Goodiepal udstiller for tiden på Andersen’s Contemporary. Udstillingen tager udgangspunkt i hans nye bog El Camino Del Hardcore – Rejsen Til Nordens Indre og i dag spiller han på Blågårdens Bibliotek. Seismograf har mødt ham til et kort interview om musik, der ikke er der længere - om viden, der bare kopieres - og om hvordan kunst- og musikscenerne smelter sammen.

Du har udgivet en bog: El Camino Del Hardcore – Rejsen Til Nordens Indre. Hvad handler den om?

”Den handler om musik. Simpelthen.”

Hvordan?

”Den handler om alting - forstået på den måde, at jeg har jo skrevet alt hvad jeg ved i den bog. Så er der sikkert noget jeg ved, som jeg ikke har skrevet i bogen – og noget jeg ikke ved, som jeg også har skrevet i bogen. Den handler om hvad man kan gøre efter Radikal Computermusik – men den er jo skrevet mens jeg kørte rundt i store dele af verden på cykel, så det er også lidt en rejsebeskrivelse.

Der er skrevet utroligt meget musik ind i bogen, så man kunne godt kalde det samling nye værker. Men det, der er specielt ved de værker er, at mange af dem ikke længere er eksisterende. I bogen hører man hele tiden om værker, der af den ene eller den anden grund ikke længere findes – de er måske faldet sammen, eller forsvundet eller noget helt tredje. Det er fordi jeg mener, at de store komponister er døde. I dag er man nødt til at pakke sin musik ind på en anden måde, så derfor handler bogen også om at kryptere. Der er utrolig meget viden, der er krypteret i bogen.

Det hænger også sammen med at folk efterhånden bare citerer og citerer. Vi har Wikipedia som det bedste eksempel. Det er jo ikke svært at vide noget om kvantefysik, det kan man læse på Wikipedia – men det er svært at sige noget nyt om kvantefysik. For eksempel den der ’videnskunst’, der bliver lavet nu, den byder jo ikke på ny viden.”

Du har været væk et stykke tid og nu er du tilbage – hvorfor det?

”Jeg har altid kommet lidt tilbage - og jeg er heller ikke kommet mere tilbage end som så. Men nu har jeg jo en udstilling i Danmark på Andersen’s Contemporary. Bogen har sådan set været ude et stykke tid, men det kræver en udstilling i Danmark, før der er nogen der gider at forholde sig til, at jeg har lavet en bog. Faktisk har jeg været i Danmark ind imellem hele tiden. Jeg lå med et brækket ben i tre måneder i Danmark for et års tid siden.”

For mig at se har du i de senere år nærmet dig galleriscenen. Er det en mere interessant scene for dig end musikmiljøet?

”De hænger sammen. Det bliver sværere og sværere at skelne det ene fra det andet. Det er stadig musik det handler om. Jeg har beskæftiget med musik, der har været så højtravende, at den danske musikverden ikke gider at røre ved det. I rytmiske musikkredse har jeg nærmest været hadet – mens kunstkredsene har sagt: ”Nej, hvor spændende”. Så jeg er gået derhen hvor der har været interesse. På den måde er det jo virkelig rock’n’roll – jeg er bare taget derhen, hvor det næste gig har været. Men jeg kan da godt se på de folk der kom til udstillingsåbningen, at nu var det langt væk fra musikmiljøet. Nu var det kunstnerne og alle forfatterne – der var simpelthen ikke en komponist eller rytmisk musiker til stede. Og på den måde må jeg erkende, at mit popmusikertække er faldende.

Men der er sket en interessant udvikling over de sidste 15 år. For eksempel sidder der i dag rigtig mange på kunstakademierne, der arbejder med lyd, og i de seneste par år har der også været mange installatoriske ting på musikscenen. Så det er beskrivende for hvor det hele er ved at bevæge sig hen, og det er mere en tendens end det har noget med mig at gøre. Måske er to højttalere og konceptalbummets dage bare talte. Jeg synes langt de fleste musikere har referencer, der peger tilbage, og derfor peger på noget der i bund og grund er uopnåeligt. Og det er måske lidt svært for musikken at acceptere, at det er sådan. Men jeg er ikke den eneste, der beskæftiger sig med musik, som er røget over mod galleriscenen. Så i stedet for at tale om et personligt opgør, vil jeg hellere se det som en tendens. Der vil jo altid være en brydning de forskellige kunstarter imellem. Der er altid en ping-pong.”

I dag kl. 17 skal du så optræde på Blågårdens bibliotek – hvad kan vi forvente os af det?

”Jeg præsenterer bogen – og så spiller jeg nogle af de værker der ikke findes mere – som musik. Og så kan man vel låne bogen, nu man er på biblioteket.”

© Guy Wasserman

»Music, for me, reveals the emptiness of boundaries and definitions – in consciousness, in space, and in music itself.«

Idan Elmalem is an oud player and composer working across world and popular music, now presenting his debut instrumental EP and live performance project. Following years of collaboration within the Israeli music scene, he turns toward a more personal and intimate musical voice, blending traditional oud with a contemporary sensibility. Influenced by his studies with master Nissim Dakwar, Elmalem’s music explores the space between tradition and innovation. His debut EP, Time, features three live-recorded pieces that move between past, present, and future, combining classical Arabic and Persian elements with jazz, minimalism, and cinematic sound. Based in Tel Aviv, Elmalem draws on his Moroccan-Danish heritage in his work. He is a graduate of the Jerusalem Academy of Music and Dance and is currently pursuing a Master’s degree in Ethnomusicology at the University of Haifa, alongside his work as a player and composer.

© Peter Gannushkin

»Music for me is a world full of sound that you can explore, juggle with, systematize, be inspired by and form a starting point for meetings between people across cultures and generations.«  

Håkon Berre (b. 1980) has made his mark as a central figure on the Danish improvised music scene. His practice is characterized by an expanded approach to percussion, where both traditional instruments and everyday objects – such as doorbells, tin plates, chains and kitchen utensils – are included in a nuanced and often unpredictable sonic expression. He has performed at clubs and festivals internationally and collaborated with a wide range of notable musicians, including Peter Brötzmann, Phil Minton, Axel Dörner, John Tchicai, Jamie Branch and Otomo Yoshihide. Berre contributes to an extensive discography with more than 40 releases, many of which on the artist-run label Barefoot Records, which he co-founded. He has also composed and arranged music for theatre and exhibitions, and worked on interactive sound installations shown in museums in Denmark and Germany. He is active in a number of ensembles and collaborations, including Ytterlandet, TEETH, VÍÍK and Mirror Matter, as well as in various duo and quartet constellations.

© Niklas Ottander

»Music is a deep, but not serious, spiritual practice, in which creator, collaborator, and consumer alike are their own personal pope.«

James Black (b. 1990) is a composer, performer, and artistic director of Klang Festival – Copenhagen Experimental Music. Originally from Bristol, England, they moved to Copenhagen in 2013. Black's works have attracted a large amount of attention both nationally and internationally for their signature combination of artistic courage and vulnerability, described by the Danish Arts Council as »a universe of real madness where everything goes«. Their work is a deep and personal exploration of topics such as religion, loss, and queer identity, that is unafraid to be stupid or serious in any direction.

© Christian Klintholm

»Music is just something for me.«

Christian Juncker is a Danish musician and songwriter who has released a number of Danish-language albums. He debuted in 1995 with the band Bloom. Together with his friend Jakob Groth Bastiansen, he formed the duo Juncker in 2002. He is also behind the Christmas carol »Luk julefreden ind« from 2024.

© PR

On May 29, the Aalborg-based collective Datahaven9000 takes over the venue Skråen, transforming its main hall into a concentrated one-day festival of electronic music. The event is part of the concert series Bystanders #3, where the stage is handed over to local scenes rather than the venue’s in-house programming.