Anmeldelser

Per Nørgård blandt andet

Af Søren Møller Sørensen

Stakken af nye CD'er indeholder denne gang hele tre rene Per Nørgård-udgivelser. Dertil kommer kammerkoret Carminas præsentation af deres arbejde med den ny og nyere danske kormusik, hvor hovedvægten naturligt igen må falde på Per Nørgård.

Først med de to sidste nye CD'er er vi ude af Nørgårds univers. Det drejer sig om en Ruders-CD fra et forlag i New York og et fransk-dansk møde på Det jyske Ensembles præsentations-CD.

Per Nørgård: Piano Sonata No. 2; Grooving; Achillles and the Tortoise; Turn. Per Saloy klaver. Kontrapunkt 32147.

Per Salos usædvanligt kompetente indspilning af nogle af Per Nørgårds vigtigste værker for solo-klaver tilbyder et sammentrængt retrospektivt overblik over Per Nørgårds udvikling fra Sonate Nr. 2 (1957) til begyndelsen af 1980'erne. Og mere end det. Efter pladens sammenlagt 73 minutter og 33 sekunder vågner vi op som efter en tur i tidsmaskinen og har på ny gennemlevet nogle væsentlige faser i 25 års dansk musikalsk udvikling.

Vi starter i 1957 med den anden klaversonate, hvor vi møder den 25-årige Nørgård som den exceptionelt begavede unge traditionalist. Traditionen fra det 19. århundredes store klavermusik og ikke mindst den nordiske Sibelius-inspiration er her det forpligtende grundlag. Sonaten er besjælet af »en intens kærlighed til det nordiske landskab, lys og klima«. Men Per Salo lader os høre en præcis og distinkt udførelse, der hjælper os til at få øre på træk, der forbinder dette ungdomsværk med det, der skal komme: satsens tæthed, lagdelingen og melodiernes selvstændige tempo og karakter.

Med "Grooving" er vi i året 1968. Studenterne ryger rektors cigarer, hippiekulturen blomster, og Per Nørgård har i mellemtiden været sydpå og stiftet bekendtskab med den centraleuropæiske efterkrigsmodernisme. "Grooving" er hippie-slang for bevidsthedsudvidelse, og stykkets langsomme hoveddel prætenderer at være en bevægelse ind i det musikalske sinds inderste kamre, en musikalsk introspektion med retning mod det musikalsk ubevidste. Stykkets dedikation er både tidstypisk, humoristisk og rørende: »Written for Mrs. Elisabeth Klein and dedicated to Myself«.

"Turn" fra 1973 er et af de mange forstudier til den 3. Symfoni og lader os erfare den fuldstændigt præ-stabilerede harmoni, der hersker i den musikalske verden, hvis tekniske grundlag er uendelighedsrækken.

I det sidste stykke "Achilles og skildpadden" fra 1983 er vi ovre på den anden side af 4. Symfoni og inde i den nye splittelsens tid efter uen-delighedsrække-musikkens harmoni. Vi møder imidlertid ingen postmoderne stilheterogenitet, men tværtimod et konsekvent og homogent studie over de musikalske bevægelsesformers problematik, der peger frem mod den 5. Symfoni.

Per Nørgård: Den foruroligende Ælling. 3 Thøger Larsen-sange; Landskabsbillede; Vinterkantate; De?i foruroligende Ælling; Regn nat. Vokalgruppen Års Nova. Dirigenter Ivan Hansen og Bo Holten. Exlibris, exlcd 30049.

Også her er der tale om en CD, der skaber retrospektivt overblik, selv om komponisten i sin note i bookletten gør opmærksom på, at de ældre værker, der indgår (3 Thøger Larsensange 1957-61, Landskabsbillede 1961, Vinterkantate 1976), alle er genkom-ponereti 1992.

Års Novas greb om Per Nørgårds svære kormusik er imponerende, og pladen er i sig selv komponeret som et harmonisk hele, hvor de vægtigste bidrag, "Vinterkantate" over Ole Sarvigs store digt "Året" og Wolfli-værket "Den foruroligende ælling", er indrammet af en håndfuld lettere og enklere arbejder.

Per Nørgård har foldet sin tonesætning af Sarvigs digt ud til en mange-satset kantate. Og stærkt virker den i sin nye dramatiske form, hvor stemningerne skifter hastigt fra ekstrem til ekstrem. Særlig stærkt, fordi stemningsskiftene er ledsaget af musikalske stilskift, skift mellem musikalske sprogsfærer. Måske må det være sådan, fordi vores tilværelse ikke taler og forstår et og kun et sprog. Måske taler sorgen sit sprog, glæden et andet, håbet et tredie osv. Det ville i givet fald være en slags postmoderne erkendelse.

"Den foruroligende Ælling" er som allerede antydet udtryk for den Wölfli-betagelse, der også gør sig gældende i 4. Symfoni og i operaen "Det guddommelige Tivoli". Værket falder i tre dele, hvoraf yderdelene viser hen til det Wölfli'ske univers gennem tekster af henholdsvis Poul Borum ("Kongen af Mørket") og Thomas Kjellgren ("Drömhämtare"), mens midterdelen arbejder med et tekst-fragment af Wölfli selv. Titlen er hentet fra et billede af Asger Jorn, hvor en meget stor og spraglet ælling er malet oven på et trommesalsmaleri. Ligesom Asger Jorn i dette billede arbejder med den avantgardistiske objet trouvée-æste-tik, er materialet i midterdelen af Per Nørgårds "Den foruroligende Ælling" ikke komponeret til lejligheden, men fundet og hentet ind udefra. Det drejer sig om fuglestemmer fra en grammofonplade, som man har klippet sammen og gengiver på bånd i forskellige hastigheder, og som Års Novas sangere fløjtende og kvækkende forsøger at efterligne. Det er det glade og forløste vanvid, og sikkert endnu mere underholdende i en live-opførelse, hvor man også har mulighed for at se menneske-sangernes konkurrence med fuglene.

Per Nørgård: Night-Symphonies, Day Breaks; King, Queen and Ace; Prelude to Breaking; Surf (version for kammerorkester v. Hans Abrahamsen). Århus Sinfonietta, dirigent Søren K. Hansen. Joanna Kozielska, harpe. Kontrapunkt 32140.

Her fortsættes rækken af kompetente unge ensemblers kompetente Per Nørgård-indspilninger. Denne gang drejer det sig om Århus Sinfonietta og fire værker for sinfonietta-besætning af nyere og hel ny dato.

De tre af værkerne, der her skal kommenteres, afspejler komponistens interesse for forskellige former for naturlyd og for bevægelsesformer, der hentes ind udefra og bearbejdes musikalsk.

"Night-Symphonies, Day Breaks" er en snadrende og gurglende nattemusik og arbejder ifølge komponistens programnote blandt andet med »... de i "Waves" tidligere benyttede faldrytmer (accelerationen f.eks. under en bolds hoppen-sig-til-hvile), som dog i det nye værk er set med en finere 'tidslup': udtrykt er ikke blot accelerationen, men også den sarte udklang af rystelserne som man kan opleve ved (f.eks.) bevægelses-følgen af et blad, der letter sig for vægten af regndråber: langsom bøjning først, ved overbelastningen, hurtig aflastning af vandet (måske ned i et andet blad...), tilbagebøjning og derpå stadig finere vibrationer henimod (foreløbigt) genoprettet balance.«

I "Surf' ("Brænding") og "Prelude to a Breaking" giver udgangspunktet sig selv. Det er bølgeslagets lyde, der udforskes musikalsk. Forud for "Prelude to a Breaking" har Per Nørgård lyttet sig frem til 'havets grundtone' og erfaret, at brølet fra oceanets bølger, når de brydes mod stranden, indeholder enhver tænkelig tone, hver med sin specielle klangkarakter. Denne impression og denne tolkning af et aspekt af det omgivende lyd-univers er lagt til grund for kompositionen.

I sådanne nærstudier, og i sine eksperimenter med det auditivt opfat-teliges grænser, fortsætter Per Nørgård bestræbelsen på at udforske og udvide den auditive og musikalske erfarings rum og bekræfter sin forpligtelse på det modernistiske projekt, hvis nøglebegreber var eksperiment, innovation og ekspansion.

NØRGÅRD - HOLMBOE - SCHULZ.

Contemporary Danish Choral Music. CARMINA Chamber Choir. Peter Hanke conductor. Danica Records DCD 8151.

Også i kammerkoret Carminas præsentation af ny og nyere dansk kormusik er Per Nørgård hovedpersonen. Der lægges ud med 7 af Per Nørgårds korværker, rækkende fra den enkle "Du skal plante et træ" til den ambitiøse "Wie ein Kind", hvor to af Adolf Wölflis lyd-digte genialt er kombineret med Rilkes Frühlings-Lied ("Frühling ist wiedergekommen. Die Erde/ ist wie ein Kind, das Gedichte weiss:...").

Ud over Nørgård indeholder CD'en Vagn Holmboes "Two Border Ballades" og Svend S. Schulz' "Gensyn med Danmark" og "Yndigt dufter Danmark".

Peter Hanke udretter små mirakler med sine sangere, der overvejende er musikstuderende af forskellig observans. Der må ligge et respektindgy-dende indstuderingsarbejde bag. Når alt alligevel ikke forløses guddommeligt, skyldes det lidt stivhed og manglende fleksibilitet i direktionen.

En indspilning som den foreliggende minder for øvrigt om, at den danske musikkultur er en sammensat størrelse, og at der også skal være kvalitet og dybde i dens mere folkelige dele.

Her har kortraditionen sin betydning. Korsang kan være en vigtig brobygger, bl.a. helt banalt fordi musik og forståelige ord her har en mulighed for at mødes - i folkemunde så at sige! Det gør tekstvalgene så afgørende. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi synger Johannes V. Jensen, Thøger Larsen, Ole Sarvig m. fl. Og det er derfor, det er så fandens vigtigt, at vi ikke synger Piet Hein ("Du skal plante et træ / du skal gøre een gerning / som lever når du går i knæ") eller Ulf Hoffmann ("Yndigt dufter Danmark ... Skjulte nattergale, vakt af himmelsk dvale/ får dig tyst i tale").

A propos det folkelige: Denne CD indeholder som den eneste af bunkens fem danske udgivelser noter på dansk. Ellers må man læse fladt engelsk. Ih, hvor er vi internationale!

Poul Ruders: Psalmodies; Vox in Rama; Nightshade. David Sta-robin, guitar. Speculum Musicae, dir. Donald Palma. Capricorn, dir. Oliver Knussen. Bridge Records, BCD 9037.

En international udgivelse i en anderledes substantiel forstand: Poul Ruders, fremragende spillet af et engelsk og et amerikansk elite-ensemble og udgivet på et forlag i New York.

Ruders' "Psalmodier" (1989) for guitar og ni instrumenter er tilegnet den amerikanske guitarist David Starobin, der har uropført en lang række kompositioner af førende amerikanske komponister. Her på pladen optræder han sammen med New York-ensemblet "Speculum Musicae".

Staborin er en guitarist efter mit hjerte. En frodig musiker, der med sit musikalske overskud gør sit klejne og pæne instruments begrænsninger til skamme. En musiker, der så at sige når ud på den anden side af instrumentets begrænsninger og vinder en ny og indtrængende ekspressivitet.

Overalt i "psalmodierne" har guitaren den ledende rolle. I tre satser optræder den solo. Således yder guitarens muligheder og umuligheder sine bidrag til den kortlægning af de emotionelle ekstremer, der også var Ruders' anliggende i den lidt tidligere drama-trilogi og den lidt senere 1. Symfoni.

CD'ens andet værk "Vox in Rama" for elektrisk forstærket violin, klarinet og klaver (1983) er helliget en og kun en følelse: den dybe sorg. Biblens "Vox in Rama" er Rachels gråd og klage over barnemordet i Betlehem, og Ruders lader os i sin programnote vide, at der er tale om et tone-digt over bibelordene: »En røst var hørt i Rama, gråd og megen jamren; Rachel græd over sine børn og ville ikke lade sig trøste, thi de er ikke mere.« I Ruders' værk skjuler fortvivlelsen sig til at begynde med bag en stålgrå spejlglas-klang, som vi genkender fra "Manhatten Abstraction". Først senere melder sig en menneskelig stemme -og allersidst de fire indledningstoner til Bachs koral "Es ist genug".

Ordet "Nightshade", som det er brugt i titlen til CD'ens sidste stykke, henviser både til "nattens skygger" og den velkendte giftplante. Værket hører til blandt Ruders' 'gotiske' og stærkt billedligt tænkte. Instrumentationen, der spænder over en ekstrem ambitus, er valgt for at kunne skrive et stykke i »klingende sort og hvidt«. Selv forklarer komponisten om titlen: »Ordet 'natskygge' i sig selv fremkalder associationer til blegt månelys, gravsten, krypter og til de flygtige skygger inde i den dybe skov i nattens mulm og mørke.« Velkommen til, træd indenfor!

Det jyske Ensemble. Lars Thyge-sen, fløjte; Henrik Husum, Obo; Ulla Østergaard, klarinet; Jens Juul, horn; Uffe Munksgård, Fagot, David Strong, klaver. Værker af Francis Poulenc, Maurice Ravel, Karsten Fundal og Herman D. Koppel. PAULA PACD 77.

Denne CD er er visitkort fra Viborg Amts faste ensemble, der, som det fremgår, er en blæserkvintet suppleret med klaver.

For denne lidt usædvanlige besætning har man fundet Francis Poulencs "Sextour" (1932) og Herman D. Koppels "Sekstet" (1942), man har ladet Hans Abrahamsen arrangere 4 satser af Ravels "Le Tombeau de Couperin", og man har til lejligheden bestilt Karsten Fundals "Anelsernes Land" ("The Land of Mists").

Denne sammenstilling kan bruges som en påmindelse om den stærke indflydelse fra fransk neo-klassicisme, der tidligere i århundredet tilgik dansk ny musik. Og den kan, med mødet mellem Fundal og Koppel, erindre om de blot lidt ældre lag af dansk musikhistorie, som vi er alt for tilbøjelige til at glemme.

Indspilningen lader os høre, at jyderne i Viborg Amt ikke behøver at skamme sig over deres musikere, og den bekræfter endnu engang, at unge ensembler, der vil noget i dag, som en naturlig ting også må tage ny dansk musik på repertoiret.