Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
De største danske komponistfestivaler ligner hinanden mere og mere, men Pulsar Festival skiller sig ud. Her er der stadig mere strygekvartet end performance, og det gør Pulsar til en vigtig alternativ platform for ny musik. Det skal festivalen bare lige indse.
Marina Abramović lader sig myrde, brænde og styrte i »Seven Deaths« i Cisternerne – men operakanonens stemme fra Maria Callas dæmper den radikalitet, der ellers har båret hendes kunst gennem et helt liv.
På kunstfestivalen Barents Spektakel bliver krig, grænser og vibrationer omsat til lyd, samtale og kunst i Europas nordligste randzone.
Dark Music Days i Reykjavík bød på alt fra Bára Gísladóttirs orkestermørke til støj, tang og stille sang i Harpa – i et musikliv, hvor fællesskabet er lige så vigtigt som eksporteventyret.
Sebastian Fagerlunds »Morgonstjärnan« forvandler romanens eksistentielle uro til et formidabelt, kollektivt musikdrama.
Sacrum Profanum i Kraków bød på intense klangoplevelser og musikalske battles – men også på performances, hvor idéen slog musikken.
Genopførelser er kommet på dagsordenen blandt danske komponister, og i denne måned kom det to blodige operaer af Matias Vestergård til gode. Hvad er det, der gør ham så god til at skrive lige netop den slags?
Fra cyborg-slægtskaber og alkymistisk forundring til maskulin skrøbelighed og antropocæn ekstase – MINU viste, at kunsten stadig rummer sårbarhed, vildskab og mærkelig skønhed.
Charlottenborg’s tribute to Mika Vainio wants to be a sound cinema, but without proper volume, darkness or context, the installation slips into an experience you drift out of almost as soon as you enter.
Current Resonance vendte arbejdsbegrebet på vrangen i en absurd, sveddryppende performance, hvor publikum blev trukket med ind i det hårdtpumpede arbejdsritual.
Unsound i Kraków er stadig mere end en festival – det er et ekko af vores egen søgen efter forbindelse i støjens tidsalder.
På festivalen Musica i Strasbourg blev alt fra børnekoncerter til orgelstorme og performative strygekvartetter en leg med lyd, krop og fællesskab.
Ostrava Days forvandlede den gamle mineby til et klanglaboratorium, hvor samtidens musik maste sig ud mellem støv, droner og dadaistisk vanvid.
Årets Rued Langgaard Festival ville åbne porten til dansk mysticisme, men forsvandt til tider selv i et slør af fyld og fiduskunst – men enkelte koncerter stod stærkt.
Copenhagen opera festival 2025 vendte blikket væk fra operaens klassiske skæbnetemaer og gav i stedet plads til intime musikdramatiske eksperimenter om queer-identitet, vold i hjemmet, klimakrise og psykisk sygdom.
Struer Tracks viste, at selv kommunal branding kan åbne nye verdener, når lydkunsten blander sig – fra glitchende rottestemmer i musikskolens kælder til subwoofere, der fik havnen til at ryste.
Savonlinnas slotsfestival lader finsk nationalopera klinge mellem sten, sø og sommernat – og viser hvordan mørke dramaer kan spejle et folks sjæl.
Når den ambitiøse lydkunstvandring »Witness Stand« på Refshaleøen er bedst, spidder den københavnernes gentrificering af det gamle industriområde. Men har den blik for, at den selv er en del af problemet?
Borealis i Bergen lover eksperimentel musik, men falder igennem i de traditionelle koncertformater. Til gengæld opstår magien, når publikum inviteres ud i skoven eller ind i flydende lydsaunaer.
Fra digital melankoli og rituelle støjangreb til ren stilhed – MaerzMusik udforskede lydens taktile kræfter og kroppens grænser.
Only Connect-festivalen i Stavanger forvandlede byen til et landskab af støj, poesi og kropslige vibrationer.
Kazuko Tsujimura søgte at opløse kroppen i efterkrigstidens Japan. Nye stemmer samler den nænsomt igen.
MOMENTUM-biennalen i norske Moss lader lydkunsten tale og fører publikum ud i sansernes grænseområder – hvor selv et toilet klinger som et resonanskammer.
Årets udgave af Københavns festival for ny musik rummede både soniske ritualer, kulturmøder og optrin med loops, krop og kassettebånd – og franske musikere, der spillede, som om klang kunne forandre verden.
På Festspillene i Bergen lod William Kentridge og Ryoji Ikeda kunsten opfange det, der ikke længere kan siges – kun sanses.