Andreas Führer har en grundlæggende undren over et meget centralt moment i musicals: Hvad sker der lige dér, hvor folk holder op med at tale og i stedet bryder ud i sang? Spørgsmålet er genstand for hans værk "Dynamics of fluids in porous media" og for dette program, hvor vi besøger ham i en lille flække lidt uden for Silkeborg. Undervejs overgiver vi os til Führers univers og tankegang, til 30’er-musicalen "The Wizard of Oz" og til den amerikanske komponist Robert Ashley, som spøger lidt i kulissen. Varighed: 28 minutter