I samarbejde med ISSUE Project Room og Norsk Komponistforening flytter Ultima Festival i april sine teltpæle fra Oslo til New York. Fra onsdag d. 23ende til lørdag d. 26ende april vil Ultima New York Edition præsentere amerikanerne for samtidsmusik og både ny og ældre elektronisk og avant-garde musik med nordisk ophav.
Jacob Kirkegaard præsenterer torsdag d. 25ende pioneeren inden for den elektroniske musik i Danmark Else-Marie Pade, hvor han bl.a. vil fremføre hendes genfundne værk Faust.
Fredag d. 25ende opføres for første gang i USA Henning Christiansens legendariske Fluxorum Organum, der blev skrevet til Joseph Beuys performanceaktion Eurasienstab i 1967. Værket fremføres af ensemblet Ne(x)tworks fra New York og den britiske cellist Anton Lukoszevieze .
På Festivalen stifter newyorkerne også bekendtskab med den danske komponister Simon Steen-Andersen og Hans Abrahamsen foruden selvfølgelig en række andre nordiske kunstnere.