Opmuntrende kendsgærninger
OPMUNTRENDE KENDSGÆRNINGER
* Operaselskabet af 1932 har, sicten komponisten Peder Gram trådte til som rednings- og formand, strammet sig'op til at lægge sig helt over på den lade side. Selskabets bestyrelse har i den forløbne sæson udfoldet en fantasituld virksomhed, som dog på grund af de
uoverstigeligste vanskeligheder ikke vil blive omsat i handling.
* Teaterkommissionen har nu afslultet sin virksomhed og udgivet en betænkning, som i det væsentlige indeholder en historisk oversigt over det kgl. -teaters lidelseshistorie og munder ua i cii .anvisning pa, hvordan der vil kunne penge til teatrets fortsatte drift. Den kunstneriske side af sagen, som naturligvis også er mindre væsentlig, har man selvfølgelig ganske ladet ligge, men har man først pengene, kan ,.lan jo også altid tage bestemmelse om, på hvilken måde de nemmest og hurtigst kan destilleres bort. Enhver ældre elsizer .af operaen må inderligt håbe, at den kurs, der følges for tiden, fortsat må blive fulgt, således at Johannes Fønss stadig kan få lejlighed til at lufte sine antikverede påstande om, hvad man for en menneskealder siden kunde få et godtroende tysk provinspublikum til at hoppe på.
* Folketingsmændene Vanggaard og -Oscar Andersen har for ikke længe siden været i ilden med en højst påkrævet indblanding i kunstneriske forhold. Det er en glim*rende idé at lade kunstinstitutionerne dirigere fra rigsdagens side. Til gengæld kunde man passende give konservatoriets direktion beføjelse til ,at udtale sig om udnævnelserne i folke~ kirken eller nødvendigheden af statstilskud til opretholdelsen af svineavlen. For ikke at tale om den virkelige objektivitet, man vilde opnå, dersom det blev overdraget komponistforeningens bestyrelse i samråd med de forenede kødfoderfabriker fremtidig at afgive responsum om anvendelsen af ikke genvalgte rigsdagsmænd.
* Grammofonselskaberne har eri-ziæret radioen krig og allerede fået medhold ved byretten. Efter at have vundet denne sejr, som er besvaret fra radioens side med udelukkelsen af alle afi,,iftspligtige plader, har direktøren for et af de største internationale firmaer til
pressen udtalt, at det aldrig har været grammofonselskabernes hensigt at stille sig afvisende overfor radioen eller at sti Ile nogen som helst fordring til denne om afgifter eller reklamering eller hvad der ellers har været hævdet. fra selskaberne som deres uomtvistelige ret. I det hele taget er der slet ingen fæle røvere i denne skov, og gud fri os fra at få vores ret engang til. Men det sidste mumlede direktøren kun mellem tænderne.
Det kongelige teater er nu gennem teaterkommissionens arbejde blevet kårakteriseret som et kulturgode, vi ikke må miste. 'Mon kultur ikke derefter kan defineres som »kostbare institutioner, der principielt søger at undgå enhver kontakt med det virkeligt levende åndsliv i samtiden, specielt den kommende iwnerations livsindstillin,«?
"" Komponisten Hakon Børresen har efterhånden aldrig nogensinde i sit liv sagt noget som helst om, endsige i retning af, at udenlandske kunstnere ikke måtte komme ind i landet. Tværtimod har han gjort sig til talsmand for en udstrakt import af fremmede kunstnere og har i denne henseende stillet sig meget skarpt overfor justitsministeriet og nationalbankens valutakontor, amt andre myndigheder og autoriteter, for ikke at tale om såvel brødrefolkene som kongens hele hus. Siger han selv. Nu. * Det kgl. teaters fjende nr. 1, fhv. kapelmester Georg Høeberg, skal til næste sæson dirigere store koncerter i Paris, Warschawa, London, Berlin o,,, Ledøje. Forhandlingerne med Ledøje er afsluttede, medens de -øvrige byer endnu svæver.
Pebberfuglen.