Forbløffende. Smuk. Kreativ. Rørende. Sensuel. Talentfuld. Kompleks. Dette er blot nogle af de ord, Marta Śniady bruger i videodelen af Probably the Most Beautiful Music in the World (2018) til at beskrive sin egen musik.
Men er det hendes egne beskrivelser? Er det andres beskrivelser? Handler de om dette værk? Handler de om, hvad der er god kunst? Praler Śniady? Fortæller hun publikum, hvad det skal synes? Lyver hun? Sælger måske sig selv? Gør grin med samtidsmusikkens strukturer? Går dem på klingen og leger med dem? Reapproprierer det helt forfærdelige networkingaspekt ved jobbet som komponist, samtidig med at hun skaber et værk rundt om det? Og hvorfor bliver jeg ved med at høre McDonald’s-melodien?