KOMPFEST – ny festival for kammermusik

14. april 2015

I Sverige er weekenden d. 17. - 19. april 2015 spækket med nye kammermusikværker.

Hvordan lyder kammermusik anno 2015, og hvad vil den kommunikere? Det var blandt andet spørgsmål om disse, som det svenske musikerforbund RANK søgte svar på. De har inviteret en række forskellige komponister til at komme med deres bud på kammermusik i dag, og det har ført til eksperimenter med både instrumenter, teknik og udtryk.

Festivalprogrammet byder på 12 bestilte kammermusikværker. Et udvalg har udpeget 12 svenske komponister og ensembler og bedt dem besvare spørgsmålet om lyden af kammermusik i dag. Det har betydet, at hvor der engang har været violiner nu kan være elektronisk guitar eller andre instrumenter, som vi almindeligvis ikke forbinder med kammermusikgenren.  

Festivalen har gratis adgang, og rammen om hver koncert er, at værket spilles to gange kun afbrudt af en snak med komponisten.


Læs mere om programmet her.
Hvad: KOMPFEST – festival for kammermusik.
Hvor: Palladium. Se programmet for detaljer.
Hvornår: d. 17. - 19. april 2015

Festivalen præsenteres af RANK, Musik i Syd og de medvirkende musikere og komponister.