Blokfløjtisme?

Af
| DMT Årgang 9 (1934) nr. 01 - side 20-20

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Vil du være medlem af foreningen Seismograf?
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

BLOKFLøJTISME?

Det er Svend Erik Tarp's indledende Bemærkninger i »Hvordan og Hvorledes«, ,der lokker mig ud af Hulen. »Sagen« er naturligvis ikke afgjort ved at sysle med Blokfløjteduetter, men er der nogen der har paastaaet det? I Løbet af de 4-5 Aar, Blokfløjterne har været fremme herhjemme tror jeg ikke, at de har været præsenteret for et Publikum mere end en halv Snes Gange, for et større Publikum kun paa Efteraarsudstillingerne.

Og lad os saa se, hvormange Komponister herhjemme der har skrevet noget for Blokfløjter -, der er, saavidt. mig bekendt, kun Carl Nielsen, Holmboe, Jersild og Zacharias, -- Høffding anvender Blokfløjterne i sin Skolekantate, og det er da ganske naturligt, og Bentzon bruger dem i sin Morgen- og Aftenmusik for en 'Sommerlejr -, ogsaa. et Værk, hvori Anvendelsen af Blokfløjter er helt naturlig, og endelig har Bentzon og jeg selv udsat folkelige Melodier. Alt i alt bliver det ikke nogen videre stor Produktion.

' Er det nu ikke, paa Baggrund af disse Kendsgerninger, mildest talt hysterisk at tale om en »Syge« der har hærget, »Landet«.

Ogsaa paa et andet Punkt er De galt informeret: De tror ikke paa, at Amatørerne - frit stillede - vil finde paa at spille disse Stykker og lade sig nøje med »Surrogater«. Forholdet er imidlertid det, at Kraxet om Blokfløjtemusik -tf nulevende Komponister udgaar fra Amatørerne selv -, da de ellers vilde være henviste til at dyrke Litteraturen fra den Tid, hvor Blokfløjten som X1usikinstrument var jævnbyrdigt med alle andre Musikinstrumenter, d. v. s. Tiden mellem (1. 16. og 17. Aarh. Og Forholdet er da ogsaa det, at »Surrogaterne« spilles ivrigere end baade Schein og Prætorius.

Hvad mener De egentlig med »rigtig« Musik og »Surrogat«? Hvis Holmboe skriver en Strygekvartet, saa er det altsaa. »rigtig« Musik, men hvis han skriver en Blokfløjteduet, saa er det »Surrogat« og »Lapperi«. Er der dog ingen Chance for, at en Mand, der kan skrive høreværdig Musik i større og mere differentierede Former, ogsaa kan skrive et høreværdi t Stykke for Blokfløjter? Er det Deres

alvorlige Mening, at det afgørende for Musikkens »Rigtighed« er hvilke Instrumenter den bliver spillet paa? Jeg indlader mig gerne paa en Diskussion om Værdien af de omtalte Blokfløjtestykker, men det kan ikke blive nogen principielt anden Diskussion end den der føres om hele den samtidige Produktion.

Hvis De selv kunde tænke Dem at skrive nogle brugbare 12-Takts-Perioder for halvanden Blokfløjte, vil disse blive modtaget med Taknemmelighed af Amatørerne, som derigennem kunde lære Deres Navn og Skrivemaade at kende. Og saa var der maaske en Mulighed for, at de samme Amatører vilde møde op til Koncerter, hvor der fremføres »rigtig« Musik af Dem, eller at de vilde lade Radioen staa aaben, naar De staar paa Programmet. Og hermed turde jeg vel have bragt Deres Forbavselse over Komponister, der »befatter sig med sligt Lapperi«, til en Ende.

Senere i Deres Artikel skriver De: Dersom de, der har nydt Konservatoriets Undervisning, er tilfredse med, hvad de har lært, kan udenforstaaende vel ogsaa. være det, - denne Bemærkning maa man vel i Deres Interesse karakterisere som en Tanketorsk, - ellers vilde Deres Betragtning jo afgive ganske spøgefulde Perspektiver. Lad os antage, at Eleverne i en Skole eller paa en Læreanstalt ikke bestiller noget og ikke lærer noget videre, og at de er »tilfredse« med deres Læreanstalt, - skal vi andre saa ogsaa, være det? Nej, en Læreanstalts Værdi maa selvfølgelig afhænge af i hvor høj Grad den kvalificerer Eleverne.

Otto Mortensen.