En værdifuld musiksamling. Københavns Kommunebibliotekers nye musikkatalog

EN VÆRDIFULD MUSIKSAMLING

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLI0'FEKERS NYE MUSIKKA'TALOG

AF JENS PETER LARSEN

DET er vist næppe almindelig kendt, at Københavns Kommunebiblioteker ejer en fortræffelig Samling af Musikalier og Musiklitteratur. Gennem den halve Snes Aar, der er gaaet siden første Udgave af Musikkatalogen udsendtes, er Samlingen vokset saa stærkt, at Katalogen til sidst slet 'ikke gav nogen Forestilling om Samlingens Størrelse og Værdi. For ca. 11/2 Aar udkom imidlertid en ny Udgave af Musikkatalogen, der klart viser den sidste halve Snes Aars Udvikling og Vækst. Hensigten med disse Linier er ikke at give en Kritik af denne Katalog - hvad jeg som Medvirkende ved dens Udarbejdelse vanskeligt kan indlade mig paa - men at henlede opmærksomheden paa Samlingen, der sikkert kan være til stor Nytte for adskillige af Bladets Læsere, enten det drejer sig om Musikere eller Musikpædagoger, Sangere eller Instrumentalister, Lærere eller Elever.

Naar den nye Udgave er saa forskellig fra sin Forgænger, skyldes det navnlig tre Ting: den meget store Udvidelse af Samlingen, Medtagelsen af Musiklitteraturen (den gamle Musikkatalog omfattede kun Musikalier) og endelig den foretagne Revision af Ordningssysteniet og hermed sammenhørende Omgruppering af Materialet.

Denne Omordning skal her ikke drøftes nærniere, da dens Problemer maa siges at være af mere speciel Interesse. Af praktiske, Grunde inaatte det i Bibliotekets øvrige Kataloger anvendte System, det fra visse Sider ret stærkt angrebne Decimal-System, fremdeles lægges til Grund for Ordningen, ligesom det maatte tilstræbes ikke at foretage for radikale Ændringer af Gruppe-Inddelingen. Indenfor de givne Rammer er der imidlertid tilstræbt større Konsekvens og Overskuelighed, og det tør vistnok siges, at der her er skabt Lettelser baade for Ekspeditionen og for Laanerne. Om Ordningen af Musikalierne blot nogle faa. Bemærkninger. Hovedordningsprincippet er naturligvis Besætningen, selvom der lejlighedsvis optræder andre Synspunkter for Inddelingen. Saaledes er indenfor de større Grupper Instrumentalmusik Arrangementer holdt ude fra Originalkonipositioner (Koncerter med Klaverbearbejdelser af Orkesterpartiet regnes ikke for »Arrangement«, nien for »Udtog«; de paagældende Udgaver er derfor anbragt under Originalkompositioner for vedkommende Instrument), yderligere er den meget store Gruppe Klavermusik delt kronologisk saaledes, at de Komponister, hvis Virksomhed hovedsagelig falder før 1830, er samlet i Klaver 1, de senere i Klaver Il. Udenfor Synspunktet »Besætning« (der jo egentlig kun har sin Berettigelse over for den nyere Tids Kunstmusik) falder Grupperne Folkemusik, Kirke- og Skolesang og dramatisk Musik. Der kan maaske være Grund til at nævne, at Begrebet »Liturgisk Musik« er forstaaet strengt saaledes, at kun det, som næppe vilde blive opført uden i Forbindelse med Gudstjeneste, er anbragt i denne Gruppe (78,68), hvorimod Palestrinas Messer, Motetter o. I. findes i 78,642 (ældre Korsang), Bachs eller Haydns Messer derimod i 78,65 (Korværker f. bl. Kor), idet disse Værker hos os udelukkende eller overvejende kommer i Betragtning som Koncertmusik. Det kunde synes ønskeligt at holde Messerne samlet (som i den tidligere Katalog), men er dog vistnok bedre at anbringe Palestrinas Messer sammen med den øvrige a capella- Litteratur, Bachs h-moll-Messe derimod blandt Korværker, idet disse groft defineres som cykliske Værker for Kor med Instrumentalledsagelse. Helt at borteliminere alle Placeringsvanskeligheder formaar intet System, men selvfølgelig maa det være en af de vigtigste, om ikke den vigtigste Opgave at begrænse Tvivlstilfældene saa meget som muligt, helst dog uden at gøre Systemet for abstrakt teoretisk - især naar dét drejer sig om en Katalog af denne Art -, og i det store og hele tør denne Opgave vist siges at være løst nogenlunde tilfredsstillende.

Det betyder en stor Lettelse for Laanerne, at Musiklitteraturen er medtaget, da man maatte søge den rundt i diverse danske og udenlandske Fag- og Tillægskataloger. Ja, det er egentlig først nu muligt at faa et samlet Overblik over denne Del af Samlingen. Foruden praktisk talt al gangbar dansk Musiklitteratur findes en ikke ringe 'Mængde fremmed Litteratur, særlig naturligvis tyske Værker. Af almindelige Musikhistorier findes saaledes foruden mindre Arbejder bl. a. Adler, Bekker (»Formwandlungen«), Combarieu, Dommer, Hadow, Jeanson og Rabe, Moser (»Epochen«), Naumann, Nef, Norlind og Riemann. Af musikhistoriske Specialarbejder kan eksempelvis nævnes Adlers »Methode«, Kurths to digre Værker om Bach-Kontrapunkt. og rom. Harmonik, Stumpfs »Anfänge der Musik«, Bäumkers og Zahns store Standardværker om henholdsvis katolsk og evangelisk Kirkesang, Ritters »Zur Gesch. d. Orgelspiels«, Friedländers »Das deutsche Lied im 18. Jahrh.« og en Række af de kendte »Kleine Handbücher der Musikgesch. nach Gattungen« som P. Wagners »Gesch. d. Messe«, Scherings »Gesch. d. Instrunientalkonzerts« og »Gesch. cl. Oratoriums« osv. Endelig findes der naturligvis en Mængde Biografier over Bach(1) (Forkel, Spitta, Schweitzer), Beethoven (Frimmel, Schiedermaier, Thayer), Buxtehude (Pirro), Haydn (Pohl; kan sikkert forventes suppleret med en eller to af de i Anledning af Jubilæet, udkomme af Geiringer og Tenschert m. fl.), Hofhaimer (Moser), Händel (Leichtentritt, (Chrysander mangler!), Mozart (Abert, Schurig, Wyzewa & Saint-Foix), Wagner (Adler, Glasenapp, Kapp, Koch-), o. m. fl. De fleste af disse Værker findes naturligvis ogsaa paa det kgl. Bibliotek, men da mange af dem hører til de niest udlaante, er det en stor Fordel at de er saa lettilgængelige. andetsteds. Forøvrigt er der i Kommunebibliotekets Samling ogsaa adskillige Værker af mere populært eller pædagogisk Tilsnit, som ikke findes i det kgl. Bibliotek; det gælder dog endnu mere Musikalierne med den store Mængde »praktiske Udgaver« modsat de videnskabelige »Denkmäler«- og »Gesamt«-Udgaver.

Det vigtigste Fremskridt, som den nye Katalog giver Udtryk for er utvivlsomt netop den glædelige kvalitative og kvantitative Forøgelse af Samlingen. Mens den gamle Katalog viste en ret broget, aabenbart, ved Gaver og mere tilfældige Erhvervelser opstaaet Samling, er det klart at se, at der nu ved systematiske Anskaffelser er tilvejebragt en udmærket, velafrundet Samling, som vel lader sig supplere paa forskellige Punkter, men som danner en fortreeffelig Grundvold for videre Udbygning. Vi skal prøve at belyse Udviklingen ved et Par Sammenligninger.

Der er først, og fremmest Grund til at nævne Kammermusikken, der i den gamle Katalog talte ca. 30 Numre, rnen i den nye er oppe paa næsten 175 Numre, altsaa en Forøgelse til omtrent det seks-dobbelte! Gruppen omfatter baade, eeldre og nyere Musik og (i Modsætning til før) baade Blæser- og Strygermusik, dels i Partitur (Eulenburg), dels i Stemmer. Klavermusikken er p. Gr. af Omgrupperingen vanskeligere at sammenligne direkte, men det kan anføres, at der er lagt Vægt paa at medtage de bedste og paalideligste Udgaver som Bischoffs Bach- og Mozart-Udgaver, Schenkers Beethoven-Udgave osv. Et ganske morsomt Eksempel, ikke blot paa denne Samlings Udvikling, men paa den i de forløbne ca. 10 Aar skete Ændring i Musikudøvelse og -udgivelse, giver Ph. Em. Bach, som i 1921-Kat. kun var repræsenteret ved den berygtede Bülow-Udgave, nu derimod møder med 6 gedigne Udgaver (Schenker, El. Caland, Vriesländer, Steglich) - Ogsaa den firehændige Klavermusik er fyldigt repræsenteret, baade ved Originalkompositioner og de uundværlige »Udtog« af Ouverturer, Symfonier o. l.; af Schubert findes f. Eks. 8 Numre mod- før slet ingen.

En særlig bekvem direkte Sammenligning byder den store Gruppe 78, 61: Sange for een Stemme med Klaver eller Orgel. Den indledende Afdeling (Samlinger) byder til Afveksling en Indskrænkning i Antallet af medtagne Værker, der er gaaet, ned fra 22 til 16. Det betyder selvfølgelig ikke, at de paagældende Værker er smidt væk eller brændt, kun at man af økonomiske og praktiske Grunde har maattet se bort fra at trykke en fuldstændig Katalog - en saadan findes naturligvi.s i selve Hovedbiblioteket og er tilgængelig for alle Laanere - og nøjes med et større Udvalg. Den foretagne Indskrænkning belyser imidlertid meget godt de Synspunkter, der har gjort sig gældende ved Katalogens Udarbejdelse. Der er udgaaet 14 Numre: »Barbi-Alburn, Scholander-Album, N. & J. Simonsen-Album, Humoristiske Sange af Rantzau osv.; til Gengæld er Afsnittet forøget. med 8 Numre: Barnekows »Ält. geistl. Lieder«, to af Dörffels Arie- Samlinger (til de tre overførte), »Otte nye danske Sange« (Agersnap m. fl.), Parisottis »Ärie antiche« (1- 3) m.m. Og Hovedafsnittet, Sange af enkelte Komponister, viser et lignende Billede. Fra den gamle Katalog er overført. 88 Numre, 74 er kommet til, mens '47 er gaaet ud. Det supplerende Sfof rummer baade gammelt og nyt, baade J. S., J. Chr. og Ph. Em. Bach, Bellmann, Händel, Marcello, Mozart, Reichardt, Schulz, Zelter og Agerby, Johs. Andensen, Bangert, Höffding, Mussorgski, Carl Nielsen, Riis-Magnussen, Ring, Schierbeck, Schönberg og Fl. Weis. At samtidig en Del Sange af Soph. Andersen, Bechgaard, Koschat, Per Lasson, Mysberg, Peterson-Berger (6 Nr.!), Rosenfeld, Sinding og Sjögren (8 Nr.!) -er gledet ud i Mørket vil forhaabentlig ikke vække alt for stor Ophidselse.

Det ses heraf, at der samtidig med Optagelsen af nyt Stof i nogen Grad har fundet en, i første Linie af økonomiske Hensyn betinget, Udrensning Sted. Helt at udrydde det, som fra et strengere Synspunkt maa anses for mindre heldigt, kan selvfølgelig aldrig være en saadan Katalogs (eller Samlings!) Hensigt, og der findes naturligvis baade i denne og andre Grupper en Del Værker, som vil være dette Blads Læsere uvedkommende (»Heimdal«, Torsten Petre, Tosti, L. Fall osv.). Men der skulde forhaabentlig allerede i den mere moderate Udrensning, der har fundet Sted, ligge en Mulighed for at understøtte Udviklingen af musikalsk Kultur og Smag hos de Laanere, der er naaet til selvstændigt at vælge efter Katalogen.

Der er her kun anført nogle af de mere fremtrædende, stærkt benyttede Grupper. Det vilde imidlertid være urigtigt at glemme at nævne, at der paa flere andre Omraader findes udmærkede fyldige Sammenstillinger. Det gælder saaledes Orgelmusik, Gruppen Folkesange (i videre Forstand), den store Mængde af Korværker og Korsange og endelig den meget righoldige Samling Operamusik (overvejende naturligvis Klaver-Udtog). Ligeledes bør det bemærkes, at Biblioteket bestræber sig for at følge ined i den snart uoverskuelige »Jugend-Musik«-Udgivelse (Kallmeyer, Bärenreiter, Nagel osv.), hvad der allerede har præget flere af denne Katalogs Grupper. -

Det allermeste af, hvad der findes i Katalogen (alt det, der er mærket med en Stjerne foran Signaturen) er samlet i Hovedbibloteket, Nikolaj Kirkebygning, og bekvemmest tilgængeligt der, selv om det naturligvis ogsaa kan rekvireres gennem Kresbibliotekerne. Desværre. er der den Hage ved det, at Hjemlaan kun finder Sted (til Gengæld helt gratis) til Københavns Kommunes Beboere; Frederiksberg og Gentofte har jo deres egne Kommunebiblioteker. Læsesalen derimod kan benyttes af enhver. Selv om Samlingen derfor væsentlig kun har Interesse for Københavnere, er det jo muligt, at Katalogen i sig selv, som en bekvem lille Musikbibliografi af overkommelig Størrelse og Pris kunde have Interesse for en og anden Provinsboer. Det skal derfor til Slut anføres, at den er paa VIII+ 158 Sider, hvoraf 116 S. Musikalier og 36 S. Musiklitteratur, faas i Københavns Kommunebiblioteker, Nikolaj Plads, Kbh. K., og koster 1 Krone.

Fodnoter: (1) Kun et Par af de vigtigste er nævnt ved liver; Katalogen tæller f. Eks. 19 Numre Beethoven, 8 Numre Mozart og 27 Numre Wagner.