Lydkunst i Roskilde. Museet for Samtidskunst præsenterer udstillingen Provins-Legende II

Museet for Samtidskunst i Roskilde udstiller lyde.

Som den eneste institution i Danmark har dette museum påtaget sig en særlig forpligtelse over for det brede og svært definerbare felt af lydkunst, der falder uden for vores sædvanlige musikbegrebs grænser. Man har allerede vidst at leve op til dette særlige ansvar gennem en fin række udstillinger med fokus på klangkultur og lydinstallation. Udstillingen Provins-Legende II, der løber fra 8. juni til 25. august, føjer sig smukt ind i denne række.

Samtidig er udstillingen imidlertid del af et andet større projekt. Provins-Legende II er den anden af ialt tre udstillinger, der er fælles om en tematisk grundidé, men som baserer sig på hvert sit medium. Temaet 'provins' er fælles, men mens Legende I tog afsæt i ordet, tager Legende II afsæt i lyden, og den kommende Legende III vil tage afsæt i billedet.

Ideen med Provins-Legende II er altså at anskueliggøre begrebet provins i akustiske billeder, og museets leder, Marianne Bech, har lagt ansvaret for denne opgave i hænderne på Karl Aage Rasmussen, der yderligere har allieret sig med komponisten Michael Nyvang, billedkunstneren Tune Kruse og den amerikanske multikunstner Charlie Morrow.

Resultatet er en naiv - og i sine bedste momenter naivt poetisk-akustisk kontemplation over provins- og fjordbyen Roskilde, der - som det hedder i Karl Aage Rasmussens programtekst - »i usædvanlig grad er omgivet og gennemstrømmet af vand«.

Udstillingen er lagt an som en oplevelsesrejse, hvor vi ad en nøje fastlagt rute ledes fra rum til rum.

I det første rum på ruten møder vi Roskilde 'sådan bare uden videre'. Tre videoskærme formidler syns- og lydindtryk fra forskellige steder i Roskilde, udvalgt efter et af John Cages tilfældighedsprincipper. Herfra ledes vi gennem et lille spejlkabinet ind i et større rum, hvor fjordlandskabets lys og sagte vandlyde er genskabt af et lille bassin, en pumpe og nogle gode Luxo-arkitektlamper rettet direkte mod den bevægelige vandflade.

I det næste rum er klokkerne fra Roskildes rådhus computermanipuleret af Michael Nyvang, som hørte vi dem gennem fjordens vand. Herfra videre op ad trappen til et stort rum fyldt af sus, brus og ringen i vekslende tonehøjde, klang og styrke. Al denne lyd er hentet direkte fra en undervandsmikrofon i fjordens dyb. Der er tale om et umiddelbart akustisk indtryk fra det uhyggeligt støjforurenede lydmiljø under vandet og samtidig en indbydelse til selv at komme til orde dernede. En mikrofon forbundet med en undervandshøjttaler gør det muligt for os at meddele os til havfolket, og undervandsmikrofonen lader os genhøre os selv, når det sagte vender tilbage forsinket og forvrænget af vandet.

Udstillingens næstsidste rum er en visuel refleksion over vandtemaet: Et stort antal svagt tonede acrylplader ophængt i loftet danner tilsammen et fluktuerende, lysbrydende felt.

I det sidste rum er hovedattraktionen en finurlig maskine, der gør pulsen og strømmene i vor egen krops vandige universum hørbare. Et elektrostetoskop registrerer hjerteslaget og blodstrømmene og omsætter bevægelsesimpulserne til højttalerlyd, der efterhånden kombineres med optaget reallyd fra udstillingen.

Som sædvanlig efter avantgardemanifestationer i den Cage-tradition, som museet i Roskilde og Karl Aage Rasmussen holder i hævd, forlader man udstillingen i Roskilde med blandede følelser. På den ene side er der glimt af poesi og velgørende bekræftelse af den banale sandhed, at verden er værd at lytte til. På den anden side er der det missionerende og pædagogiserende. Når banale sandheder skal bekræftes, kræves et poetisk overskud, som ikke altid er for hånden, hverken i New York eller i Roskilde.

Karl Aage Rasmussen og hans hjælpere indbyder os til på John Cages maner at kontemplere vandbyen Roskilde, og hvorfor ikke også prøve den mulighed? Men for mig bliver det for blodløst. Jeg får lyst til at tage byen Roskilde til mig på anderledes håndgribelig vis: Bade i dens fjord (sundhedsfarligt), få børn med dens døtre (for sent), blive medlem af dens handelsstand (uopnåeligt).

PS: Sideløbende med Provins-Legende II løber udstillingen Lydrejse. 100 værker fra Studio Akustische Kunst WDR Köln. Her er der mulighed for at høre et bredt udsnit af værker fra dette meget avancerede lydværksted. Produktionen spænder fra traditionelt hørespil til avantgardistiske lydcollager.

På billedet side 277 ses Lyttestolene (sarkofager), der blev benyttet på Dokumenta 8 udstillingen i Kassel 1987. Fra venstre: Marianne Bech, Klaus Schöning, Jasna Radonjic. Lyttestolene indgår under titlen Lydrejse - Acustica International i museet.

Museet for Samtidskunst i Roskilde. Palæet i Roskilde, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde. Tlf. +45 4236 8874.