Der er koncert med akkordeonmusik af Jexper Holmen i Kristkirken på Enghave Plads 4. og 5. december.

Jexper skriver om musikken:

"LULLABIES er musik, der fordyber sig i vuggevisens uudtalte uhygge. Vuggeviser er ment som et middel til at berolige børn, men virker ofte diskret foruroligende, måske fordi det alligevel ikke helt kan lade sig gøre at fortrænge voksenverdenens gru. Udover en lille skov af spilledåser benytter musikken både gamle, defekte harmonikaer, moderne akkordeon og avanceret elektronik.

ERIS er opkaldt efter en fjern dværgplanet, der igen er opkaldt efter den oldgræske gudinde for strid. Musikken er mørk, tung og voldsom. Stykket er skrevet til Frode Haltli, der her opfører det for første gang i Danmark.

OORT CLOUD er en kugle af lyd opkaldt efter Oortskyen, den kugleformede sky af isklumper, som man mener, omkredser vores solsystem i et lysårs afstand. Når en fremmed stjerne passerer forbi, kan dens tyngdekraft sende disse sten ind mod det indre solsystem som kometer med risiko for at ramme jorden - fra menneskeligt perspektiv en katastrofe, men i kosmisk målestok en betydningsløs begivenhed. Stykket varer 40 minutter, musikken er rolig og langsom og skrider frem med samme ubønhørlighed som en kosmisk katastrofe."

På programmet: LULLABIES for tre harmonikaer, spilledåser og elektronik
ERIS for akkordeon og elektronik
OORT CLOUD for sopransaxofon, to akkordeoner og en stor mængde højttalere.

Medvirkende: Torben Snekkestad: sopransaxofon
Frode Haltli: akkordeon
Frode Andersen: akkordeon, harmonika og spilledåser
Jexper Holmen: harmonika og spilledåser
Ejnar Kanding: lydprojicering

Koncerten begynder klokken 20.00 begge dage. Der er gratis adgang.

Koncerten er en gentagelse af en koncert, der spilles den 27. november på den store engelske musikfestival Huddersfield Contemporary Music Festival.

I forbindelse med koncerten bliver Oort Cloud indspillet til udgivelse i surround sound på DaCapo records.

Hør uddrag af Oort Cloud på youtube.

Læs interview i The Guardian om koncerten.

Koncerten er støttet af DKFs produktionspulje

FRA SNYK

© PR

»Music has been a healing balm for me.«

John William Grant is an American singer, musician, and songwriter holding both American and Icelandic citizenship. He first came to prominence as a co-founder, lead vocalist, pianist, and primary songwriter of the alternative rock band The Czars. After releasing six albums between 1994 and 2006, the band disbanded, and Grant withdrew from music for four years before embarking on a solo career.

He returned in April 2010 with a critically acclaimed debut album recorded in collaboration with Midlake. Queen of Denmark was named Album of the Year 2010 by Mojo magazine and was also selected as one of the ten best albums of 2010 by The Guardian’s music critics and writers.

© Malthe Folke Ivarsson

»In his music, composer Allan Gravgaard Madsen tries to create a better version of himself.« 

Allan Gravgaard Madsen is a Danish composer based in Copenhagen. His most recent works include Träume nicht and Nachtmusik. He tries to create a better version of himself in his music – where his personality tends to be restless, chatty and has an active inner life, his music is controlled, simple and merciless in its expression. He is the recipient of the Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsens Hæderspris 2022.

in briefrelease
23.01.2022

Finnish Space Travel

Tomutonttu: »Hoshi«
© Tomutonttu: »Hoshi«
© Tomutonttu: »Hoshi«

The Finnish multimedia artist Jan Anderzén has, with the album Hoshi, released under the solo moniker Tomutonttu, created a true little star. Not only because »hoshi« literally means »star« in Japanese, but above all due to the music itself. There is something cosmic, yet infinitely minute, about the sonic worlds Anderzén conjures—like a galaxy reflected in a puddle, or a space journey in a rocket carved from a hollow tree trunk. Synths emit busy, warm blips and bloops, while ultra-short vocal and instrumental samples create a recognizable blur. At once artificial and organic – soft, rounded, jagged, crackling.

Anderzén approaches sound with a playfulness I simply adore. His music is strange in an incredibly comforting way. It places me in a kind of colorful, trance-like state, only interrupted when, several times over the course of the album, I find myself smiling in delight at a particularly great sound. The synths on »Katse osuu sähköön!« The choral samples on »Kesä oli äkkiä ohi!« Milo Linnovaara’s flute on »Malta lausua ‘AH’!« And many more. Hoshi is an album packed with microscopic moments that together form a frayed, exploding, radiant, idiosyncratic whole—a stellar moment of just under 38 minutes.