Årets SPOR program tyvstarter den 5. maj med det unge islandske komponistkollektiv S.L.Á.T.U.R. der laver en happening i Aarhus.

S.L.Á.T.U.R. arbejder med lydeksperimenter, animeret notation og performancekunst. Kollektivet befinder sig i øjeblikket på DIVA-residency i Aarhus, i forbindelse med deres medvirken på årets SPOR festival. Nu på lørdag er der mulighed for at få et smugkig ind i S.L.Á.T.U.R's univers, når de indtager weekendens SPOT festival med en alternativ happening bestilt af SPOR. Happeningen foregår ved Glascontaineren på Godsbanen lørdag den 5. maj kl. 16.00. 

Workshops med S.L.Á.T.U.R.
Fra den 2.-5 maj kan man desuden få en introduktion til S.L.Á.T.U.R.'s eksperimenterende univers, når de fem komponister inviterer til workshops, hvor de hver især vil fortælle om deres musikalske interesser. Dette foregår onsdag 2. maj, kl. 16:30-17:30. Torsdag den 3 og onsdag den 4. maj kl. 16-19, samt lørdag den 5. maj kl. 13-17 på Godsbanen, SPOR 1.