Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK

VED JÜRGEN BALZER

Regal:
Cl.: Columbia (Skandinavisk Grammofon A/S)
Hi NIV.: His Masters Voice
Pol.: Polydor og Polyphon (Nordisk Polyphon A/S)
Br.: Brunswick

fi J. S. Bach: Fantasi i c-moll. Passepied af'engelsk suite i'e-moll. (HMV. DA 1129. 4,50 kr.).

Wanda Lando Nvska er en dygtig cernbalistinde, der registrerer med megen smag og forståelse. Fraset at* instrumentet ikke er helt fint i klangen og lidt tempomæssigt, koketteri i begyndelsen af passepieden, er (let en helt god optagelse.

fi J. S. Bach: Koncert for to violiner og str Ugere i d-inoll. (HMV DB 171819 å 6,5 0 kr.).

Trods visse stilistiske mangler, dog en ]iøreværdig optagelse. Blandt manglerne er hovedsynden udeladelsen af continuo- cembaloet. Solostemmerne, der udføres af Yeliudi Menuhin og Georges Enesco, står smukt, men naturligvis temmeligt »moderne« i violinklangen. Blandt for- delene- er rigtige tempi og rigtig dyna- mik. Rumklangen er dæmpet ned, hvor- ved opnås en klanglig nærhed, der for- m

-ker det kammer 'usikalske indtryk. 11 Mozart: Af »Tryllefløjten« og af »Bortførelsen fra Seraillet«. (Pol. 35005. kr. 6,50.)

Det er en ganske henrivende ensemble-plade, indeholdende kvintetten af »'I""ryllefløjten«s første akt, vexelsangen mellem »de tre damer« og Tarnino- Papageno. På den anden side tredje akts finale af »Bortførelsen« (indtil korindsatsen). Mandsstemmerne kommer lidt til kort overfor de pragtfulde kvindestemmer, men helhedsindtrykket er sa. helt. mozartsk takket være Leo Blechs direktion.

11 Beethoven: Egniont-ouverture. (Pol. 67055, 6,50 kr.)

En ny Fur ' t,~%,ångler-1)lade af meget fin kvalitet, såvel musikalsk som.teknisk. Når man kender Furtwånglers noget hysterisk-dybsindige Beethoven~gengivelse, virker denne optagelse behageligt zfdæmpet. Den er meget levende og klar i tonen og af god rumvidde.

11 Tjaikofski: Capriccio italien. (Pol. 27221-22 å 5,00 kr.)

I (len senere tid er Alois Melicliars navn trådt -mere og mere -i forgrunden indenfor tysk musik. Denne unge komponist, musikhistoriker og dirigent, skylder vi de prægtige optagelser af Bachs 2. og 4. brandenburgske koncert, et smukt arrangement af »Hoffmanns eventyr« óg han er »Valsekrigens« musikalske arrangør. Også (le foreliggende plader bærer præget. af hans musikalitet, hans evne til at løfte den lette musik op i det musikalsk værdifuldes plan. Berliner filharmonikerne er hans villige instrument. 3. pladeside optages af polonaisen af »Eugen Onegin«.

/1 Hugo l Volf: Italiensk serenade. (Hi NIV. DA 1304. 4,50 kr.)

En overordentlig.smuk udforelse ved Budapesterne og en fænomenal fin teknik i optagelsen.

fi Debussy: »La jner«. (HMV. DB 4874 -76 å 6,50 kr.)

Af disse tre plader har kun de to sidste foreligget-til anmeldelse. Optagelsen er foretaget med Orchestre de la societé des concerts under ledelse af Piero Coppola. Der er en meget smuk blæserklang, især træblæserne, medens strygerne er noget hårde og af og til upræcise i intonationen.

11 Paul Graener: To sange. (Pol. 6271.3. 4,50 kr.)

Disse sange (»Der K~3nig og »NN'iiitei-«) viser Graener som den tyl)iske romantiker-epignon. Optagelsen får sin værdi gennem Heinrich Sehlusnus' pragtfulde gengivelse.

/1 JAZZ. »Serenade for a wealllig zvidoiv« (Cl.), med undertitlen »The new musie of Reginald Foresythe«, er et forsøg. på en fornyelse af jazzstilen. Ikke rytmisk, men klangligt, idet den almindelige firklangsteknik er afløst af en »fransk«-præget harmonik, og arrangementet benytter sig ikke af brass, men af 'saxofoner, klarinetter 'og en fagot. Grundrytmen ligger kun i trommen. Klaveret er ikke længere slaginstrument,

nien bruges kun solie§tisk. Der er kommet noget smukt ud af det.

Parlophone har bragt et par udmærkede hot-plader i sin »1934 superrhytm style seric«. Her spiller to mindre omtalte orkestre, Horace Hendersons og »The chocolate dandies«, begge i udpræget ensemblestil uden noget artisteri i instrumentationen. Der foreligger to plader: »Ain't cha glad« (en god melodi af Harold Arlen) - »Krasy Kapers«, og »Once upoii a time« - »Rhlltni crasy«.

.Man skal lægge m,ærke til Hendersons fine trombone og solosaxofon og til »chocolate-dandies«' pianist, som har cii ejendommelig, gnistrende hård pianostil. Trompetisten i sidstnævnte ensemble er igen en aspir,-int til Armstrongs trone, ligesom Cab Calloways trompetist i den fænomenale »Basin streel blizes« (Br.). Duke Ellington har komponeret endnu en smuk rnelodi, »Aivfiil sad« (Br.), i et meget enkelt arrangenient med trompetsoli.