To spørgsmaal

Af
| DMT Årgang 9 (1934) nr. 05 - side 107-107

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

TO SPøRGSMAAL

Kunde man ikke gennem D*MT faa. opgivet en Liste over forsvarlig Undervisningsmusik til Klaverelever i deres 3-4 første Undervisningsaar.

Der er flere Hovedtyper af Elever: den bundmusikalske, som er glad for alt, blot der er Musik deri; den grovere musikalske, som kan tage paa et Klaver, inen ogsaa gerne vil have noget at tage i, som ikke har Sans for den tostemmige Sats, men gouterer det mere spraglede og fyldte; endelig en musikalsk set ringere udrustet Type, som man gerne vil skal holde sin 2NIusikinteresse fast og eventuelt bibringe nogen Kultur; denne Type holder egentlig kun af det rytmisk skarpe: Danse- og Nifarchrytmer og, er vanskelig at finde noget forsvarligt til.

Har ikke andre end jeg vanskeligt ved i al Almindelighed at finde noget til Drenge, jeg havde nær sagt, ligegyldigt om de er musikalske eller ej. Det »ædleste,.« af det, der kan fange den almindelige 12 Aars Drengs Interesse er vist Fr8hlicher Landmann og Beetl-lovens Es Dur Eccossalse.

Er der noget, der er præget af den for mange saa uimodstaaelige Jazz, -,,oni nogle af dette Blads pædagogiske Raadgivere vil anbefale til Undervisningsbrug?

Hver af disse Typer trænger til sit særlige ',~lusikudvalg.

End---lig fra et andet Omraade: Vi savner her i Landet lette og muntre Smaasange til at synge i lystigt Selskab. Jeg kan hurtigt nævne, hvad vi har af acceptabelt af den Slags, jeg tænker paa: »Ole sad paa en Knold og sang«, »En Sømand han maa lide«, »Mads Doss« (vanskeliggøres af den jyske Tekst) og' »Ræven laa«. »Roselil« er lige ved at være for ædel. De sidste Tiaars folkelige Sange er gode, men for gode til den sidste, trætte, Ende af en Skovtur. Ved mange Lejligheder har jeg været med til at savne en 5-10 Stykker af Typen: »En Sømand«, og man er tyet til svenske eller engelske med sentimentale, ordinære Melodier.

Hvis nogen kunde give os 20 saadanne muntre Sange, nogle oversatte eventuelt,

deraf en Del til at gaa efter, »marchere« som man kalder det, (i Landets Gy1,1.11astiksale trænges der haardt til Afløsning af de 4-5 brugelige, hvoraf et Par endda er svenske, f. Eks. »Vågarna de skrida«). saa gør han en fortjenstfuld Gerning.

Er det ikke det, vi har DN,1T til: skaffe Forbindelse niellem Produce""nter og Forbrugere? -C.

Vi venter læsernes svar! (Red.)

Årgang 9/1934, nr. 05