Tonedigte og kammermusik

Af
| DMT Årgang 82 (2008) nr. 04 - side 153-153

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Sibelius

Complete recordings, Volume 1: Tonedigtene (5 cd’er) og Volume 2: Kammermusik 1 (6 cd’er). BIS. Bis-CD-1900/02 og Bis-CD-1903/05

Dansk musik er det ikke, der medvirker heller ingen danskere (med mindre der sidder en dansker i et af de medvirkende orkestre), men Sibelius’ betydning for dele af den danske musik bør ikke undervurderes. I anledning af 50-året for hans død realiserer Roland von Bahr fra BIS en livslang drøm om at indspille hver eneste eksisterende node fra Sibelius’ hånd. Hvis planen holder udkommer det trettende og sidste volume i marts 2010.

Hvad der i første omgang slår en, når man lukker op for æsken med de 5 cd’er med tonedigte, er, at hver cd ligger i en lille snoldet papirpose – Aksel Schiøtz lå dog i en papfolder – og det næste, der undrer, er, hvorledes værkerne er fordelt på de 5 cd’er. Der er tale om en meget komplet udgave dvs. at der for mange af værkernes vedkommende er tale om indspilninger af hhv. den oprindelige version og den reviderede version. Når man så har hørt Finlandia, kunne det jo være interessant at høre den tidligere udgave Finland vågner, der er ét sekund kortere, men så skal der skiftes cd, og sådan er det med samtlige dobbeltindspilninger – de er aldrig på samme cd.

Indspilningerne er på et højt niveau både musikalsk og teknisk, selvom de ældste indspilninger daterer sig til 1985. Igen er det for meget at sætte sig og høre det hele fra starten af, så det er blevet til lidt pluklytning, og den afslører to ting, som man egentlig godt vidste: At Sibelius’ stemme i musikken er så personlig og genkendelig, at han er genkendelig selv i et kort Danse-intermezzo med kastagnetter og spanske antydninger, og at han – som alle andre komponister – både har skidt og kanel på værklisten.

I Volume 2 med 6 cd’er med kammermusik – samlet spilletid 7 timer 17 minutter og 47 sekunder – er der fokus på den meget unge Sibelius dvs. fra 18- til 25-års-alderen. Der er tale om strygekvartetter, kvartetsatser, klavertrioer og –kvartetter samt to spøjse værker for hhv. klaver og harmonium og klavertrio og harmonium. Dem kommer vi sikkert snart til at høre ustandseligt med vores aktive akkordeonister og harmonikaspillere.

Meget af materialet på disse cd’er er stiløvelser, og alt er med – det korteste stykke varer 10 sek! Og en lille Scherzo-sats på 43 sekunder er færdiggjort af Kalevi Aho. Jeg fik hurtigt den association at denne lytning svarede til at gennemlæse samtlige Johannes V. Jensens fristile og genfortællinger fra hans gymnasietid ...

Naturligvis er der da overraskelser undervejs – fx er der øjeblikke i cd-sættets afsluttende c-mol-kvartetsats, hvor den 26-årige Janne kæmper for at sprænge de konventionelle rammer han har sat sig selv ind i.

I forhold til sættet med tonedigte er det påfaldende, så lidt af det, der er til stede i disse ungdomsværker uden opusnummer, man opfatter som Sibeliusk. Men så kan man jo blot zappe til de tre værker med opusnumre, B-Dur strygekvartetten, Voces intimae eller hans sidste kvartetværk Andante festivo fra 1922. Og pludselig er den der igen, Sibeliusstemmen, med tyngde og lethed, højt til himlen, dybt til bunden og spillet glimrende af Tempera-kvartetten – men festivo må være i den finske betydning af fest.

De medfølgende booklets er glimrende, to i hver box; en biografisk om Sibelius’ liv – med et par for mig hidtil ukendte fotos – og en om box-sættets værker. Tekst på engelsk, fransk, finsk, tysk og japansk.

Årgang 82/2008, nr. 04