Det internationale selskab for ny musik - og musikfesten i Florens 1934

DET INTERNATIONALE SELSKAB FOR NY MUSIK

OG MUSIKFESTEN I FLORENS 1934

AF AKSEL AGERBY

DET internationale Selskab for ny Musik afholder i Dagene 2.-7. April inel. Musikfest i Florens. Der knytter sig for den danske Sektion den særlige Interesse til Musikfesten i Aar, at den internationale Jur_har udvalgt en dansk Komposition, Knudåge Riisager: Klaversonate, til Opførelse ved Musikfesten. Riisagers Klaversonate er komponeret i 1931 og er tilegnet den unge talentfulde Pianist Ole Willumsen, der fremførte den første Gang ved en egen Koncert i 1932. Sonaten er udkommet paa Wilhelm Hansens Musikforlag. Det unge Tonekunstnerselskabs Bestyrelse har vedtaget at anmode Knudåge Riisager om at repræsentere den danske Sektion i Florens under Musikfesten og har samtidig bedt Ole Willumsen om at spille Sonaten dernede. Bestyrelsen bestræber sig for at skaffe de fornødne Midler til Dækning af Rejseudgifter for Ole Willumsen, og som Bidrag til dette Formaal har Musikforlæggerne Svend og Asger Wilhelin Hansen beredvilligt stillet 200 Kr. til Disposition.

Det fuldstændige Program for Musikfesten i 1934 ser saaledes ud:

DET' INTERNATIONALE SELSKAB FOR NY MUSIK

Program for Musikfesten i Florens 1934.

(Ret til mindre Forandringer forbeholdes.)

Mandag den 2. April.

(Dag). Reception i Sala Luca Giordano, hos Præfekten. Taler o. s. v.

(Aften). Orkesterkoncert. Moderne italiensk Musik i Teatro Comunale. (Dirigenter: Casella, Gui, Previtali).

Tirsdag den 3. April.

(Eftermiddag). Første internationale Kammerkoncert. I den lille Sal af Teatro Comunale.

(Aften). Guitarspil af Segovia, arrangeret af Societa degli Amiel della Musica.

Onsdag den 4. April.

(Dag). Besøg paa Uffizi. The i Villa Franchetti (efter Invitation af Baronesse Franchetti).

(Aften). International Orkesterkoncert. Teatro Comunale.

Torsdag den 5. April.

(Dag). Besøg i Pitti. The i Boboli Haven efter Invitation af Undervisningsministeren.

(Aften). Kammerkoncert med italiensk Musik, arrangeret af den italienske

Sektion.

Fredag den 6. April.

Udflugt til Siena. Koncert med gammel Musik i Palazzo Chigi.

(Aften). Banket, efter Invitation af Præfekten.

Lørdag den 7. April.

(Eftermiddag). Sang af Sigrid Onegin, arrangeret af Amici della Musica.

(Aften). Anden internationale Kammerkoncert. Derefter Reception hos Kommunalbestyrelsen i Palazzo Vecchio.

MUSIKPROGRAMMER
International Orkesterkoncert.

I. Mouvement Symphonique No. 3 Arthur Honegger (Schweitz).

2. Concerto per Pianoforte (mano sinistra) ed orchestra. Maurice Ravel. (France).

3. Tre frammenti dell' opera »Wozzeck« per canto ed orellestra Alban Berg
(Austria).

4. Rapsodia per Violino ed orchestra Béla Bartók (Hungary).
5. Salmo per soprano ed orchestra Igor Markevitsj (Russia).
6. »Turkmenia« Suite per orchestra Boris Schlechter (U. S. S. R.)

Første internationale Kammerkoncert.

1. Suite per Tromba, Saxofone, Clarinetto basso e Pianoforte
............ Rudolf Holzmann (Germany).

2. Quattro Liriche per contralto et quartetto d'archi ..................
............ Slavko Osterc (Yugoslavia).
3. Sonata per Pianoforte Knudåge Riisager (Denmark).
4. Quartettino per archi Leopold Spinner (Austria).
5. Trio per Heckelphon, Viola e Pianoforte Paul Hindernith (Germany).
6. Qartetto per Flauto, Oboe, Clarinetto e Pianoforte Jean Francaix (France).
7. Sinfonietta per archi Lars Erik Larsson (Sweden).

Anden internationale Kammerkoncert.

1. Fantasia per Oboe, Violino, Viola e Violoncello ............
............ Benjamin Britten (Great Britain).
2. Trio per Pianoforte, Violino e Violoncello Henrik Neugeboren (Hungary).

3. Cantata per Mezzosopran, Flauto, Oboe d'amore, Liuto, Viola d'amore, Viola da gamba e Violoncello ...... Richard Sturzenegger (Switzerland).

4. Toccata quasi una fantasia per Pianoforte Alois Haha (Czechoslovakia).
5. Cinque Liriche per una voce e Pianoforte H. E. Apostel (Austria).
6. Quartetto per archi Henri Martelli (France).

Programmer, foreslaaet af den italienske Sektion og bifaldet af Sindacato Musicisti og af den internationale Jury.
Orkesterkoncert.
1. Sinfonia No. 2 Franco Alf ano.

2. Tre Liriche Siciliane .. . Guiseppe Mulé.

3. Partita .................................. Luigi Dallapiccola.

4. Sinfonia (prima esecuzione) G. Francesco, Malipiero.
5. Introduzione, Aria e Toccata Alfredo Casella.
Kammerkoncert.
1. Secondo, Quartetto per archi Mario Labroca.
2. Suite per 5 fiati, batteria e pianoforte Gorini.
3. Liriche ...................... Mario Castelnuovo-Tedesco.
4. Divertimento per 6 stromenti Riccardo Nielsen.
5. Secondo Quartetto per archi...... Ildebrando Pizzetti.

Referat af det 12. Delegeret møde af I.S.C.M. paa American Hotel, Amsterdam, Onsdag den 15. Juni 1933.

Følgende Repræsentanter var til Stede:

J. Lamote de Grignon Catalonia.
Ljubica Maric Yugoslavien.
Edwin Evans England.
Hermann Closson Belgien.
Hermann Springer Tyskland.
Desire Defauw Belgien.
Sten Broman Sverige.
Mario Labroca Italien.
Johan Bentzon Danmark.
Henry Pruniéres Frankrig.
Paul A. Pisk østrig.
Casella Italien og Ungarn.
Riizena Herlinger østrig.
Willem. Pijper Holland.
Frederick Jacobi Amerika.
Sem Dresden Holland.
Erich Steinhard Czechoslovakiet.
Paul D. Sanders Holland.
Alois Haba Czechoslovakiet.
Robert Gerhard Catalonia.

Formand: Edward 1 Dent.

Sekretærer: Frøken D. Wadhain og Hr. J. B. Trend.

Formanden udtrykte de Delegeredes Tak til den hollandske Sektion og Byen Anisterdam. for Velkomsten til Selskabet og den beundringsværdige Organisation af Festen.

Formanden bekendtgjorde, at efter at være skilt ud fra B. M. S. var det nye Musikcentrum i London blevet en uafhængig Organisation og vil vedblive at handle i Egenskab af Hovedkvarter for det internationale Selskab. Han bekendtgjorde, at de rumænske Komponisters Selskab havde kundgjort dets Beslutning om at ophøre at handle som rumænsk Sektion af I.S.C.M.

Selskaber for ny Musik i Peru og Columbia blev udnævnt til nationale Sektioner for disse Lande.

Præsidenten bekendtgjorde, at der var modtaget to Invitationer for 1934, fra Florens og Berlin. Han bad Signor Casella tale for den italienske Sektion, som var fremkommet med sin foreløbige Indbydelse ved det foregaaende Delegeretmøde i Wien.

Signor Casella sagde, at den italienske Sektion haabede at byde Selskabet velkommen i Florens i den første Uge af April 1934, hvor der vilde blive afholdt en Orkesterkoncert og flere Kammerkoncerter. Byen Florens vilde afholde en Reception, og de sædvanlige selskabelige Arrangementer vilde blive trufne.

Derefter fremkom Professor Springer med en officiel Indbydelse fra Byen Berlin (understøttet af Ministeriet for udenlandske Sager) til en Fest i Begyndelsen af Juni, hvor det filharmoniske Orkester vilde være til Selskabets, Raadighed.

Formanden spurgte, om Berliner-Indbydelsen kunde faas i 1935.

Professor Springer sagde, at han troede, at det sandsynligvis vilde være Tilfældet.

Signor Casella forklarede, at en Fest i Florens ikke vilde være mulig i 1935 grundet paa Organisationen af Maggio Musicale, som er hvert andet Aar.

Professor Haba foreslog, at man tog imod Invitationen til Florens i 1934, dette vedtoges.

Professor Springer spurgte, om Invitationen til Berlin i 1935 foreløbig kunde blive accepteret.

Hr. Defauw sagde, at han ventede næste Aar at kunne give en Indbydelse til Bryssel i 1935, og foreslog at begge Indbydelser blev diskuteret.

Professor Springer takkede Mødet for, at det vilde overveje en Fornyelse af Berliner-Invitationen for 1935.

Der blev ogsaa bragt Tak til den belgiske Sektion.

Hr. Lamote de Grignon læste en Invitation fra Regeringen i Catalonia og Kommunalbestyrelsen i Barcelona til at holde en Fest der i 1936; Præsidenten takkede den spanske Sektion (Catalan Sektionen) paa Mødets, Vegne og meddelte de Delegerede, at det var foreslaaet at afholde den treaarige Fest i det internationale Selskab for Musikvidenskab paa samme Tid og Sted, ligesom det havde været Tilfældet i Liége.

Hr. Pruniéres havde til Hensigt at indbyde Selskabet i 1937 paa den Tid, hvor den store Udstilling af moderne Kunst skulde finde Sted. Han tilføjede, at det Var foreslaaet at afholde en fransk Musikuge hvert Aar i Begyndelsen af Juli.

Signor Casella indprentede de Delegerede Betydningen af at vælge praktiserende Musikere, som stod udenfor alle Kliker og vilde arbejde med levende' Interesse.

Professor Haba fremkom med Argumenter til Gunst for en Jury bestaaende af Herrer Rosenberg, Gasella, Scherchen, Quinet og Vogel. Han meddelte Mødet, at Hr. Vogel nu var Borger i U.S.S.R.

Præsidenten mindede Mødet om, at Medlemmer af Juryen kunde kun blive valgt personligt, ikke i Grupper.

Hr. Casella bad Professor Springer meddele, om Valget af Scherchen og Vogel vilde foraarsage Vanskelighed for den tyske Sektion.

Prof. Springer svarede, at det kunde godt blive Resultatet.

Formanden sagde, at den tyske Sektion var en Del af deres eget Selskab; og derfor maatte alt undgaas, som kunde forøge de Vanskeligheder, under hvilke Sektionen nu arbejdede. Han spurgte, om Vogels Navn kunde foraarsage nogen Vanskelighed.

Prof. Springer svarede, at han ikke havde vidst før, at Vogel ikke længere var af'tysk Nationalitet. Han kunde derfor ikke give noget bestemt Svar.

Prof. Haba bemærkede, at det havde altid været Selskabets Princip at vælge Medlemmer til Juryen uden Hensyn til deres Nationalitet.

Fire Afstemninger var nødvendige, før et Flertal var naaet for 5 Navne. Den sidste Afstemning førte til følgende Liste:

Mme Boulanger, Mm. Casella, Krenek, Rosenherg, Vogel.

Listen af Suppleanter var: Quinet, Rieti, Dresden, Scherchen, Gerhard.

Hr. Pruniéres foreslog en Forandring i Maaden at opsætte Programmer paa. Han foreslog, at i Fremtiden skulde det Land, i hvilket Festen holdtes, ikke indsende Musik til den internationale Jury, men skulde have Lov at vælge et helt Program med Værker af dets egne Komponister.

Hr. Evans ansaa en saadan Ændring for umaadelig farlig. Han bemærkede, at hvis Musiken til en saadan Koncert ikke sendtes til Juryen, vilde den nationale Komité, der udvalgte Værkerne, ikke have noget Forsvar imod Pres, som sandsynligvis vilde blive lagt paa den af financielle eller andre Undersføttere af Festen.

Sig. Casella udtrykte sig til Gunst for denne Metode.

Fru Herlinger foreslog, at Ændringen kunde antages for eet Aar og igen diskuteres i Florens. Dette blev vedtaget.

Hr. Closson spurgte, om man kunde regne med, at den tyske Sektion vilde antage Musik af alle Skoler, uden Hensyn til Race-eller politiske Forskelle.

Prof. Springer sagde, at han havde altid selv været Optimist og haabede, at Sektionen vilde samarbejde med kunstnerisk Velvilje.

Formanden bad de Delegerede ikke at komme ind paa en Diskussion af politiske eller økonomiske Spørgsmaal. Det internationale Selskab havde kun med kunstneriske Spørgsmaal at gøre. Saa længe den tyske Sektion udgjorde en Del af Selskabet, var det de andre Sektioners Pligt at gøre alt, hvad de kunde for at hjælpe den og ikke bringe Vanskeligheder paa dens Vej. Han var sikker paa, at saa længe den tyske Sektion repræsenteredes af Prof. Springer, vilde Selskabet have fuld Tillid til den.

Han nægtede at tillade politiske Diskussioner og udtrykte det Synspunkt, at enhver Art officiel Protest var unyttig. Det økonomiske Problem var det samme for Musikforeninger i alle Lande, og han bad de Delegerede tilskynde deres respektive Sektioner til at yde enhver mulig Hjælp til de Musikere, som havde været nødt til at forlade Tyskland.

Prof. Springer sagde, at ingen officiel Handling havde været foretaget mod Sektionen i Tyskland. De jødiske Medlemmer deraf var ikke blevet udvist, ikke engang bedt om at trække sig tilbage; de havde trukket sig tilbage frivilligt, fordi de ønskede at befri Sektionen for enhver Fare for Vanskeligheder.

Fru Herlinger gjorde opmærksom paa, at Værker af visse østrigske Komponister ikke længere opførtes i Tyskland.

Signor Casella svarede, at nogle af dem vilde blive opført i Venedig.

Prof. Haba sagde, at den czechoslovakiske Sektion vilde opføre alle saadanne Værker efter deres Fortjeneste.

Prof. Springer foreslog Genvalg af Professor Dent som Præsident, hvilket blev eenstemmigt. vedtaget.

Formanden takkede de Delegereda og foreslog Mødet -at rette en Tak til Sekretærerne.