Stravinskys kompositioner genkendes oftest på de uventede brud, det stødvise i instrumentation og frasering, den pulserende melodik af få, tætliggende intervaller og de uregelmæssige gentagelser. Den første periode i Stravinskys komponistvirksomhed skete i samarbejde med balletchefen Djagilev, hvor “Ildfuglen”, “Petrusjka” og “Le sacre du printemps” blev til. Senere udviklede Stravinsky en mere international og neo-klassicistisk stil, men fortsatte til sin høje alderdom at eksperimentere og overskride grænser. Da Schönberg døde i 1951 tog Stravinsky dodekafonien til sig og nåede at udvikle en højst personlig form for neo-serialisme.
