Et moderne kollektiv

Ensemble Modern er et tysk ensemble, hvilket dog ikke betyder, at det er udelukkende tyske musikere, der spiller i ensemblet. Faktisk spreder de 18-21 faste musikeres nationalitet sig over hele verden fra Argentina, over Europa og Indien til Japan. Ensemblet er især kendt for på modigste vis at forny traditionerne, hvilket sker på et meget højt interpretationsniveau. Bag denne musikalske formidling ligger en ballast baseret på et gedigent og professionelt håndværk.

Den gængse opfattelse af Ensemble Modern er, at ensemblet er meget anerkendt, og at det i dag befinder sig i ensemblernes top-tre i Europa. Her ligger de sammen med London Sinfonietta, dannet i 1968 og Ensemble InterContemporain fra Paris, dannet af Pierre Boulez i 1976.

Idet Ensemble Modern har opbygget et så respektfuldt renommé betyder det også, at mange finder det ønskværdigt at spille sammen med ensemblet. Hvis en komponist får sine værker spillet af Ensemble Modern, eller en dirigent bliver tilbudt at dirigere ensemblet, giver det et gevaldigt karrieremæssigt skub og en værdigfuld anerkendelse. Det vil altså sige, at mange dirigenter, komponister og solister gerne vil lege med Ensemble Modern. Men hvad er det, de kan, og hvilke faktorer omkring ensemblet er det, der gør dem særlige i formidlingen af ny musik? Det er nogle af de spørgsmål, der forhåbentlig vil blive besvaret i denne portrætartikel.

Historien bag Ensemble Modern

Man kan gå så vidt som til at sige, at Schönberg kan pålægges en del af skylden for, at Ensemble Modern i 1980 blev dannet. Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man studerer ensemblets historie. I 1906 skrev Schönberg sin Kammersymfoni nr. 1 for 15 musikere, og denne formmæssige hybrid mellem kammermusikken og symfonien var der ingen ensembler, der ville spille. Men Ensemble Modern ville – dog først over 70 år efter værkets fødsel. Schönbergs Kammersymfoni nr. 1 var således på programmet ved Ensemble Moderns første koncert, og på den måde markerede musikerne sig samlet som et ensemble, der i programlægningen fokuserede på de efter musikernes mening vigtige komponister fra det 20. århundrede.

Denne fokusering på ny musik er de forsat med, og de sidste 27 år har Ensemble Modern lagt vægt på et tæt samarbejde med udvalgte samtidskunstnere. På den måde har ensemblet opbygget et særligt og intensivt kendskab til musikken i det 20. og 21. århundrede. Musikerne vil gerne minde publikum om den moderne musik ved at øge fokus på samtidens komponister samt provokere på et højt musikalsk niveau. Det var netop denne programerklæring fra en gruppe unge musikere fra Deutsche Philharmonie, der førte til dannelsen af Ensemble Modern i 1980.

I ensemblets startfase var musikerne under Junge Deutsche Philharmonies administration, men det var for dem ikke ensbetydende med en indskrænkning af friheden, og fra begyndelsen var ensemblets medlemmer enige om, at alle medlemmer skulle have lige stor indflydelse på ensemblets virke, herunder valg af program, spillesteder og dirigenter, samt på hvordan de skulle fremstå i medierne. Dette førte senere til det, de selv lidt humoristisk kalder for ”Gesellschaft bürgerlichen Rechts”, og som betyder, at ensemblet tilhører musikerne selv – på godt og ondt. Siden 1985 har Ensemble Modern haft base i Frankfurt am Main og er derved placeret meget centralt i Europa. En sådan geografisk placering kan eventuelt have noget at sige i forhold til turnévirksomhed og udbredelse af kendskabet til ensemblet.

Organisationen

Som antydet ovenfor praktiserer organisationen Ensemble Modern en bred styringsform, hvor musikere og administrative medarbejdere indgår i et fladt hierarki. Denne måde at lede ensemblet på har gjort dem unikke i forhold til andre ensembler og orkestre rundt om i verden. Ved at lade alle i ensemblet have medbestemmelse, inkorporeres hvert medlems personlige ekspertise og viden i planlægningen, hvilket ofte resulterer i særegne programmer. Man kan dog forestille sig, at denne kollektive ledelsesform kan være tidskrævende, da alles mening har lige megen vægt og derfor må tages til overvejelse. Desuden følger der et ansvar med indflydelsen. Eksempelvis har medlemmerne ansvar for kontraktaftaler med kunstneriske ledere, projektmedarbejdere, gæstemusikere samt for finansielle spørgsmål.

Da ensemblets medlemmer er underlagt et fælles økonomisk ansvar, kræver hvert projekt og hvert program en personlig investering. Jeg ville gerne have spurgt ensemblet, om de selv mener, det er muligt at høre det personlige ejerskab gennem musikken. Men det var ikke muligt at komme i kontakt med dem, da deres tid var fuldt booket, idet de var »… in the middle of a huge orchestra project with Pierre Boulez conducting and it is very difficult to find a minute,« hvilket de var meget kede af. Så man må som lytter selv finde frem til et svar, hvilket forhåbentlig kan ske ved koncerten i Diamanten under Sound Around den 14. oktober.

Jeg er sikker på, at der i mange ensembler og orkestre findes musikere med mulighed for at fremsætte ønsker til programlægningen. Men en ledelsesform som Ensemble Moderns ses ikke så ofte, og en indikator, der yderligere understreger det flade hierarki er, at ensemblets klarinettist, Roland Diry er hovedansvarlig administrativ leder. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved om sådanne dobbeltfunktioner altid er hensigtsmæssige, for opstår der uenighed mellem musikerne på det administrative plan, vil det måske kunne påvirke dem på det musikalske plan.

Turneer rundt i verden er en stor del af ensemblets virke, og i alt spiller de ca. 100 koncerter årligt. Desuden deltager de ved festivaler verden over, især festivaler arrangeret af institutioner inden for ny musik, samt kurser, såsom det internationale sommerkursus for ny musik i Darmstadt. I løbet af et år forøger ensemblet sit repertoire med ca. 70 nye værker, hvoraf de 20 er uropførelser. Dette vidner om en evne til at opsøge, eller måske rettere tiltrække den nyeste musik.

Det forlyder, at Ensemble Modern i deres prøve- og indstuderingsforløb investerer megen tid, når nye projekter påbegyndes, hvilket det igangværende projekt med Boulez vidner om. En sådan øvemæssig prioritering kan formodentlig hjælpe dem til at frembringe en ekstra musikalsk dimension. For når der sker en løsrivelse fra noderne, opstår der et mere intenst samspil, og man opnår nye klanglige standarder. Dermed ikke sagt at Ensemble Modern har nedfældet særlige standarder for deres lyd, ensemblets eneste ønske er at frembringe musikalske oplevelser af høj kvalitet for sit publikum. En af de faktorer, der gør det umuligt at skabe et standardiseret lydbillede, er udskiftningen af dirigenter, afhængigt af projekt og musik. Ved ikke at have tilknyttet en fast dirigent bevarer Ensemble Modern en åbenhed over for forskellige koncertkoncepter, og samtidig giver det dem en frihed til at sætte de fælles musikalske ideer i første række. Dog vender mange dirigenter gang på gang tilbage til ensemblet.

Ud over ensemblefunktionen lægger Ensemble Modern navn til yderligere to institutioner – Ensemble Modern Orchestra dannet i 1998, som er verdens første orkester, der har tilegnet sig fuldt ud til opførelse af musik fra det 20. og 21. århundrede. Orkestrets kerne består af de 18-21 musikere fra Ensemble Modern, og dertil kommer bl.a. gæstemusikere fra hele verden, unge instrumentalister og specialister inden for den ny musik. Derudover findes ’International Ensemble Modern Academy’, som blev indviet i 2003. Med en uddannelsesinstitution i forbindelse med Ensemble Modern sikres en ny generation af musikere uddannet til at opføre den ny musik på samme høje niveau, som det hidtil er sket i Ensemble Modern. Intentionen med akademiet er yderligere at lade unge musikere finde glæden ved den musikalske formidling og interesse i tværkunstneriske og internationale projekter.

Særlige projekter

Idet Ensemble Modern både har mulighed for at spille som kammerensemble, og som orkester i form af Ensemble Modern Orchestra, opnås en stor fleksibilitet. Tværfaglighed, stilvariation og genreoverlapning karakteriserer ensemblets projekter, og det har været med til at opbygge dets renommé som et ensemble, der ikke er bange for at kaste sig ud i nye udfordringer. I en stræben efter at give publikum en ekstraordinær liveoplevelse har ensemblet opført værker som fx Luigi Nonos Prometeo i 1987/88. Et værk som øjensynligt er den vigtigste realisering af Nonos ’bevidsthedsteater’, hvor musik og sang overstråler det skrevne ord. Endvidere har ensemblet samarbejdet med skuespillere og musikere fra jazz- og rockscenen. I 1992 spillede Ensemble Modern orkesterværket Yellow Shark af Frank Zappa, som selv spillede med. Frank Zappa døde i 1993. Zappas musik er skabt med inspiration fra både rock og blues samt fra den nyere klassiske musik af fx Webern, Stravinsky og Varèse. Af andre prominente samarbejdspartnere kan nævnes komponister som Karlheinz Stockhausen og Steve Reich. Endelig kommer samspil med genrer som stumfilm, ballet og musikteater.

Et helt andet projekt, der kendetegner Ensemble Modern er de store workshop-arrangementer – 'Happy New Ears', som afholdes i Theater am Trum i Frankfurt. Ved hver af disse bliver der komponeret en 'master-komposition', der skal repræsentere samtidens musik. Ved 'Happy New Ears' har publikum mulighed for at overvære prøver, diskutere musikken og få besvaret spørgsmål angående værket samt opleve hele 'master-kompositionen' opført.

Selvom Ensemble Modern altid har prioriteret liveoptræden, ønsker de også at give publikum en god oplevelse hjemme i stuen. Dette gør sig gældende både på cd’er og video/tv-optagelser. De har udgivet flere end 50 cd’er. Ved at bevare et højt kvalitetsniveau og pleje den indspillede musik, håber musikerne i ensemblet på at nå et større publikum.

Finansiering

Ensemble Modern tildeles støtte fra både det offentlige og private. Både byen Frankfurt, delstaten Hessen og staten støtter ensemblet. Derudover får ensemblet midler fra GEMA-foundation, som er en fond til støtte for udgivelse af musik og lyrik, og endelig gives der støtte fra de såkaldte ’venner’ af ensemblet, hvilket må tolkes som private sponsorer. Disse indtægter dækker dog kun en del af det årlige budget, og Ensemble Modern indtjener derfor selv ¾ af budgettet på koncerter, indspilninger osv. Den tyske stat har investeret i ensemblet som elite-ensemble inden for ny musik, hvilket betyder, at staten i 2004 bevilgede ensemblet en 5-årig garantisum, som ud over at støtte selve Ensemble Modern desuden var møntet på at sikre de to side-projekter, orkestret og akademiet.