Ny musik som eksperiment og alternativ 2.del

Noter

(1) Efter Vladimir Karbusicky: Empirische Musiksoziologie, Wiesbaden 1975, s. 152.

(2) dmt 1966, s. 46.

(3) »Experimental Music: Doctrine«, Silence (1961), Cambridge, Mass. 1967.

(4) Således hos Michael Nyman i experimental music. Cage and beyond, London 1974 - selv om hans polemiske holdning er forståelig og journalistisk måske har været den rigtige strategi - og hos Joaquim M. Benitez: »Avant-garde or Experimental? Classifying Contemporary Music«, International Review of the Aesthetics and Sociology of Music 1978, s. 53-77, der bruger Nymans skelnen mellem »experimental« og »avant-garde« (det sidste med påståede traditionalistiske og rationalistiske intentioner) som basis for en æstetisk/filosofisk diskussion. Et for rodet og geografisk forudindtaget grundlag at filosofere på, synes jeg.

(5) Det vil føre for vidt her at komme ind på alle de skævheder, der findes i standard-fremstillinger som Ulrich Dibelius: Moderne Musik 1945-65, München 1966; Waller Gieseler: Komposition im 20. Jahrhunden, Celle 1975 (ed. Moeck Nr. 4015) og Hans Vogt: Neue Musik seit 1945, Stuttgart 1972. (Dette uanset disse bøgers fortjenester på andre ledder.) Et pragteksempel på »eurocentrisk« intolerance giver Konrad Boehmer i Zur Theorie der offenen Form in der Neuen Musik, Darmstadt 1967, s. 201 -: »amerikansk musik ... som i mangel af en selvstændig amerikansk tradition besluttede sig til en tilknytning til amerikansk folklore eller kirkemusik«. Amerikaneme mangler en selvstændig tradition, de stakler, derfor har de knyttet sig til amerikansk musik. Godaw do!

(6) Barney Childs: »Indeterminacy«, Vinton: Dictionary of Twentieth-Century Music, London (1971), 1974.

(7) Se: Charles Hamm: »Changing Patterns in Society and Music: The U.S. since World War II«, Charles Hamm, Bruno Nettl, R. Byrnside: Contemporary Music and Music Cultures, Englewood Cliffs, N.J., 1975.

(8) Al Hansen: A Primer of Happenings and Time I Space Art, N.Y. 1965. Forf. var med i Cage's kompositions-klasse og blev sidenhen kendt i happening-bevægelsen.

(9) ed. Cornelius Cardew (1972), Cambridge, Mass. 1974.

(10 Cit. fra Verbal Anthology. Experimental Music Catalogue, London 1972.

(11 Det forekommer mig fristende at bruge en analogi fra den individuelle psykologi og sige, at den frigørende tendens eksternaliserer sig, dvs. der lukkes op for nogle indre ressourcer, som gradvist tages i anvendelse i samspillet med omverdenen. Termen eksternalisering bruges en del af Jung; Lacan er inde på en lignende tankegang i »le stade du miroir comme formateur de la fonction du Je«, Ecrits I, Paris 1966.

(12) »Weltbeherrschung durch das Abendland«, Erbe und Zukunft des Abendlandes, Bern 1948, s. 56.

(13) »Wie komponiert die Jugend?« Neue Zeitung [Berlin] 19/6 1954.

(14) Wien, Universal Edition.

(15) Eimert i »Das Ich und das Jetzt«, Grundlagen der musikalischen Reihentechnik, Wien 1964, UE (Bücher der Reihe), s. 31-33. Boulez med et skjult Husserl-citat ang. »at sætte parentes om« egne indfald, »Über meine 'Structures pour deux pianos'«, ledsagehæfte til plade WERGO 60011 (1965?).

(16) Paul Gredinger: »Das Serielle«, die reihe l, Wien cop. 1955.

(17) »Musik und Sprache«, die reihe 6, s. 58, Wien cop. 1960.

(18) György Ligeti: »Pierre Boulez«, die reihe 4, Wien cop. 1958.

(19) Reginald Smith Brindle giver i The New Music, London/New York/Toronto 1975, en del oplysninger om italienske værker, der ikke er set i den øvrige standard-litteratur. Der findes ikke yderligere, upubliceret analytisk litteratur hos Internationales Musikinstitut Darmstadt, der afgørende synes at ændre ved kildernes sparsomhed/ufuldstændighed (samtale med bibliotekar Wilhelm Schlüter 8/12 1980).

(20) En del fotokopier og excerpter haves.

(21) I mit debatindlæg i dmt, marts 1980 har jeg skrevet om den defensive holdning og citeret Eimert og Boulez. Noget af det skarpeste, der blev sagt af defensiv art dengang, findes i musikvidenskabsmanden og kritiker - en Wolf-Eberhard von Lewinskys indledning til die reihe 4 fra 1958 med temaet »unge komponister«. Han påberåber sig på en usædvanlig generaliserende måde en tradition for »ikke-underholdende musik« fra J.S. Bach og frem og knytter sig til en idé hos Debussy om streng esoterik, der skulle genoprette respekten for kunsten. En holdning, som bl.a. Pousseur i samme bind tydeligvis ikke går ind for.

(22) »Statistische und psykologische Klangprobleme«, s. 22.

(23) Moderne Musik 1945-65 s. 314; The New Music s. 75.

(24) Interview Darmstadt 1976. Lydbånd, eget arkiv.

(25) Cit. efter Nyman, s. 52.

(26) »Indeterminacy«, s. 336.

(27) »Kommentar«, die reihe 8, Wien cop. 1962, s. 80.

(28) »Zu meiner dritten Sonate«, Darmstädter Beiträge zur neuen Musik 3t Mainz 1960.

(29) Begrebet om programmering er brugt i generel sammenhæng af Herbert Eimert i »Von der entscheidungs-freiheit des Komponisten«, die reihe 3, Wien cop. 1957 s. 8, af Earle Brown i artiklen i Darmstädter Beiträge W (Form in der nuen Musik), Mainz 1966 s. 69 og af musikologen Zofia Lissa i »Über das Wesen des Musikwerks«, Neue Aufsätze zur Musikästhetik, Wilhelms-haven cop. 1975, s. 31.

(30) En ekskurs til personlighedspsykologien kan her være klargørende. C.G. Jung taler i kap. »Om tænkningens to former« i Forvandlingens symboler (1952, Kbh. 1975), om »symboltænkning« og »kategoritænkning«. Kunst er primært baseret på symboltænkning, men den »materialiserer« de symbolske størrelser ved hjælp af det kategoriserende, håndværksmæssige element. Se også Birgitte Granofsky: Symboltænkning, Kbh. 1978.

(31) Ernst Thomas taler herom i »Was ist Aleatorik«, Melos 1961, s. 213-219. Tankegangen om »forskydning udad« kan lige så vel anvendes på indetermineret musik.

(32) Jvf. den danske ophavsretslov, der i §4, stk. 2 siger: »Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det benyttede værk«.

(33) »Auditivt rum« tales der om af Earle Brown, artiklen i Darmstädter Beiträge 10, samt af Ernst Krenek i »Mobilisierte Musik«, Österreichische Gesellschaft für Musikforschung, Beiträge 1968/69, s. 52ff. Nyman har en interessant opregning af proces-typer: tilfældigheds-determinerede proceser, processer der bygger på de tilstedeværende, kontekst-processer og gentagelsesproceser i experimental music ..., s. 3.

(34) Nærmere omtale heraf i mit debatindlæg, dmt, marts 1980.

(35) »Wiggen radikalism. Två Genmälen«, Nutida Musik 7, 1960/61, s. 24; Danmarks Radio 19/3 1974, cit. efter bladet, marts 1975, s. 7.

(36) Klangexperimente und Gestaltungsversuche im Kindesalter. Neue Wege einer Musikalischen Grundausbildung, (Rote Reihe 11, UE) Wien 1970.

(37) Don Mills, cop. 1969.

(38) Edith Lorentzen: Nogle aspekter i ny musik og deres anvendelsesmuligheder i forbindelse med elementær musikopdragelse. Fagligt-pædagogisk studium, musik. §3-opgave. Danmarks Lærerhøjskole 1977, manuskript, s. 84-85. Gertrud Meyer-Denkmann: Struktur und Praxis neuer Musik im Unterricht, (Rote Reihe 43) Wien 1972, s. 58.

(39) The Introspective Listener«, ML 24, 1943, s. 171ff.

(40) Yoga, Tantra og meditation i min hverdag, Kbh. 1975, s. 89.

(41) Silence, Cambr./Mass. 1967, s. 125.

(42) »Asian Concepts and 20th Century Western Composers«, Musical Quarterly 57, 1971, s. 2l Iff; »Asian Music and Western Composition«, Vinton: Dictionary ...

(44) Interview med Erik Christensen, bladet november 1977, »Om erkendelse«.

(45) »Etude critique des symphonies de Beethoven«, A travers chants, (Paris 1862), Westmead 1970, s. 26.

(46) En beskrivelse heraf findes hos Lars Ole Bonde: Kunsten og revolutionen. Studier i forholdet mellem musik og samfund hos Richard Wagner. Århus 1979.

(47) I skrivende stund er fremkommet en artikel, der kunne pege i retning af et tøbrud: Niels Brunse: »Venstrefløjen og partiturmusikken« Politisk Revy 20. marts 81.

(48) Marx-Engels Werke 13, Berlin (øst) 1968, s. 9, forord til Kritik af den politiske økonomi.

(49) Svend Aaquist Johansen: fra programnote til kantate »Energien«, cit. efter DR, 29/11 1978 -: »vi har ikke brug for »virkelighed« på musikkens bekostning. Det er at smadre mikroskopet med præparatet, så lidt som vi har råd til »musik« på virkelighedens bekostning«.

Eksperimenterende musik - en selektiv bibliografi

En udførlig litteraturliste findes i mit konferensspeciale Undersøgelser omkring eksperimentbegrebet og eksperimentets rolle i vestlig kunstmusik efter 1945, Københavns Universitet 1979. Musikvidenskabeligt Instituts bibliotek/forfatteren (tlf. 01-354361).

Generelt

Reginald Schmidt Brindle: The New Music. London/New York/Toronto 1975. Ret »snakkende«, men megen god information om begge retninger. (Anmeldelse ved Jørgen Lekfeldt i bladet, november 1977).

Dieter Schnebel: »Über experimentelle Musik und ihre Vermittlung«, Melos 1976, s. 461 ff. Skitse til klassificering. Udgangspunktet for mine undersøgelser.

Ulrich Dibelius: Moderne Musik 1945-65. München 1966.

Walter Gieseler: Komposition im 20. Jahrhundert. Celle 1975 (ed. Moeck Nr. 4015).

Hans Vogt: Neue Musik seit 1945. Stuttgart 1972.

Jan Maegaard: Musikalsk Modernisme 1945-62 (1967), 2. udg., Kbh. 1971.

Disse handler mest om »grundforskende« musik. Der er grund til at advare mod Gieselers vildledende brug af termerne »Unbestimmtheit« og »Indétermination«. Mae-gaards systematiske fremstilling betjener sig af informationsteoretiske begreber, der ikke presser indetermineret musik ind i et normativt skema.

Indetermineret musik

Barney Childs: Artikel »Indeterminacy« i Vinton: Dictionary of Twentieth-Century Music, London (1971), 1974, s. 336-339. Meget kortfattet og yderst informativ redegørelse.

Charles Hamm: »Changing Patterns in Society and Music: The U.S. since World War II, Charles Hamm, Bruno Nettl, R. Byrnside: Contemporary Music and Music Cultures, Englewood Cliffs, N.J., 1975. Om kunst og samfund i 50-ernes USA. Fylder sammen med Childs det hul, som den centraleuropæiske musikhistorieskrivning sædvanligvis lader stå åbent.

Michael Nyman: experimental music. Cage and beyond, London 1974. Uundværlig til et nærmere studium af indetermineret musik. Historisk og analytisk omtale af hele New York-skolen og videre frem. Bogen er lige ved at drukne i citater, desværre en del uden kildeangivelse, men det synes på den anden side også at vidne om forfatterens meget intime kendskab til miljøet. Gode musikeksempler.

Earle Brown: Artikel i Darmsladter Beiträge 10 (Form in der neuen Musik), Mainz 1966 (på engelsk).

Vægtig tekst om indétermination, den eksperimenterende musiks frigørelse, intuition og programmerings-begrebet. John Cage: Silence (1961).

Samling af forskellige foredrag, artikler og prosadigte, krydret med relevante anekdoter om Zen og indétermination. Klassiker.

John Cage. Forlagskatalog. Edition Peters, Frankfurt/M 1962. Beskrivelse af værker; interview.

John Cage: A Year from Monday, Middletown, Conn., 1967. M: Writings '67-'72, Middletown, Conn., cop. 1973. I højere grad end Silence skønlitterært prægede. Indeholder foruden artikler dagbogsnotater gennem tiderne, udformet ved hjælp af tilfældighedsprocedurer.

David Behrmann: »What Indeterminate Notation Determines«, Perspectives of New Music vol. 3, bd. 2, s. 58ff. Analytisk undersøgelse af Wolffs Duet II for horn og klaver ud fra en konservativ synsvinkel, men sobert.

Cornelius Cardew (ed.): Scratch Music (1972), Cambridge, Mass. 1974. Skriftlige dokumenter om orkesterets organisation, kommentarer, opførelsesmateriale.

»Grundforskende« musik

Karlheinz Stockhausen: Texte I - II - III - IV, Köln 1963, 1964, 1971 og 1978.

Karel Goeyvaerts: »Das elektronische Klangmaterial«, die reihe I, Wien cop. 1955. (UE).

Paul Gredinger: »Das Serielle«, die reihe l, Wien cop. 1955. (UE). Førstehåndsberetninger og teoretisk reflektion omkring elektronisk/seriel musik.

Ulrich Siegele: »Entwurf einer Musikgeschichte der sechziger Jahre«, Die Musik der sechziger Jahre, ed. Rudolf Stephan, Mainz 1972 (= Veröffentlichungen des Instituts für Neue Musik und Musikerziehung, Darmstadt, bd. 12). Ernst Thomas: »Was ist Aleatorik«, Melos 1961, s. 213ff. Teoretiske reflektioner plus omtaler af værker af Stockhausen og Boulez.

Henri Pousseur: »Calcul et imagination en musique électronique«, musique en jeu 1, (1970). Om den elektroniske musiks udvikling i Centraleuropa frem til ca. 1964 (Stockhausen, Berio, Pousseur). Psykologisk bærekraftig analytisk synsvinkel.

Se i øvrigt under »generelt«.

Værkbegrebet

Hans Heinrich Eggebrecht: »Opusmusik«, Musikalisches Denken. Aufsätze zur Theorie und Ästhetik der Musik. Wil-hlemshaven cop. 1977. (Taschenbücher zur Musikwissenschaft, ed. Rieh. Schaal, bd. 46). Eggebrecht gennemgår her begrebet om musikalske værker, begyndende ud fra et førstehåndsstudium af musikteoretiske middelalder- og renaissancekilder og mundende ud i en diskussion af værkbegrebet og teorikarakteren i ny musik.

Pædagogik

Se omtalen af Meyer-Denkmann, Murray Schafer og Edit Lorentzen i kapitlet »Det pædagogiske alternativ«.

Meditativ lyltemåde/meditativ musik

Peter Michael Hamel: Durch Musik zum Selbst. München 1976. Musikhistoriske og teoretiske betragtninger; rejseberetninger.

Anne Medley: »The Introspective Listener«, Music and Letters 1943, (24), s. 171ff.

Oesch, Hans: »Wandelt sich das europæische Musikbe-wusstsein?«, Melos 1964, s. 212ff.

Chou Wen-Chung: »Asian Music and Western Composition«, Vinton (ed.): Pictionary of Twentieth-Century Music (1971), London 1974.