Når du ser en stjerne dø

Danmarks Radio bød traditionen tro på sprød julemusik først i december. I koncertsalens hyggebelysning kunne publikum nyde juleknas, pigekor og små nisser på scenen. Efter et par timer i selskab med de henrivende små og større unger, afsluttede chefdirigenten fra scenekanten med at ønske fred på jorden. Man mærkede ægtheden i ønsket om fred og fordragelighed gennem en særlig betoning af ordene. DRs ansatte må have ganske specielle forudsætninger for at ønske fred, efter et år med udfordringer, der vil blive omtalt i historiebøgerne.

Vidtrækkende følger vil det få for dansk musikliv, når vigtige områder i DR lukker med udgangen af 2007. Når magasinprogrammer lukkes, er det blevet forklaret med et ønske om at skabe »ro, renlighed og regelmæssighed« (kulturchef Torben Smidt Hansen). Programmerne Bolero, Lyt til Nyt, Pladeforum og Operanyt var åbenbart ikke ‘renlige’ nok. Forklaringsmodellen lyder som en parodi på pottetræning for mindreårige. Bevægelsen i DR går følgelig fra fordybelse og indsigt mod klinisk serviceradio, hvor vi som lyttere kan sige: “Øv, mor, de borede slet ikke”.

DR-transmissioner fra koncerter rundt om i Danmark kan man rette frygte bliver neddroslet. På et debatmøde i Dansk Tonekunstnerforening 4. december indrømmede kulturminister Brian Mikkelsen, at han ikke er tilfreds med udviklingen i DR, men at DR-folkene kunne dokumentere, at der bliver sendt lige så meget kultur nu som før. Mon ikke det er på tide, at få en uvildig instans til at gennemtrævle DRs spillelister for derigennem at få belyst, hvad DR forstår ved kultur, for slet ikke at tale om kunst. Man behøver ikke være statistiker for at vide, at det er gået tilbage i forhold til udsendelse af dansk musik i P2, selvom DRs særlige udsendte påstår det modsatte. Tror de ansvarlige i DR, at vi lyttere ikke har noget mellem ørerne?

Så det hele er altså ad helvede til? Ikke helt. Der er små fugl føniks'er, som dukker frem af asken fra de brændende institutioner. Festivalen Sound Around er en af dem. I mere end et årti har kritikere og journalister peget på nødvendigheden af et internationalt udsyn, når det gælder danske festivaler. Kritikken er haglet ned over især Dansk Komponist Forening og deres gennem en årrække afholdte biennale. Festivalen Sound Around markerede en holdningsændring for ikke at sige et decideret brud med tidligere festivalers form og indhold. Nu er Komponistforeningen ikke alene om at skabe Sound Around, men rimeligt er det vel at kalde foreningen den vigtigste andelshaver i festen. Det må have kostet mange penge og store overtalelsesevner at få foreningens medlemmer med på den festivalmodel. Men hvor var det dog godt, at det lykkedes. Festivalen bør bakkes op af andre aktører og bevillingsgivere, så den kan vokse sig stor og stærk.

De svenske Sound Around-anpartshavere i Musik i Syd må komme mere på banen, hvis de mener noget med Øresundsregion og nutidig kunst. Og Københavns kommune må frem i bussen med seriøse midler. Kommunen har valgt at binde en pæn sum penge til en anden festival: Wundergrund. Den festival finder sted nogenlunde samtidig med Sound Around. Endskønt de to festivalers profiler er vidt forskellige, kommer de i bevillingsøjemed til at konkurrere. Wundergrund er initieret af SNYK, som er den ny musiks branche-organisation. SNYK er sat i verden med henblik på at servicere den musik, som er genstand for kærlig behandling i nærværende organ. Med Wundergrund kommer SNYK til at konkurrere med de aktører, som SNYK skal servicere. Det er et problem, som de ansvarlige i og omkring SNYK må få drøftet.

Når det er sagt, er Wundergrund en herlig ting. Provokerende i sin usnobbede og respektløse attitude, fræk med nye forbindelser og ikke før hørte konstellationer. Hvor temaprofilen i Sound Around 2007 var flaksende, var Wundergrund klar i mælet. Hvor Sound Around bragte det mest forkølede stillingsopslag i nyere tid vedrørende festivalleder, gik Wundergrunds aktører uforfærdede til opgaven med de folk, der kunne og ville og sagde ja tak til at yde frivillig arbejdskraft. Begge festivaler har meget at lære, men imponerende at begge evenementer fik så meget ud af begrænsede midler og få hænder til at løfte opgaven. Sound Around har potentiale til at blive dén store festival, der bliver sammenlignet med Ultima i Norge og de andre toneangivende festivaler i Europa. Kan Komponistforeningen arbejde videre i dette perspektiv er der yderligere en grund til at give foreningen al den moralske og konkrete opbakning, der måtte være brug for med henblik på at gennemføre en sådan plan.

Vi rapporterer fra en række festivaler i dette nummer og sætter dermed lys på festivalplatformen som et vigtigt formidlingsområde. I Norge kan de noget med ny musik. Aktørerne er frembrusende, og den ellers så fælles jantelov har svære kår nordpå. Ultima-festivalen er kommet på statsbudgettet – tillykke med det. DMT bringer en lille feature om norsk musik i dette nummer. Vi bringer Schönberg og Valen i samme rum, for de fik som følge af deres kompromisløshed et skæbnefællesskab. Fra norske Fartein Valen går vi over institutionelle nydannelser i Bergen til Ultima i Oslo.

Bruddene og nyskabelserne i dansk kulturliv sker ikke kun inden for rammerne af Danmarks Radio. På konservatorieromådet har der gennem flere år været diskussioner om vejen ad hvilken. Vi forsøger at pejle nogle tendenser gennem interview med Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums nye rektor samt et indspil fra en af aktørerne i konservatorieverdenen.

Kort før tryk modtog redaktionen meddelelsen om Karlheinz Stockhausens død. Vi ryder forsiden og giver plads til et julekort med komponistens streg og de ifølge ham 10 vigtigste ord i denne verden. Den 5. december forlod han det jordiske for at komponere videre i det kosmos, han levende live omtalte som et Paradis i evig harmoni.

Med dette nummer træder vagthavende bestyrer af og overlader styrepinden til Hjarne Fessel, som de opmærksomme læsere vil kende som forfatter til artikler i dette blad såvel som skarp kritiker i Jyllandsposten. Den afgående redaktørs julehilsen må blive et hjerteligt tak til læsere, forfattere, annoncører, redaktionskomité, bestyrelse, samarbejdspartnere og de mange andre, der har været med til at gøre DMT til et uregerligt, urenligt og uforudsigeligt tidsskrift.