Jørgen Bentzon. Danske komponister VI

Af
| DMT Årgang 9 (1934) nr. 08 - side 183-185

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

JØRGEN BENTZON

DANSKE KOMPONISTER VI, AF JURGEN BALZER

JØRGEN BENTZON er født, den 14. februar 1897 som søn af etatsråd Povl B. Han blev student fra Schneekloths skole 1914, begyndte derefter at studere jura ved Københavns universitet, hvorfra han tog embedsexamen 1920. 1 1921 ansattes han som sekretær i justitsministeriet og blev i 1933 protokolsekretær i højesteret. Sin musikalske uddannelse påbegyndte Bentzon i 1915 hos Carl Nielsen. 1 1920-21 fortsatte han denne uddannelse ved konservatoriet i Leipzig med Siegfried Karg-Elert som lærer i komposition. 1 1929 fik han det Anckerske legat, som han benyttede til en rejse til Spanien, Frankrig og Tyskland.

I 1924 27 var han medlem af censurkomitéen i »Ny Musik«, hvis formand han blev i 1927 til 1930. 1 1927 blev han medlem af »Dansk Koncertforening«s bestyrelse og i 1931 medlem af bestyrelsen for »Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik«. Fra 1934 er han næstformand i »Dansk Tonekunstnerforening«.

Bentzons udvikling er bestemt af hans evne til klart at gribe om problemernes realiteter. Hans Produktion kan deles i 3 grupper, kendetegnet ved de problemer, der i hver gruppe træder i forgrunden. I den føste gruppe beskæftiger Bentzon sig med tyvernes problemer, konstruktiv-objektiv musik kendetegnet gennem slagordet: die neue sachlichkeit. Gruppen slutter med »Variazioni interotti« op. 12, der betyder en slags opgør med die neue sachlichkeit. Det er en række variationer afbrudt af kontrasterende perioder. (Nodeexempel. 1 a og b.) - Den anden værkgruppe, er af mere lyrisk-artistisk karakter. Mest typisk for denne gruppe er den symfoniske trio op. 18 »for tre klanggrupper«. Det er her klangfarveproblemet, der beskæftiger B. Motivikken er bundet til instrumenternes klang og teknik. (Nodeexempel 2.) 1 1927 møder Bentzon folkemusikbevægelsen, som han studerer på sin rejse i 1929 ved folkemusikskolen i Berlin-Neu- Köln Ved et praktisk Arbejde indenfor den danske folkemusikskolebevægelse, søger Bentzon at samle indtryk, der antagelig i fremtiden vil præge arten af hans kompositioner. I sit sidste værk »Photomontage 1934« for orkester søger B. en løsning på radiomusikkens, problem, idet han går ud fra de klangfarver som mikrofon og højttaler særlig favoriserer og fra de krav til formel koncentration, som man må stille til en komposition bestemt til radiogengivelse. Gennem titel og undertitler søger komponisten at vejlede tilhørerne m. h. t. stykkets form. (nodeekesempel)

Værker(1)

Korværker: 3 sange op. 9. 1925. Skand. og Borup. 5 sange op. 19. 1931 (No. 5. 1919.) Wilh. Hansen.

Orkesterværker: Symfonisk trio op. 18. 1929. Kistner u. Siegel. Intermezzo espressivo 19'30. Ms. Photomontage 1934. Ms.

Musik for skole og foreningsensembler:
Variationer over en dansk folkevise op. 17. 1928. Georg Kallmeyer.
Morgen- og Aftenmusik. 1931. Ms.
Studie i variationsform. 1931. Dansk Musiktidsskrifts, musikblad nr. 5.
Kammermusik: Divertimento op. 2. 1921. Kistner u. Siegel.
Kvartet op. 3. 1921-22. Kistner u. Siegel.
Kvartet op. 6. 1924. Skand. og Borup.
Sonatine op. 7. 1924. Kistner u. Sie el.

Rapsodisk etude for engelsk horn. op. 10. 1926. Kistner u. Siegel.
Præludio patetico. op. 11. 1925. Kistner u. Siegel.
Varlazioni interotti op. 12. 1925--26. Wilh. Hansen.
Tema med variationer op. 14. 1927. (for klarinet-solo). WH.
Kvartet op. 15. 1928. Wilhelm Hansen.
Drei espressive skizzen op. 16. 1927. Wilh. Hansen.
Intermezzi espressivi 1926. Ms.
Sonate. 1927. Ms.
Intermezzo i d-moll. 1924. Ms. (for violin og klarinet).

Sange: 4 sange. op. 13. 1927. Wilh. Hansen.

Fodnoter: (1) Angivelser af besætning og opførelsesvarighed, se: Jürgen Balzer: Bibliografi over danske Komponister. Kbhvn. 1932.

Årgang 9/1934, nr. 08