Blokfløjterne - for sidste gang

BLOKFLØJTERNE - FOR SIDSTE GANG

Til Trods for, at jeg i Februar-Nummeret oplyste, at der ikke foreligger nogen synderlig stor Produktion af Blokfløjte-Musik, forsøger Tarp stadigvæk at give det Udseende af, at Brugsmusik-Produktionen har spaltet Komponisterne i to Lejre: En, der kæmper paa Radio-Barrikaden, og En, der skriver Brugsmusik. Enhver, der er lidt nærmere inde i Forholdene, kan se, hvor uberettiget et saadant Synspunkt er. Den Smule moderne Brugsmusik, der har set Dagens Lys herhjemme, kan ikke have afholdt nogen Komponist fra at forholde sig aktiv overfor Radioen. Hertil kommer, at der endda er opført Brugsmusik i Radio'en. Ingen kan have noget imod, at Komponisterne og Radioen finder hinanden, - tværtimod, men hvad kan det nytte, hvis det ikke betyder, at Komponisterne og Lytterne finder hinanden. Hvis Opførelsen af moderne danske Værker i Radioen skal have nogen Betydning i det lange Løb, saa maa, der i hvert Fald i nogen grad foreligge et Krav og en Interesse fra Lytternes Side. Her træder saa det musikpædagogiske Arbejde til, - bl. a. med Blokfløjterne, og det er- unægteligt mærkværdigt, at en moderne ung Musiker vil besvære sig over det.

Tarp opererer ogsaa. med en anden 'Modsætning: Paa den ene Side en halv Million Radiolyttere, paa den anden Side »den formodentlig ret snævre Kreds -af blokfløjtespillende Amatører«. Som flere Gange bemærket er- der ikke fra Komponisternes Side vist de sidste nogen overdreven Opmærksomhed, men hvad der her er vigtigt er, at ogsaa Blokfløjtespillere hører Radio, og at de lytter til moderne Musik med betydelig større Interesse end Amatører i Almindelighed gør det.

Saa er der de dynamiske Virkemidler, som Blokfløjten ganske rigtig er afskaaret fra at betjene sig af. Om denne Ejendommelighed ved Instrumentet er Meningerne delte: Nogen finder, at det er en Mangel, andre, at det er en Fordel. Et maa i hvert Fald staa fast: Blokfløjten er ikke et Legetøjsinstrument, som er opfundet for at glæde barnlige Sjæle. Helt fra Instrumentalmusikkens- første Tid og til omk. 1750 var Blokfløjten et almindeligt anerkendt og benyttet Musikinstrument. Derfor giver den os et ganske godt Begreb om det Klangideal, som har foresvævet hine Tiders 'Musikere. Det Klang-Ideal, som vi nu, om jeg saa maa sige lider under, det »Brahms'ske: hvor Fordringerne er Kæmpeinstrumenter, »stor Tone« og godt med Dynamik, er jo heller ikke fastslaaet som evigt og uforanderligt. Bl. a. ved Berliner-Konservatoriet har der været eksperimenteret med Orkestre, sammensat af Instrumenter af Blokfløjtens Karakter. Selvfølgelig -vil man ikke vende tilbage til at benytte Middelalderens Instrumenter, men jeg tror alligevel, at vi i øjeblikket er inde i en Udvikling, som paa visse Punkter gaar i den retning. Kammerpianoernes Succes beror vel nok i øjeblikket paa de moderne, Boligforhold (smaa Lejligheder) -, men med den Storproduktion, der er paabegyndt paa dette Omraade, kan man godt vente, at Kammerpianoet vil være med til at ændre Klangidealet.

Med Hensyn til den herskende Blokfløjte-»mode«, maa det retfærdigvis anføres, at der i nogle Aar har været Vanskeligheder ved at faa Instrumenter herhjem. Dels paa Grund af dels fordi mange Instrumentmagere paa Grund af den store Efterspørgsel ikke mere har tilstrækkeligt lagret Træ til at lave Fløjter af. Og kommer der saa endelig Instrumenter hertil, bevirker voreslave Krone, at de er forholdsvis dyre.

Til Trods herfor, viste det sig ved Blokfløjtekorets Debut d. 4/4 at Interessen for Blokfløjterne paa ingen Maade er svækket.

Den Arrogance og Overlegenhed, som Tarp forlener sine Skriverier med, har ikke formaaet at skjule den minimale Indsigt han har i Spørgsmaalet. Naar han derfor med hellig Rørelse i Stemmen finder, at det vilde være langt bedre om »Artisterne« og Amatørpædagogerne (?!) kunde enes om en fornuftig Arbejdsdeling (foreligger der en saadan, og i bekræftende Fald: er den ufornuftig?) sa maa det vel være tilladt at haabe paa, at Tarp for Fremtiden vil lade Emner ligge, som han ingen Forudsætning har for at behandle.

At de Stykker af mig som Tarp omtaler, blev spillet skiftev,is af Strygere og Blokfløjter, har ingen Relation til det dynamiske Problem. Det skete blot for at vise, at Stykkerne i den omtalte Samling ikke var bundet til nogen bestemt Besætning.

Angaaende »Tanketorsken« er min Bemærkning om Konservatoriet klar nok. At begynde at tale om at »bebrejde« o. s. v. er jo kun et taaget Forsøg paa at forvrøvle den.

Otto Mortensen.

P.S:. Efter Opførelsen af Bach-Arien med obl. Blokfløjte fra Kantate Nr. 182 har jeg modtaget en Række Forespørgsler om, i hvilke Kantater Bach forlanger Blokfløjter i Orkestret. Her er Numrene, som jeg gerne vil bringe i denne Sammenhæng, da det maaske har Interesse for en større Kreds:

13 - 18 - 25 - 39 - 46 - 65 - 71 - 81 - 106 - 119 - 122 - 127 - 142 - 152 - 161 - 175 - 180 - 182 - 189 -, samt i »Was mir behagt das ist die muntre Jagd«.