det Wembley Stadium, og det rette publikum blev castet til at fryse med anstand og agere på en måde, der var de udenlandske stjerner værdige.

Medieopmærksomheden og publikumsinteressen ved denne musikevent ligger langt fra det, som opleves i ny musik-miljøet. Der har i en årrække verseret en til tider trættende debat om, hvordan publikumsflugten fra den ny musik atter kan vendes til positive fortegn. Har den ny musik et nyt potentielt publikum derude – hvem er de, og hvordan henvender man sig til netop denne gruppe?

Ny musik i rytmiske konstellationer

SNYK (Sekretariatet for Ny Kompositionsmusik) lancerede i samarbejde med ROSA (Dansk Rock Samråd) og Wonderful Copenhagen en ny musikfestival, der under sloganet ’Alt kan ske – fordi forandring fryder’ forsøgte at nærme sig en måske eksisterende publikumsgruppe. Navnet på festivalen var Wundergrund og intentionen med festivalen var netop at få et nyt publikum i tale ved at blande klassisk og rytmisk musik, og derudover få de klassiske ensembler ud på nye spillesteder. Til dette formål inviterede SNYK 15 fremtrædende klassiske ensembler til at indgå i et samarbejde med rytmiske musikere efter eget valg.

Wundergrund blev en del af programmet under Copenhagen Music Week, der for at vise det internationale potentiale i Københavns musikliv blev afholdt i ugen op til MTV Europe Music Awards-show den 2. november. I kraft af denne sammenkobling blev Wundergrund af diverse medier betragtet som Copenhagen Music Weeks alternativ til mainstream programmet.

Det alternative og tilmed undergrundsagtige findes implicit i navnet Wundergrund, hvor ’W’et’ gør den lille forskel. En sådan finurlighed er med til at gøre navnet, som indeholder mange konnotationer, til noget særligt. Den tyske udtale af ordet leder tankerne til Berlinerscenens undergrundsmiljø og den tyske betydning af ordet ’wundern’, som betyder at undres eller forundres, er essensen i festivalens navn.

Wundergrund bød på et ambitiøst program med 34 koncerter over 18 dage på 18 københavnske spillesteder, som varierede fra cafeer og kulturhuse til mere traditionelle klassiske scener som Diamanten. Derudover introducerede Wundergrund rockscener som Rust og Loppen, der i høj grad kan betegnes som alternative spillesteder for den klassiske musik. Festivalens billetpriser matchede prisen på en biografbillet og signalerede derved, at alle kunne være med. Men trods prisen var det, med et så omfangsrigt program samt koncerternes geografiske placering, selvfølgelig ikke muligt at nå til alle koncerter.

På Wundergrund

Vi hoppede på festivalsmøllen første gang den 29. oktober, hvor vi hørte Tobias Trier i hyggeligt samspil med Copenhagen Saxophone Quartet i Vanløse Kulturhus. Ved denne koncert oplevede vi et harmonisk samarbejde, der dog ikke var nogen grænseoverskridende koncertoplevelse, da ideen med popmusikeren, der akkompagneres af klassisk instrumentation, ikke kan betragtes som ny. Denne aften i Vanløse var det fine arrangementer af Anders Brødsgaard, der forenede de fem på scenen og gav os et indtryk af komponisten som musikalsk bindeled. Desværre blev vores forventning om, at ny musik kunne opstå i forening mellem de tre parter ikke indfriet.

Kulturhuset på Islands Brygge dannede rammen om to Wundergrund-koncerter. Den første koncert 30. oktober var en dobbeltkoncert med blæserkvintetten Carion og soulsangeren Andy Roda, efterfulgt af den klassiske kvartet 4elements i samspil med jazz-sangeren Josefine Cronholm. Samarbejdet mellem 4elements og Cronholm var præget af en gensidig musikalsk forståelse, hvilket til dels kan forklares ved de musikalske ligheder, der er mellem ny musik og jazz, hvis tonesprog ligger tæt op af hinanden.

Den efterfølgende aften spillede slagtøjstrioen PACE sammen med to af Danmarks hotteste electronica komponister: Thomas Knak og Anders Remmer. Koncertsalen i kulturhuset var indhyllet i røg og avanceret lysdesign med pågående spots rettet mod publikum. De blændende spots sugede os op på scenen og gav en guddommelig fornemmelse af at være en del af koncerten. Det musikalske samarbejde fungerede optimalt og nåede ud over scenekanten til publikum, som sad i trendy designet ’flyde’-stole. Den utraditionelle indretning af koncertsalen gav en casual lounge-stemining, der ligeledes indbød til, at man under koncerten kunne nyde en øl eller smøg.

Den afslappede atmosfære var også tilstede på Rust den 10. november med Contemporánea og Puzzelweasel på laptop. Men, her oplevede vi ulempen ved at spille klassisk musik på et rytmisk spillested, idet musikken fra barens anlæg samt natklubbens øvrige gæster virkede generende på selve koncertoplevelsen.

Ud over blandingskoncerterne med klassisk og rytmisk musik indeholdt programmet også rene klassiske koncerter. Det var sigende, hvor meget publikumsantallet varierede og det var tydeligt, at fremmødet var større ved de blandede koncerter. Når man taler om antallet af publikum, må det selvfølgelig altid ske med forskellige forbehold. Fornemmelsen af at være mange eller få kan variere alt efter stedets størrelse. Ved koncerten med Voz Nuevo i PLEX’ lille sal den 8. november sad vi kun 6 publikummer, hvilket var ærgerligt, især for de der ikke var der. Det var nemlig en af de koncerter, der med et gennemgående spansk islæt, indeholdt fantastisk meget nerve.

En skuffende koncertoplevelse var koncerten med Caroline Henderson og Ensemble Nordlys i Diamanten 2. november, som var præget af manglende samarbejde. Det blev til tre fællesnumre med kedelig og kølig kemi. Tanken med festivalen var netop at få den rytmiske musik til at agere fordøjelsesmiddel og gøre ny musik spiselig, og det var ærgerligt, at flere i salen gik efter de tre numre (måske skulle de og Caroline videre til MTV-show, som lå netop denne aften). Aftenens arrangementer af Karsten Fundal var dog meget velskrevne, og Nordlys afsluttede koncerten med to fine værker, der viste os ny musik af høj kvalitet.

Wunder-gryden simrer fortsat

Med blandingen af klassisk og rytmisk musik rammer Wundergrund en tendens i tiden, der tilgodeser ændringerne i vores kulturelle forbrugsvaner. Vi lever i en tid, hvor man skaber sin sociale status bl.a. gennem valget af fritidsaktiviteter. Kendetegnende for disse valg er, at vi bevæger os fra en enten/eller-kultur til en både/og-kultur. Dermed sagt at vi sagtens kan drikke Coca-cola samtidig med at vi drysser Læsø-salt på ægget. Den typiske kulturforbruger mellem 20 og 40 år har intet problem med at zappe mellem Mozart, MTV-Show og ny musik festival. Men man er nødt til at vide, at ny musik eksisterer, før man kan se det som en reel valgmulighed, og netop derfor er festivalen Wundergrund relevant, da den tilgodeser vores forbrugsvaner og rammer en tendens i tiden.

Kvalitetsbevidsthed er endnu en ting, der karakteriserer de veluddannede, kulturforbrugere mellem 20 og 40 år. Men kvantitet er som bekendt ikke ensbetydende med kvalitet, og det ambitiøse antal af koncerter kunne med fordel være halveret – og ressourcerne i stedet være mobiliseret i arbejdet med at implementere klare visioner og retningslinjer for det ’endelige’ produkt. Wundergrund lover på hjemmesiden, at man på festivalen kan opleve ’nyskabelse’, ’kant’ og ’den nye klassiske musik i rivende udvikling’, og med SNYK som hovedarrangør var det nærliggende, at forvente en festival centreret omkring ’ny kompositionsmusik’ af høj kvalitet. Det er dog værd at bemærke, at festivalen i deres avis lanceres som en ’ny musikfestival’ og ikke en ’ny musik-festival’. Forstået på den måde at festivalen er ’ny’ men ikke for ’ny musik’. Og så har de jo ikke lovet for meget.

Alt i alt er Wundergrund et rigtig godt initiativ, der rammer tidens trend. Den har en fremadskuende profil og indeholder gode muligheder for at løfte den ny musik i en positiv retning. Dette forudsætter selvfølgelig, at diverse børnesygdomme kureres. Det forlyder at SNYK’s samarbejde med ROSA fortsætter, og at der på nuværende tidspunkt er planer om en Wundergrund-scene på ROSA’s SPOT-festival 2007. Hvad Wundergrund ellers har at byde på i 2007 er endnu uvist – men vi glæder os!

Musikhøst – to festivaler i en

Den veletablerede odenseanske festival Musikhøst tog i år udgangspunkt i tre temaer: ”Fornyere på tysk grund”, som blev repræsenteret af komponisterne Unsuk Chin, Olga Neuwirth og Milko Kelemen; ”Ny dansk musik” og endeligt ”Dansk/tysk electronica” repræsenteret ved Bjørn Svin, Thomas Knak og tyske Carsten Nicolai.

Festivalen tog geografiske afsæt i henholdsvis Tyskland og Danmark, hvoraf

det tyske islæt ikke kun var repræsenteret i form af komponister, men ligeledes i valget af ensembler: Minguet fra Berlin og Ensemble TrioLog fra München. Til onsdagens åbningskoncert spillede TrioLog værker af Neuwirth, Chin og Kelemen med stor virtuositet, intensitet og sveddryppende koncentration.

Festivalledelsen på Musikhøst viste såvel vilje som initiativ til at imødegå og udvikle et nyt og større publikum. Valget af østrigske Olga Neuwirth og koreanske Unsuk Chin, som begge netop nu er hotte navne på den internationale ny musik-scene, beviste at de har fingeren på pulsen. Som noget nyt præsenterede festivalen et electronica-program, der blev markedsført som en selvstændig del af festivalen. I åbningstalen annoncerede Bertel Krarup, at dette nye initiativ ikke var tiltænkt som et knæfald for den yngre generation, men derimod som en erkendelse af, at de unge ikke er til hardcore ny musik.

Programsætningen af electronica er en spændende ny satsning. Men, det virker en smule gammeldags, at tro at ’børnene’ ikke kan sidde med ved de ’voksnes’ bord. Man kan undre sig over, at den kunstneriske ledelse ikke forsøger nytænkning i forhold til de traditionelle ny musik koncerter. Den yngre generation opvokset i en visuel kultur, og ved at inddrage visuelle aspekter i koncertopførelserne ville mulighederne for at appellere til denne generation måske være større. Lyssætning kan betragtes som et stemningsskabende tiltag, der kan hjælpe lytteren ind i et ofte svært tilgængeligt univers.

Netop lyssætning ved koncerterne, der foregik i konservatoriets koncertsal, var ikke eksisterende. Det markante beigefarvede bagtæppe, de orange 70er-lamper og de slidte podier kom til at fremstå meget tydeligt i den banale loftsbelysning, og musikken manglede derfor i særdeleshed en velfortjent æstetisk ’scenografi’. Kunne der blot være justeret på lyset i selve salen ville det have gjort en forskel.

Niels Marthinsens lommeopera Hul igennem blev torsdag eftermiddag opført i Teaterhuset af studerende fra DFM’s solistklasse og performancelinie. Denne opsætning var først og fremmest et eksempel på, at de unge musikere formår at udtrykke sig performativt. Desuden var operaens program skrevet på mursten i stedet for papir, hvilket er et eksempel på kreativ og humoristisk formidling.

Performativitet var i særdeleshed drivkraften ved lørdagens tidlige eftermiddagskoncert med Athelas Sinfonietta Copenhagen i konservatoriets koncertsal. Her viste ensemblet at en af dets styrker ligger i programlægningen. Programmet var tænkt som et dramaturgisk forløb med værker af Ligeti og Nørgård – og deres fælles lidenskab for skildpadder. I koncertens anden del hørte vi, med stor fornøjelse, kammerversionen af Per Nørgårds Lygtemændene tager til byen. Mezzo-sopranen Helene Gjerris, som agerede mosekone, digter og fortæller, stod i spidsen for ensemblets musikere, der alle demonstrerede, at ny musik kan indeholde både drama og humor. Samtidig beviste denne koncert, at ny musik sagtens kan indeholde melodiøse, eventyrlige ørehængere.

Ved lørdagens anden koncert med trioen ALPHA i Vor Frue Kirke viste de tre unge og charmerende musikere en særlig spilleglæde og smilende udstråling. Desuden spillede ensemblet uden noder, hvilket gav publikum en behagelig fornemmelse af tilstedeværelse. Desværre bidrog kirkens akustik ikke positivt til ensemblets performance, da balancen blev skæv mellem henholdsvis slagtøj og de to blæsere, som til tider var svære at høre. Koncerten blev afsluttet med Stockhausens Gesang der Jünglinge, der virkede malplaceret som afsluttende værk i forhold til koncertens øvrige program.

Jünglingene havde derimod, den foregående aften, været mere end velkomne i Café Biografen, der var præget af en festlig og afslappet stemning. Som det fremgår af navnet er stedet en biograf og har aldrig før huset et musikarrangement, hvilket pga. strømforsyning medførte forsinkelser i programmet. Men de mange unge accepterede situationen, da de var kommet for at høre Bjørn Svin, som i øvrigt opfyldte deres juleønsker så englene sang og bød op til dans. Jazz og electronica- koncerterne var en stor publikumssucces, som nåede den tilsigtede målgruppe – det unge odenseanske publikum.

Et enkelt bud på, hvordan denne scene kan inkorporeres i Musikhøsts øvrige program, kunne være at veksle i koncerternes tidsmæssige og geografiske placering og samtidig forsøge at skabe en lounge-præget stemning med lave stole eller puder, som virkede så fint i kulturhuset på Islands Brygge under Wundergrund.

Som det fremgår af artiklen har vi været opmærksomme på de omgivelser, musikken har udspillet sig i og bemærket vigtigheden af en øget fokusering på koncertindpakning samt valg af spillested. På Wundergrund oplevede vi flere steder den hyggelige stemning ved placeringen af ny musik i et cafémiljø og på Musikhøst mærkede vi bl.a. feststemningen i nattelivet.

Vi efterlyser ikke en stemning i koncertsalene, der bogstaveligtalt overfører en café- og feststemning, men påpeger, at det ikke nødvendigvis er drastiske ændringer, der skal foretages for at en koncertoplevelse kan forbedres gevaldigt. Som vi tidligere har understreget, er visuelle overvejelser parametre som koncertarrangøren i høj grad bør indtænke i enhver produktion. En mindre stiv og formel stemning vil ligeledes forøge chancerne for at tiltrække og introducere et nyt publikum. Den ny musik indeholder ofte humor, som indbyder til impulsive reaktioner fra publikum, og kan derved selv hjælpe til med at skabe en afslappet og uformel stemning i koncertsalen.

Ny musik skal selvfølgelig ikke bevæge sig i retning af det store MTV-show, der foregik på Rådhuspladsen den 2. november, som i høj grad udstrålede overflade frem for indhold. Men, der må findes en gylden middelvej, hvor ny musik i en mere opdateret udgave ikke forråder og går på kompromis med komponistens kunstneriske produkt.

Wundergrund:

www.Wundergrund.dk

www.copenhagenmusicweek.dk

www.snyk.dk

www.musikhost.dk

www.dfm.dk (Det Fynske Musikkonservatorium)

Årgang 81/2006-2007, nr. 03