Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK

VED JURGEN BALZER

11 J. S. Bach: Præludium og fuga no. og no. 21. (Col. DB 505, kr. 3,50).

I den standende strid mellem Wanda Landowska og Arnold Dolmetsch om spørgsmålet: cembalo eller clavikord, når det gælder »Wohltemperiertes Klavier«, er denne plade et indlæg fra Dolmetsch's side. Uden iøvrigt at tage standpunkt i sagen må man sige, at optagelsen er meget vellykket, clavikordet lyder henrivende, og udførelsen er meget smuk.

11 Mozart: »Figaros bryllup« og »Bortførelsen« ouverturer. (Po L 35013, kr. 6,50).

Man har svært, ved at være helt enig med Furtwångler i hans Mozart-opfattelse, men man beundrer mange enkeltheder i udførelsen.

11 Mozart: Koncert for violin og ork. D-dur. (HMV. DB 2268-70 å kr. 6,50).

Blandt Mozart-experter har man længe vidst, at der i familjen Montmorencys besiddelse fandtes et Mozart-manuskript. Manuskriptet, der er dateret »Versailles, 26 mai 1766«, indeholder en koncert for violin og orkester, noteret paa to systemer: et for solo og tutti og et f or bassen. Det er tilegnet Adelaide af Frankrig, Ludvig den 15.'s ældste datter, der tog sig venligt af Mozart under hans Pariserbesøg i 1766. Det siges endogså at være skrevet under prinsessens øjne for at modbevise bagvaskelsen, der sagde, at de under Wolfgangs navn bekendte kompositioner i virkeligheden hidrørte fra fader Leopold. - Marius Casadesus har instrumenteret og udgivet' værket (Schotts Sóhne), Paul Hindemith har forsynet det med kadencer og Yehudi Menuhin har indspillet det. Og det fortjener det altsammen! Det er et henrivende værk!

11 Maurice Ravel: Ra Psodie espagnole. (Pol. 67052-53 å 6.50 kr.).

- Værket, der med undtagelse af 3. sats: Habanera (1895) er komponeret 1907, består af 4 satser: et impressionistisk »Prélude å la nuit«, efterfølges af 3 dansesatser: Malaguena, Habanera og Feria. Denne sidste er et strålende orkesterfyrværkeri. Orchestre Lamoureux og Albert Wolf deler æren for den smukke udførelse.

11 Maurice Ravel: Valses nobles et sentimentales. (HMV. DB 4935-36 å kr. 6,50).

I modsætning til den mere kendte »La Valse«, der er inspireret af den strauss'ske wienervals, er dette værk mere schubertsk. Det viser sig allerede i f ormen: en suite af 7 ganske korte valse med en epilog. Uden nogen sinde at komme ud i parodien mærker man dog tydeligt komponistens ironiske holdning overfor sit »sentimentale« stof, forøvrigt et træk hos Ravel, der er karakteristisk ikke blot for dette værk. Udførelsen under Piero Co Ppola ved konservatoriekoncerternes orkester er fortræffelig.