Ved valg af klang, spillemåder eller instrumenter opnår Ladehoff i sine mest vellykkede værker et møde mellem det strengt objektive og noget skrøbeligt, næsten rørende, som tillader et særegent, personligt udtryk at folde sig ud, så at sige bagom ryggen på de strenge processers bevidste nøgternhed og musikkens karakter af anonymt objekt.
