Diagonalsymfoni, skulpturer med lyd, film uden klang

Af
| Årgang 81 (2007) nr. 05 - side 176-177

Connect 2007 er en festival for eksperimentel kunst, film og musik, som finder sted i Malmø og Lund. I år fandt festivalen sted for anden gang, og den er nu ved at få fodfæste i Øresundsregionen som en vigtig cross art-festival, hvor lydkunst blandes med værksteder, hvor kunstnere og forskere fra forskellige discipliner inviteres til at drøfte æstetiske og opførelsesmæssige spørgsmål.

Initiativet til Connect kommer fra komponisten Luca Francesconi, der er professor i komposition ved Musikhögskolan i Malmø, og koncertarrangøren Ars Nova i Malmø (som i to årtier har eget ensemble med samme navn). Festivalen udspilles med andre ord i et felt, hvor kunstarterne nærmer sig hinanden og, selv om den er initieret af musikmiljøet, er den på vej til helt og holdent at blive en interdisciplinær festival.

I år blev Connect indledt med Rebecca Saunders Chroma, et værk for 12 musikere, 70 spilledåser og en grammofonpladespiller, med undertitlen ”A sounding sculpture”. Værket blev bestilt til invielsen af en arkitektur-uge i Turbinehallen på Tate Modern 2003 og har siden været vist på festivaler og kunsthaller i Europa. Chroma forener musik, arkitektur og billedkunst og bliver til en helt ny form for lydkunst; 12 musikere grupperes som fem klangkilder for derefter at flytte sig i forhold til et minutiøst kalkuleret mønster. En sjette klangkilde er 70 spilledåser, som er placeret rundt om på museets gulv. To violiner spiller oppe fra et ophøjet sted i salen, mens klarinet, cello og elguitar spiller i museets historiske samlinger og Alf Prøysens nordisk-vemodige viser toner frem fra en ensom grammofon.

Chroma er et originalt bud på, hvordan lydkunst og koncertmusik kan mødes, et symfonisk anlagt instrumentalværk og en instrumentation af et rum med virtuost håndelag. Opførelsen af Chroma blev efterfulgt af en paneldiskussion om lydkunst og musik med deltagelse af bl.a. Rebecca Saunders, Luca Francesconi og Brandon LaBelle.

Et andet markant indslag under festivalen var uropførelsen af den engelsk-norske komponist Natasha Barrett, som modtog Nordisk Råds Musikpris 2006. Barretts værk Crack var bestilt af Ensemble Ars Nova, og værket indgår i det omfattende EU-projekt ”Integra”. Dette EU-samarbejde over flere år handler bl.a. om interaktion mellem ensembler og forskningsinstitutioner (se til uddybning www.integralive.org).

Natasha Barretts Crack blev opført af musikere fra Ensemble Ars Nova og med komponisten selv som klangregissør. Kritikeren Tobias Lund fra Sydsvenska Dagbladet var til stede. Han oplevede værket først og fremmest som en manifestation af »intensiv koncentration«. Han fortsætter: » Redan inledningen fascinerade med sina spridda rörelser, lockande och samtidigt förvirrande för att de var så korta, snabba och svaga. Årets Connect satte fokus på musik och bild. Framförandet av Crack var ett ovanligt tydligt exempel på hur starkt den visuella upplevelsen av musikerna påverkar hur ljuden uppfattas. Alla ljud kan bli konsertmusik, javisst. Men det som talar om för oss att denna förvandling äger rum är oftare en kroppslig hållning än ljuden i sig.«

I festivalens første dage var det Viking Eggelings Diagonalsymfoni, der stod i centrum for publikums interesse. Det er en syv minutters abstrakt film fra 1925 med tonefattige, bevægelige former, som enten kræver at få lov til at blive oplevet i stilhed, eller også råber den stumt på at få tilført musik ... i centrum för intresset — en sju minuters abstrakt film från 1925, tonlöst rörliga former som antingen kräver att få ha sin tystnad i fred eller stumt insisterar på att äntligen få sin musik.

Eggelings forestilling i Lunds Stadshall stod i relief til improvisationer af vokalkunstneren Sten Sandell og instrumentkonstruktøren og improvisatoren Herman Müntzing – i elektronisk dialog med Diagonalsymfonien! Duoen valgte to forskellige indgange til mødet mellem musik og billede; i værket 2 Becomes 3 Becomes Two trådte filmen ind som et kontrapunkt til duoens musik, og i den afsluttende Hommage à Eggeling påtog duoen sig rollen som stumfilmsensemble med umiddelbar genspejling af filmens forløb. Bengt Edlund, professor ved Musikvetenskapliga Institutionen i Lund, oplevede den særegne performance og deltog i et seminar:

»En stor del av diskussionen i onsdagens seminarier, i dialog med Sandell och Müntzing, rörde sig om vad det är i bilderna man kan tonsätta, och hur närgånget man bör följa det visuella skeendet. Det vore möjligt att skapa musik som fångar bildernas karaktär – dessa vita former mot svart botten äger en stram skönhet värd att uppnå i ett annat medium. Men musik är ju rörelsekonst, och när vi ser något som rör sig ter det sig naturligt att förändringarna hörs. Auditiv kontrapunkt är givetvis tänkbar – men hur skiljer betraktaren/lyssnaren det meningsfullt kontrasterande från det godtyckliga när det gäller skilda sinnesintryck? Här mynnade diskussionen ut i olika idéer till forskningsprojekt och konstnärligt gestaltande undersökningar av perception av ljud och bild.«

I forbindelse med Connect 2008 har arrangøren til hensigt at realisere visionen om en festival, hvor musik, teater, lydkunst og billedkunst går i dialog på lige virkår. Ambitionerne er høje og blandt de centrale tanker finder vi dialogen som ansatspunkt for de kunstneriske bestræbelser. »Dialog både mellem kunstnere og forskere, men i sidste indstans også at skabe former, hvor musikken igen kan indgå i en meningsfuld kontekst, hvor den kan møde nye publikumsgrupper,« siger Stefan Östersjö, der er kunstnerisk leder for Ensemble Ars Nova.

Øresundsregionen har flere mindre festivaler med ny musik. Connect, Sound Around, Wundergrund, Pulsar er navne på festivaler, der kæmper om opmærksomhed, midler og kunstnerisk identitet. En koordinerende indsats for slet ikke at tale om en fælles markedsføring kan ikke udelukkes som et af midlerne til at styrke de nævnte festivalers synlighed.