
Symfonisk spøgefugl fra Litauen
»Det kan godt være sjovt at gå til symfonisk koncert. En 72-årig litauer viser her, at det endda kan være rigtig sjovt. Kære danske orkesterchefer: Mor os!«
»Det kan godt være sjovt at gå til symfonisk koncert. En 72-årig litauer viser her, at det endda kan være rigtig sjovt. Kære danske orkesterchefer: Mor os!«
»En rejse gennem det jødiske som en musikalsk identitet, der er både kosmopolitisk og lokal, og som søger at værne om dybe traditioner, samtidig med at den hele tiden indgår i samtale med sine omgivelser.«
»Strygekvartetten åndede Shaws cirklende suk, intime pauser og kollapsende harmoniske strukturer. Jeg hungrede efter mere, og må jo blot vente til næste år.«
»’Concerto Grosso’ er moderne minimalisme, og det er rimeligt at kalde det Allan Gravgaard Madsens æstetiske magnum opus.«
For femte gang sendte Badesøen Festival i år kunsten ud, hvor den ikke kan bunde. Og hvad gør man så: spræller for livet. Det er forunderligt at høre musik i Albertslund.
»'Atrium' er en lydlig sanseoplevelse, en givende rejse ind i Opsahls univers.«
»Hører jazz fra rummet hjemme på en festival, der elsker kopier og retromusik? Ja, vel lige så meget som folk med antenner på hovedet.«
»TLF Trio formår på fineste vis at kombinere genrerne på et album, der vil kede den traditionelle lytter og glæde mennesker med hang til eksperimenter og den gode samtale.«
»Med Living Torch understreger Kali Malone blot, hvorfor hun i mine øjne er en af de mest interessante nyere stemmer inden for drone og minimalistisk musik.«
Tour de France findes ikke uden sin lyd. Lyden findes heller ikke uden løbet. Derfor er begge dele besjælet af hinanden.
I svømmehallens fugtige rum kommer klassesamfundet til genforhandling, når sangere fra koret Ensemble Edge driver gennem det klorholdige vand i scenograf og instruktør Jon R. Skulbergs og komponisten Lil Lacys seneste produktion, »CRAWL CRAWL CRAWL«, som de kalder en følsomhedsanalyse af ulighedens væsen. Stykket spiller 28. og 29. juli i Helsingør Svømmehal under Passage-festivalen.
»Imellem riter, depression, angst, kaos og paranoia anes et humoristisk glimt i øjet, der til dels gør det til en udholdelig oplevelse og til dels viser, at SVIN ikke er et selvhøjtideligt martyrium.«