Lørdag den 25. maj kl. 19:30 åbner KLANG musikfestival, og hver dag i en hel uge er der koncerter med ung, ny avantgarde, lover festivalen. Til åbningskoncerten kan publikum møde den unge tyske komponist og cross-genreekspert i elektroakustisk musik, Alexander Schubert (f. 1979) med værket Point Ones, der udstyrer dirigenten med bevægelsessensorer for et elektronisk lydspor. Danske Simon Løffler (f. 1981) præsenterer herefter sit værk Graduale, hvorefter der opføres et værk af komponiststuderende Mette Nielsen (f. 1985), der er bestilt af KLANG og Athelas Sinfonietta. Koncerten afsluttes med en dansk førsteopførelse af franske Yann Robins (f. 1974) Art of Metal III for 19 musikere og live- elektronik.
Resten af ugen kan man blandt andet opleve Lars Kyndes værk i fire dele: Wandelende Tak, Frode Andersen og Jexper Holmens værk Alnitak, Ryoji Ikedas Test Pattern, Ensemble Recherche, Curious Chamber Players, Wayne Siegels Two Hands (Not Clapping) og Jeppe Just Instituttet.
Læs mere om festivalen her
Se hele festivalprogrammet
Læs Seismografs interview med de to kunstneriske ledere Rune Glerup og Christian Winther Christensen