April 2018

Orgel. Fortidens klang – nutidens stemme

Et Fokus om orglet, og hvordan instrumentets kulturelle og åndelige konnotationer, dets teknologiske udviklinger og afviklinger udfordres af nutidens orgelbyggere og klangmagere.

Artikler

Orglet er et af de stadig anvendte musikinstrumenter, der er at finde længst tilbage i den vesteuropæiske musiktradition. Allerede i det 3. århundrede f.Kr. finder man hos grækerne versioner af instrumentet, som med tiden blev så populære, at de blev et fast element under de romerske gladiatorkampe. I middelalderen flyttede orglet ind i kristne kirkerum, først som flytbare orgler og siden 1300-tallet som en integreret del af kirkens arkitektur, hvor det til stadighed danner en både visuel og auditiv ramme om de rituelle handlinger.

Det er i denne kontekst, at de stærke betydninger, som efterhånden er blevet en uundvigelig del af instrumentets identitet, er dannet: et instrument, der med sin særegne klang på én gang udtrykker en diffus og indhyllende metafysik, men som også indebærer en stedsspecificitet, der fremstår stærkere end hos noget andet instrument i det 21. århundrede. Samtidig kendetegnes orglet også ved, at det gennem tiden er anerkendt som en af de mest avancerede teknologier overhovedet med sine avancerede mekaniske konstallationer, der efterhånden også suppleres med elektriske og digitale systemer.

Til trods for at orgler i dag også findes i eksempelvis koncertsale, på ishockeystadioner og i utallige elektroniske udgaver, er det stadig kirkens pibeorgel, der er det mest markante blandt variationerne. Med dette Fokus undersøger vi derfor, hvorledes samtidens eksperimenterende musik går i dialog med instrumentet, og hvorledes dets kulturelle og åndelige konnotationer, dets teknologiske udviklinger og afviklinger udfordres af nutidens orgelbyggere og klangmagere.

Vi begynder inden for kirkerummets mure, hvor den svenske musikforsker Tobias Lund har sat to af Sveriges mest progressive organister i stævne. Gennem disse samtaler får vi mere at vide om orgelmusikkens plads mellem det sakrale og det profane samt en levende gennemgang af kirkeorglernes historie fra middelalderen og barokkens stemninger over romantikkens symfoniske orgellyd til ‘Orgelbevægelsens’ tilbagevenden til de originale orgelstemninger. Endelig får vi også en indsigt i designet og tilblivelsen af Skandinaviens største og dyreste orgel i Sankt Petri Kirke i Malmø.

Fra Sverige rykker vi til Litauen, hvor komponisten Arturas Bumšteinas har rejst rundt i hjemlandet for at undersøge og dokumentere landets kirkeorgler, der med sovjettidens misvedligeholdelse efterhånden fremstår som ustemte og ret uskønne instrumenter. Men som Bumšteinas konstaterer igennem sine avantgardistiske briller: »Ikke at det var noget, som jeg havde noget imod.« Af disse mange optagelser har han skabt et omfattende arkiv, der foruden at være et interessant dokumentarisk arkiv også er grundstenen i meget af hans kompositoriske arbejde.

Herefter overlader vi ordet til tre kunstnere, der alle arbejder intensivt med orgelkompositioner og/eller -byggerier. Komponisten Sandra Boss lader sig inspirere af oplevelser, hun har haft af orglets fysiske konstruktioner og lyde ved at befinde sig inde i selve instrumentet. Hendes projekt handler om, hvordan man som komponist kan give disser oplevelser videre til lytteren, der i sagens natur fysisk befinder sig længere væk fra instrumentet.

Dernæst møder vi den tyske lydkunstner og ‘grand old man’ inden for avantgardistisk orgelbygning Horst Rickels, som Sune Anderberg interviewede i november. Rickels forklarer sit virke således: »Man er nødt til at sprænge orglet i stykker for på ny at kunne se dets muligheder. Det er organister og orgelbyggere ikke meget for. Så den eneste løsning er, at der kommer en vanvittig kunstner og splitter det hele ad.«

Rune Søchting har besøgt den herboende lydkunstner Frode Gundorf Nielsen i hans værksted, hvor han gennem mange år har arbejdet med kinetiske lydinstallationer. »Jeg oplever aldrig tingene som færdige,« forklarer kunstneren selv om sit arbejde. »Det er bare et ‘nu kommer vi ikke længere lige her og nu’, og så bliver det vist på den måde.« Processen, Gundorf her beskriver, går tilbage til 1990’erne, hvor orgelkonstruktioner – herunder også vandorgler – har været en vigtig del af arbejdet.

Vi slutter Fokusset af med tre indslag, der mere eller mindre formidles i lyd. I det første indslag beder Asta Louisa Bjerre komponisten og organisten Christian Winther Christensen, der også er kunstnerisk leder af Klang Festival, om at kuratere sin drøm af en kontemporær orgelkoncert. Ud over introduktioner til de vigtige orgelværker, som Christian Winther Christensen fremhæver, er artiklen også rigt forsynet med links til onlineudgaver af musikken. 

Parallelt med udarbejdelsen af dette Fokus er Seismograf og The Lake Radios fælles podcastmagasin Lyt Dybt også dykket ned i orglets verden. Dette dyk er der kommet et portrætprogram ud af, hvor værterne besøger organisten Christian Rønn og orgelbyggeren Ea Borre, der begge modarbejder deres oprindelige metier og forsøger at gå til det gamle instrument på utraditionelle måder.

Og endelig præsenterer Lyt Dybt også et mixtape med optagelser af samtidige danske kunstnere og komponister, der arbejder med orglet i dets mange forskellige forklædninger – pipeorgler, stueorgler, papirorgler og elektroniske orgler.

Rigtig god fornøjelse!

Dette Fokus er redigeret og tilrettelagt af Sanne Krogh Groth og Jan Stricker
Grafik: Kasper Vang
Korrektur og kyndig sparring: Sune Anderberg