Slutningen på Kunsthal Aarhus’ udstilling Systemics #4 markeres med et ’New Year’s Bash’

25. december 2014

Udstillingsserien Systemics har i løbet af efteråret indtaget Kunsthal Aarhus’ lokaler. Med årets udgang markeres også slutningen af den fjerde og sidste udstilling i rækken. Det sker mandag d. 29. december 2014 kl. 16.00-19.00.

Udstillingen Systemics #4, der har undertitlen Aarhus Rapport - Avantgarde as Network (or, the politics of the ultra-local), baserer sig helt konkret på bogen Aarhus Rapport 1961-1969 fra 1969. Udstillingen bruger bogen som et historisk arkiv og videreudvikler på materialet ved at genoptage de kunstneriske og performative eksperimenter, der kendetegnede 60’erne, og sætte dem ind i en samtidskunstnerisk kontekst.

Program for eftermiddagen:
16:15 Frej Lesner opfører partiturer af Eric Andersen.
16:45 Marija Griniuk og Lil Wachmann fortolker (med udgangspunkt i Aarhus Rapport 1961-1969) aktioner af Erik Liljenberg.
17:30 Århus Sinfonietta spiller favoritter af Henning Christiansen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Simon Steen-Andersen.
18:00 Performance af Claus Ejner. 
18:30 Erik Kaltoft genopfører Gunnar Møller-Pedersens Sonate i Hvidt.
19:00 Afslutning.

Derudover kan du foruden bobler og kransekage nyde Eric Andersens Flying Scores under hele arrangementet.

Hvad: ’New Year’s Bash’ i Kunsthal Aarhus
Hvor: Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C
Hvornår: Den 29. december 2014 kl. 16.00