Græsk lydkunst følger økonomisk kollaps

Den græske lydkunstner og komponist Novi_sad opfører den 27. marts i Roskilde sit lydprojekt ”Sirens”, der akkompagneres af den japanske videokunstner Ryoichi Kurokawas digitale billeder.
Idéen bag ”Sirens” er, at selve performancen udspiller sig i en bevægelse, der er modsat det økonomiske kollaps. Det vil sige, at jo mere økonomien kollapser – illustreret af data, numeriske elementer, statistikker og indekser fra de sidste århundredes økonomiske krak, desto mere intenst stigende bliver både musik og billeder.
Projektet ”Sirens” er udviklet og produceret af novi_sad, der også har bestilt værker hos andre kunstnere og musikere. Novi_sads komposition involverer således kompositioner af kunstnerne Jacob Kirkegaard (DK), Richard Chartier (US), Carl Michael von Hausswolff (S), Hege Sten (N) og Rebecca Foon (CA).
Koncerten er en del af Museet for Samtidskunsts projekt ”Museet går i byen”, der vil bringe kunsten ud af museet og således finde sted i andre rum, end museumsrummet.
Fakta
Koncert 27. marts, 2012
Sted: Gimle, Helligkorsgade 2, 4000 Roskilde
Tid: 20.00 (dørene åbner 19.30)
Koncerten er produceret af Museet for Samtidskunst